NASA’s Jet Propulsion Laboratory har udgivet en artikel med dystre fremskrivninger af afsmeltning af Grønlands og Antarktis’ indlandsis. Når det hele er smeltet, vil verdens have været steget med 65 meter. Det lyder jo slemt, og NASA JPL understreger nødvendigheden af, at vi allerede nu begynder at forberede os på det. Imidlertid glemmer de at fortælle, hvor hurtigt den afsmeltning foregår lige nu. Det er jo helt urealistisk, at isen vil være væk inden for få år.
Med den nuværende afsmeltning giver isen et bidrag til havstigningen på ca. 1 mm pr. år. Grønland mister 0,1 % af sin is på 10 år, og Antarktis tilsvarende 0,0045 % pr. tiår. Med den hastighed vil det hele først være smeltet om ca. 65.000 år. Det er næppe menneskehedens største problem lige nu.
Danish
Coronakrisen har iflg. IEA m.fl. medført, at den antropogene CO2-emissionen til atmosfæren er faldet ca 8 % i 2020 og dermed er tilbage til emissionen for 8 år siden. Man skulle derfor forvente, at den målte CO2-koncentration i atmosfæren skulle falde tilsvarende, men den målte CO2-koncentration stiger i 2020 i nøjagtig samme takt som i de foregående år. Hvorfor falder CO2-koncentrationen ikke det mindste, når CO2-emmission falder?