Noget tyder på, at vi er på vej mod et koldere klima igen her på jorden. Det kan tænkes at hænge sammen med den nedgang i solens aktivitet, som er på vej. Men hvad bygges den antagelse på?
Det er bl.a. konstateret, at arealet, der dækkes af sne hvert efterår på den nordlige halvkugle, er stigende år for år. Siden 1967 er det steget med ca. 10 %.
I år er der allerede faldet betydeligt mere sne end gennemsnittet for 1982-2012. Bl.a. USA har fået store mængder meget tidligt på sæsonen. Det samme er tilfældet i Alperne i Europa.
Samtidigt er der godt nyt om Grønlands indlandsis, hvor det årlige tab de sidste 5 år har været meget beskedent. Så påstanden om en accelererende afsmeltning synes ikke at have hold i virkeligheden.