Økonomen William D. Nordhaus er, som nævnt tidligere her på siden, kommet i modvind, fordi han betragter omkostningerne ved klimaforandringer og global opvarmning som relativt små.
Artiklen her er så et forsøg på at bevise, at det hele står meget værre til. Nordhaus’ brug af økonomimodeller bliver kritiseret og konklusionen er, at klimaforandringerne vil blive meget dyrere. Det er de jo næsten nødt til at være, hvis det skal kunne svare sig med kostbare CO2-reducerende klimatiltag.
Nordhaus opdeler de økonomiske aktiviteter i to kategorier. Den ene vil være påvirket af klimaforandringer; det er f.eks. landbrug, skovbrug, fiskeri og åben minedrift. De kan få ændrede vilkår ved højere temperaturer, mere eller mindre regn osv. Den anden kategori er alt, hvad der er afskærmet, dvs. indendørs produktion & kontorarbejde, undergrundsminedrift og al transport. Den del udgør 87 % af menneskehedens samlede økonomiske aktiviteter og bliver ikke påvirket. Derfor bliver klimaforandringerne ikke så slemme set i et globalt økonomisk perspektiv.
Heri er artiklens forfatter uenig, klimaforandringer kan medføre storme, der vælter huse og fabriksbygninger, og tørke kan tvinge folk til at flytte eller lede til brande, hvorved de indendørs aktiviteter bliver afbrudt.
Endvidere bliver Nordhaus klandret for ikke at tage ”tipping points” med i sine betragtninger. ”Tipping points” er f.eks. det temperaturniveau, der pludseligt medfører store ændringer f.eks. i afsmeltningen af indlandsis, og som man ikke kan standse igen.
Til artiklen kan man vel sige, at brande og oversvømmelser kan forebygges, så tabene af indendørs aktiviteter holdes nede på et minimum. Tilsvarende er ”tipping points” indtil nu en noget teoretisk størrelse, ingen ved om, eller hvornår, de kommer. Så mon Nordhaus er så meget ved siden af?
Danish
Også glemmer vi helt fordelene ved et varmere klima, og dem er der mange af. I Europa fra Alperne og op efter, har vi således haft stor gavn af den opvarmning, som der er sket i de sidste 150 år. Her tænkes der bl.a. på længere og varmere somre samt kortere og mildere vintre. I dag kan vi således dyrke korn længere imod nord en man kunne for f.eks. 100 år side. Mere varme vil fremefter tilsvarende være en stor fordel for alle os i det kolde nord.