Artiklen her tager fat i Joe Biden, den nye amerikanske præsidents planer om en voldsom udbygning af antallet af elbiler i USA. Opmærksomheden henledes på, at der skal skaffes lademuligheder til alle de nye biler, og det vil kræve et meget stort antal ladestationer med tilhørende elektrisk kapacitet og distribution, som USA slet ikke har i dag.
Bilerne selv koster også mange ressourcer at fremstille, ikke mindst til batterierne, hvor hver bil skal køre rundt med ca. et halvt ton.
Det påpeges også, at batteriernes effektivitet falder drastisk ved lave temperaturer, og i store dele af det nordlige og centrale USA er vintertemperaturer under minus 20 grader celsius ikke noget særsyn.
På nær de lave temperaturer er mange af iagttagelserne i artiklen her absolut relevante for Danmark, hvor der jo også er politiske ønsker om elbiler i enorme antal.
https://americaoutloud.com/bidens-electric-car-delusion/
Danish
Elbiler er en dyr blindgyde:
Anbefalingerne (konklusionen) i rapporten fra ”Kommissionen for grøn omstilling af personbiler” (omtalt som ”Elbil-kommissionen”) lyder, at ½ mio. ”nul- og lavemissionsbiler” i 2030 (regeringens mål) ikke opfylder målsætningen om en væsentlig forøgelse af ditto. Og, at 1 mio. ditto i 2030 (den forrige regerings mål) vil have så store samfundsøkonomiske omkostninger, at det heller ikke kan anbefales.
S-regeringen er underkastet ”forståelsespapiret”, hvor Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har hals- og håndsret over tiltag for at nå Alternativets utopiske mål om 70 % reduktion af CO2-udledningen (i forhold til 1990) inden 2030.
Men er elbiler overhovedet ”grønne”? Alle taler og skriver efterhånden om elbiler, som om de er guds gave til menneskeheden. Hvor er brintbilerne? Brint nævnes slet ikke i kommissionens anbefalinger, selv om den i rapporten skriver:
”Omvendt kan brintbilerne tankes på kort tid, næsten som konventionelle biler, og har omtrent samme rækkevidde, hvorfor bl.a. brintteknologien på længere sigt også kan udgøre et væsentligt bidrag til at fortrænge fossile brændstoffer og bidrage til CO2-reduktioner på vej mod klimaneutralitet i 2050. Derfor er det vigtigt, at de fremtidige rammevilkår skaber lige konkurrencemuligheder for forskellige grønne teknologier … Elektrolyse kan bruges til at producere brint og andre brændstoffer ved anvendelse af (grøn) strøm. Grøn brint og andre Power-to-X-brændstoffer er dog fortsat dyrere end deres fossile alternativer eftersom produktionen af grønne electrofuels på nuværende tidspunkt stadig er på et tidligt forsknings- og udviklingsstadie.”
Det er da udmærket, at elbiler lige her og nu, i lokalområdet, ikke direkte udleder CO2 eller skadelige stoffer. Men selve bilens produktion (karrosseri, el-system, hydraulik, bremser, gummi, plastic, lak, glas o.s.v. koster præcis det samme, økonomisk og miljømæssigt, som i alle de ”sorte fossil-biler”. Dertil kommer batterierne:
Rapporten nævner ikke med et eneste ord, at produktionen af de nødvendige elbatterier er et voldsomt problem, både for miljøet og arbejdsmiljøet: Der kræves store mængder af sjældne grundstoffer, som næsten kun findes i Kina, Afrika og Sydamerika. Kina har selvsagt kontrol over egne ressourcer, men i stigende omfang også over Afrikas og Sydamerikas, hvor udvindingen ofte sker under horrible forhold, incl. børnearbejde. Mindst 2/3 af batterierne produceres derpå i Kina, og andelen er voksende.
Alle europæiske elbilproducenter har p.t. udskudt deres produktion p.g.a. mangel på Cobolt. Batteriet indeholder ca. 10 kg. Cobolt, hvoraf 60-75 % udvindes i DDR-Congo. Desuden ca. 60 kg. Lithium fra begrænsede kilder (nuværende produktion kan forsyne ¾ mio. elbiler) samt ”sjældne jordarter”, hvor Kina i dag sidder på ca. 85 %. Elbilen indeholder ca. 100 kg. Kobber, 4 gange mere end en benzinbil.
Klimarådet skrev allerede i september 2018: ”Elbiler udleder ganske vist ikke CO2 direkte under kørslen, men der udledes mere CO2 ved produktionen af en elbil end det er tilfældet ved produktion af benzin- og dieselbiler. Dette skyldes ifølge nogle nye livscyklusstudier, at der udledes relativt meget CO2 ved produktion af bilbatterier. Dertil kommer, at der udledes CO2 fra den andel af elektriciteten, der benyttes til at oplade elbilerne, der produceres ved fossile brændsler, ligesom der også udledes CO2 ved frembringelsen af brændsler som kul og naturgas, der anvendes i elproduktionen.”
Men Klimarådet nævner ikke, at der oveni skal etableres så mange nye opladningsstationer, ”ladestandere”, ud over det ganske, danske land, at alene dét vil koste 2-4 mia. kr.
