Bill Gates har postet milliarder i klimakampen, dog mest som indskud i firmaer, der arbejder med ny klimateknologi. Hvis de får succes, får Gates sine penge tilbage.
Men ved siden af har han udgivet en artikel, hvor han sammenligner klimakrisen med covid 19 epidemien. Corona har været en økonomisk katastrofe og ført til nedlukning af samfundene. Klimakrisen vil have det samme resultat, blot trukket ud over en meget længere periode. Vi er derfor nødt til at gøre noget nu.
Gates nævner, at den globale middelklasse er vokset voldsomt i antal, og det har medført en kraftig stigning i forbruget af energi og ressourcer. Han nævner eksemplet med den fattige person, der hidtil har gået på sine ben, men nu får råd til en cykel. Den bruger ikke energi i sig selv, men fremstillingen af den har krævet både energi og mineraler. Sådan noget er dårligt for klimaet!
Om man skal forstå det således, at Gates mener at fattige i verden skal forblive fattige (og han selv forblive rig) er uklart, men vores hollandske søsterorganisation CLINTEL har taget handsken op og i et åbent brev stillet seks spørgsmål til Gates. Spørgsmålene drejer sig bl.a. om berettigelsen i at tage drastiske forholdsregler på basis af luftige klimamodeller.
Det er jo spændende, om CLINTEL får noget svar.
https://www.cfact.org/2020/09/23/clintel-puts-hard-climate-questions-to-bill-gates/
Ja, det er jo spændende om CLINTEL får et svar fra Bill Gates. Men Bill Gates er ikke ene om at sammenligne klimakrisen med Covid-19 krisen. Den sammenligning bliver også foretaget af World Economic Forum.
Et godt sted at starte m.h.t. at sætte sig ind i hvilke yderst drastiske forholdsregler, der er i støbeskeen, er stiftelsen Pharos’ hjemmeside :
http://pharos.stiftelsen-pharos.org/the-corona-crisis/
Hjemmesiden tilhører Jacob Nordangard som i 2019 har udgivet en efter min mening blændende god bog,
der giver en detaljeret oversigt over Rockefeller familiens indflydelse på udviklingen i verden specielt efter 2. Verdenskrig, herunder deres finansiering af forskning angående menneskets påvirkning af klimaet via CO2 fra 1950erne, deres indflydelse på udformning af klimapolitik i 1980erne og deres finansiering af klimaalarmisme i 1990erne.
På Pharos’ hjemmeside finder du flere artikler om de ovennævnte drastiske tiltag, som disse ikke-folkevalgte, elitære personer gør alt for at få folkevalgte politikere til at indføre.
Tiltagene har i høj grad noget at gøre med det, som Michael J. skriver om, idet 5G, Internet of Things og andre teknokratiske tiltag skal bruges til at gennemføre bæredygtig udvikling fuldt ud samt løse den imaginære klimakrise. Imaginær fordi der intet bevis findes på en menneskeskabt klimakrise via CO2.
Mit svar til CLINTEL ville være at disse tiltag absolut ingen berettigelse har overhovedet, og at vi derfor på det kraftigste skal modsætte os dem.
Hele snakken om energi- og resourceforbrug og FNs “sustainable consumption and production” leder straks tankerne hen på et økonomisk system fra 30’erne der hed Technocracy Inc hvor alt forbrug skulle gøres op i hvor meget energi hver enkelt ting forbrugte i fremstilling o.s.v. Når vi så kan læse om smart meter der (måske) også skal kunne styre ens (over)forbrug i hjemmet, så kommer vi tættere og tættere på.
I The Technocracy Study Course kan man læse under afsnittet “Requirements”:
1. Register on a continuous 24-hour time period basis the total net conversion of energy, which would determine (a) the availability of energy
for Continental plant construction and maintenance, (b) the amount
of physical wealth available in the form of consumable goods and services for consumption by the total population during the balanced load
period.
2. By means of the registration of energy converted and consumed, make
possible a balanced load.
3. Provide a continuous 24-hour inventory of all production and consumption.
I 30’erne var det ikke muligt. Men med de systemer vi har i dag, specielt med IoT drevet af 5G og SmartCities vil det være muligt.
Er det virkelig det vi er på vej mod?