Kombinationen af klima og politik er en giftig cocktail, som kan have mange uforudsete konsekvenser. EU-landene har haft travlt med at opstille ambitiøse klimamål med drastiske nedsættelser af deres udslip af drivhusgasser. Det kommer til at se så fint ud på papiret og giver politikerne en rigtig god fornemmelse i de velnærede maver.
Vi er jo imidlertid godt klar over, at vores CO2-udslip måske er en smule kunstigt lave. Grunden er primært vores store import af industrivarer fra lande uden for EU. De kommer f.eks. fra Kina eller Indien, eller andre asiatiske lande. Her bruger man kul og olie i store mængder, bl.a. til elektricitetsfremstilling. Derved kommer produktionen af vores varer jo til at medføre udslip af CO2 m.v., som dog ikke bliver talt med i vores smukke regnskaber.
Nu vil man animere eksportlandene til at gøre noget ved deres griseri med drivhusgasser. Det skal ske ved, at EU pålægger importvarerne en CO2-afgift. Den har fået navnet CBAM, der står for karbon-grænse-regulerings-mekanisme. Det er reelt en høj afgift på varerne, der vil fordyre dem og gøre dem mindre konkurrencedygtige.
Ikke overraskende er eksportlandene fortørnede over dette nye forsøg på at hæmme deres eksport og økonomiske udvikling. De har ingen realistiske alternativer til brugen af fossile brændstoffer (det har vi andre jo heller ikke). Mange ulande vil blive hårdt ramt af dette her, og vil det overhovedet gavne noget som helst?
Danish
LOL, man kan købe økologiske æbler fra Argentina. Hvordan det så lige bliver økologisk at transportere æbler fra Argentina til Danmark er jeg lidt usikker på 😉