Hvad gør en klimaforsker, når tallene fra ens undersøgelser ikke viser nogen katastrofal opvarmning? Så må man gribe til andre metoder. Opslaget her viser nogle sjove eksempler på kreativiteten, når resultaterne ikke umiddelbart vil makke ret.
En kinesisk artikel viser en temperaturkurve, hvor det var varmere for 100-200 år siden end nu, og så var der en afkøling frem til ca. 1950. Derefter steg temperaturen noget, og denne stigning bliver så beskrevet som ”uden fortilfælde”.
Et andet eksempel er fra en lokal vejrstation i Alaska, hvor der slet ikke har været nogen opvarmning de sidste 100 år. I desperation tilføjer forfatterne så en kurve med noget, de kalder akkumuleret temperaturafvigelse. Over de sidste 40 år viser den en kraftig stigning, og så ser det hele jo rigtigt ud igen. Men ”akkumuleret stigning”? Det svarer til, at hvis en gryderet skal småkoge ved 100 grader i to timer, så ender vi med 100 + 100 grader, dvs. 200 grader når vi er færdige…
Danish
Så lige dette foredrag
https://www.youtube.com/watch?v=eRwYZV-hYnA (begynd omkring tiden 3:50 inde i videoen!)
af professor Lindzen, som jo har en glorværdig videnskabelig produktion bag sig. Han er nu emeritus men har de bedste overblik over klimavidenskaben vedr. “global opvarmning” og CO2 jeg har set.
Foredraget er en pædagogisk gennemgang af klimavidenskaben, herunder en forklaring på hvordan man kommer frem til den globale middeltemperatur, som er meget oplysende.