Og allerværst: Det bestående el-net er slet ikke dimensioneret til den store belastning, uanset om det sker om natten, og uanset diverse ”intelligente” systemer. Hverken ved ½ mio. elbiler (regeringens mål), 1 mio. (den forrige regerings mål) eller ¾ mio., som elbil-kommissionen diplomatisk foreslår. Det ved beslutningstagerne godt, men ingen nævner det: Det vil koste ca. 6 mia. kr. at udbygge elnettet til 1,5 mio. elbiler.
”Skats” fadæse med udbytteskatten kostede mindst 12,7 mia. kr. Mink-skandalen kommer ikke til at koste under 20 mia. kr. Diverse ”hjælpepakker” i forbindelse med Coronaen har ingen vist noget som helst overblik over, men det bliver nok i samme størrelsesorden. Og samtidig skal vi partout gå forrest i hele verden, for at reducere vor ene promille (0,1 %) af verdens samlede udledning af ”drivhusgasser”. – Dette bliver Danmarks undergang.
Men hvorfor hører vi ikke mere om brintbilerne? Brint kan lagres, hvilket el ikke kan i rimeligt omfang, og ikke synes at ville kunne i en lang, (u)overskuelig fremtid. Dertil kan brint indgå i de nye brændstoffer, som også kan bruges i de bestående forbrændingsmotorer.
Om få år vil hele den ”gamle” bilpark kunne køre videre med de samme motorer, bruge de samme tankstationer, trække lige så meget på ”krogen” som nu. OK, til lidt højere priser, i hvert fald i begyndelsen. Til gengæld spares de astronomiske omkostninger til opbygning af et lands- (og verdens-) dækkende net af opladestationer, som tillige kræver lang tid til opladning. Og miljøet og arbejdsmiljøet spares for alt det skrækkelige (børne)arbejde i minerne.
Er alle politikere og motorjournalister blevet bestukket af elbil-producenterne? Selvfølgelig går Autobranchen Danmark ind for, at der skal ophugges flere ældre biler og sælges flere nye biler. Men ”skrotpræmier” bevirker også, at store kulturskatte går tabt, når veteranbiler hugges op. Ja, de kører færre km. pr. liter, men de kører ganske få km. årligt, og de har for længst optjent deres miljømæssige produktionsomkostninger. Hvorfor skal også de nu lægges for had?
Vi fortjener en klog transportpolitik, som ikke hopper med på den første, den bedste pop-bølge, men tænker langsigtet. Og som tager hensyn til den lille borger, der ikke har råd til at udskifte bilen, hver gang moden skifter. Hvor er alle ingeniørerne henne? Hvornår får vi Brintbilkommissionen?
Brintbilerne er på markedet i dag.
Jeg læste for et par år siden i Auto Motor und Sport om en svensk undersøgelse om CO2 udledningen ved fremstilling af batteriet til en en bil af Teslastørrelse (½ tons batterier). Man kom frem til at en mindre dieselbil kunne køre ca. 160.000 km. før samme CO2 udledning var nået. Det svarer nogenlunde til hvad der skrives i kommentarfeltet herover
Der bruges ca. 4.700.000 liter vand til at fremstille 1 ton lithium. Da kendte reserver af lithium er begrænset, mener jeg at man bør nøjes med at lade mindre og indendørs køretøjer køre på el.
Det er dog ikke sådan at jeg er imod man anvender en eldreven bil, man skal bare være klar over at det ikke “redder verden” eller har nævneværdig betydning for CO2 udledningen.
Jeg kan se en ide i at man anvender en mild hybridbil, som generer bilens bremseenergi til opladning af bilens 48 volts akkumulator. Det er ganske gratis energi og det reducerer en benzin/dieselbils forbrug.
Eldrevne apparater øger ressourceforbruget i hidtil uset grad. Min gamle 220V boremaskine, har fungeret til mit hobbybrug i mere end 30 år, uden at jeg har følt trang til en udskiftning. I samme tid har jeg nok haft 4-5 akku boremaskiner, som jeg hver gang skiftede ud når akkumulatoren var slidt op efter nogle aar. Enten kunne den oprindelige model ikke skaffes eller den var simpelthen for dyr i forhold til maskinens værdi hhv. prisen på en ny.
Det samme gør sig gældende med elbiler. Måske ikke så meget i Danmark pga. afgiftssystemet, men i Tyskland bliver små elbiler, som f.eks. Smart eller Renault Zoe skrottet når batteriets levetid er opnået, fordi bilernes restværdi ligger under prisen på et nyt batteri og prisforskellen til en helt ny moderne bil er så lille, at man som regel vælger en ny bil. Samme princip kan iagttages hos elcyklerne.
Forleden så jeg en undersøgelse hvor man havde undersøgt, hvordan energiforbruget og miljøbelastningen forholder sig når man sammenligner benzin/dieselbiler med elbiler. Grundlæggende kom de kendte resultater frem, når man kun regner med 8-10 år, som svarer til det første batteriets levetid. Men det langt mindste energi- og miljøforbrug opnåede man, ved at køre en dieselbil så lang tid som overhovedet muligt.
Et batteri til en EL bil er meget dyrt, og har begrænset levetid.
Hvis man køber benzin for de samme penge, kan man nok køre nogenlunde lige så langt, på en meget lettere måde og med god varme som motoren laver som et bi produkt.
EL bilen er en stor til sgegang og lever slet ikke op til den standard vi er vandt til.
Og hvis man har set bare et lille batteri brænde,
så føler man sig slet ikke tryg ved at sidde på
500Kg brændbombe.
Brug nu tiden på at forske i noget BRINT teknologi.
Jens O. P.