Klimaforandringerne kommer, uanset om vi vil det eller ej. Budskabet er her, at der altid har været klimaforandringer, og vi bør bruge pengene på at håndtere deres følger bedst muligt. Men det gør vi ikke i dag. Tværtimod bruges der uhyrlige summer på vedvarende energiløsninger, der ikke har nogen stor effekt på klimaet, men som er et voldsomt dræn på ressourcerne.
Det er ressourcer, som kunne have været brugt på forebyggende tiltag, f.eks. mod oversvømmelser. Som eksempel omtales orkanen Katrina, der druknede New Orleans i 2005. Katrina var ikke nogen særligt kraftig orkan og de vandstandsstigninger, som den udløste, nåede aldrig op over de dæmninger og mure, som var rejst omkring byen. Men desværre var dæmningerne i så dårlig stand, at de blev gennembrudt. Lidt penge til fornuftigt vedligehold havde sparet milliarder.
Der bliver også rejst et andet spørgsmål. Hvis vi virkeligt kunne styre temperaturen, hvilket niveau ville vi så vælge? Temperaturen under den Middelalderlige Varmeperiode, hvor man kunne dyrke vindruer i England? (Eller måske 1755, der er udgangspunktet for nogle af IPCC’s grafer, og hvor det var bitterligt koldt, da Den Lille Istid ikke var afsluttet endnu?)
Ofrene for den manglende forebyggelse er selvfølgeligt primært befolkningerne i den 3. verden, som sædvanligt.
https://americaoutloud.com/prepare-for-real-climate-change-because-we-cant-stop-it/
Danish
Voldsomme oversvømmelser, tørke, jorderosion og udvaskning kan i stort omfang forebygges ved at bevare så meget skov og anden naturlig vegetation som muligt. Skov og naturlig eller naturnær vegetation kan til en vis grad bidrage til fødevareproduktion, idet dyrkede planter stammer fra naturen. I troperene er der mange forskellige træsorter der kan producere fødevarer. Der er flere eksempler på at folk har kunnet øge fødevareproduktionen og samtidig forebygge voldsomme oversvømmelser, tørke, jorderosion og udvaskning i områder, der ellers har været øde og ufrugtbare. Der må kunne gøres meget mere via måden mennesker påvirker vegetationen, end man kan ved at mindske CO2 udledning. Træer, planter generelt, alger, svampe og mikroorganismer kan danne aerosoler og kondensationskerner, som giver flere lavtliggende skyer og nedbør.
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forskningsgennembrud-i-aerosoler-sadan-danner-traeerskyer
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/skove-danner-skyer
https://ing.dk/artikel/traeer-er-med-til-danne-skyer-184395
https://journals.plos.org/plosone/article?
id=10.1371%2Fjournal.pone.0140407&fbclid=IwAR3aun7IuLXKYa76OV57p7bhRezFNRPf32gsj
UxOXTxNLtPxQbzyJKU2mpY#sec008
Mushrooms as Rainmakers: How Spores Act as Nuclei for Raindrops
https://journals.plos.org/plosone/article?
id=10.1371%2Fjournal.pone.0140407&fbclid=IwAR0a9SUJH5AVfwIVDF6rhapCIXpj4Kv360ias
CRKmuuf9HCKqWqcWhgFfD0
Pollen danner skyer
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/overraskende-opdagelse-pollen-kan-danne-skyer