Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Klima-sagsanlæg

Her er en uhyggelig ny tendens. Aktivistiske organisationer anlægger sager mod regeringer baseret på, at manglende klimahandling er en overtrædelse af menneskerettighederne. I Holland har højesteretten netop udstedt en dom, hvorefter regeringen før 2020 skal nedsætte CO2-udslippet med 25 procent. Begrundelsen er, at ”klimaforandringer udgør en reel og umiddelbar risiko for retten til liv”.

Nu er der canadiske aktivister, der har ladet sig inspirere og har indklaget deres regering for en domstol. Fire sager er allerede blevet sat i gang. Den canadiske regering forsøger at standse processen. Aktivisterne kan ikke helt kopiere det hollandske forbillede, da EU’s menneskerettighedslovgivning ikke gælder i Canada.

Den hollandske regering har ingen muligheder for at opnå reduktionen her i 2020. For et stykke tid siden forsøgte den sig med begrænsninger af landmændenes husdyrhold, det endte i voldsomme protester.

I mange andre lande er der tilsvarende aktioner i gang, herunder Danmark.

Men klimasøgsmål er dybest set det rene tidsspilde for alle parter. Klimaet kan ikke styres fra en retssal.

https://wattsupwiththat.com/2020/10/04/the-conversation-canadian-climate-lawsuit-boosted-by-a-dutch-climate-activist-victory/

Hollandske landmænd i aktion

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*