Solens stråling og dermed udsendte energi varierer over tid. Der er en 11-år lang cyklus, hvor den stiger og falder. Ændringerne er synlige her fra jorden, fordi i perioder med høj energi er der mange mørke områder på solen, de såkaldte solpletter. Når vi er på minimum aktivitet, er der få eller ingen solpletter.
Men hertil kommer, at toppene af disse 11 års perioder også ændrer sig over tid. De var højest omkring 1950-60 og er siden faldet støt. Det er muligt, at de falder så langt ned, som de var under en del af den Lille Istid, også kendt som Maunder Minimum, 1650-1700, hvor det var bitterligt koldt på jorden.
Hvis solens aktivitetsniveau igen når derned, bliver det interessant at følge udviklingen i temperaturen her i vores verden. Forhåbentligt bliver det ikke så koldt, som det var under den Lille Istid, for det var en tid præget af fødevaremangel, pga. misvækst i landbruget, og mange andre afledte sociale problemer.
Danish
Lige en kort uddybning til min tidligere kommentar. Forudsigelserne er lavet ud fra analyse af Solens variationer gennem årtusinder ud fra radioaktive isotoper, som er dannet af den kosmiske stråling, mest Be-10 og C-14. Sidstnævnte er den, der også bruges af arkæologer til aldersbestemmelser. I grafens øverste skala betyder BP “before present”. I den branche har man valgt 1950, der ligger før atmosfæren blev forurenet af radioaktivitet på grund af de mange atomprøvesprængninger, som referenceår. Derfor ligger 0 på skalaen også ved 1950.
Det er korrekt, at forudsigelser peger på nedadgående solaktivitet, men nok ikke længere ned en Dalton minimaet omkring år 1800. Se f.eks https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/jgra.50210#
(se figur 4 hvis man ikke orker at læse hele artiklen).
Noget andet er så, hvor stor indflydelse dette har på klimaet. De sidste årtiers forholdsvis lave aktivitet har ikke fået temperaturen til at falde. Måske er der også andre naturlige rytmer indbygget i klimaet.