Nærmer vi os en ny istid, eller i hvert fald en ny Lille Istid, som i 1700-tallet? Solen er på vej mod et minimum af aktivitet og dermed er jorden mindre beskyttet mod kosmiske stråler af solvinden.
De kosmiske stråler medfører et forøget skydække på jorden, hvilket virker afkølende, da mere sollys reflekteres bort direkte – inden drivhuseffekten kan komme i spil.
Vi skal ikke ønske, at det går så galt. Den Lille Istid var præget af misvækst, dårlige høstudbytter og deraf følgende sult og nød.
Men solen har, kombineret med ændringer i jordens bane styret jordens klima ind til nu, og den kunne jo nok godt finde på at fortsætte med det.
Danish
Til Søren Hansen.
Vedr. solskinstimer/antal så er det mest nærliggende vel, at det styres/bestemmes form. næsten udelukkende af skydækket. Og hvis det er tilfældet, hvorfor har vi så siden 80’erne og op til start 0’erne haft en faldende skydække. Heller ikke noget jeg har stødt på i den offentlige debat. Er der nogen som har et bud på dette?
Til Henrik Kristensen
Tak for et interessant indspark. Jeg har ikke læst om nogen teorier, der knytter antallet af solskinstimer i et lokalområde som Danmark sammen med mere globale ændringer i klimaet. Men det er jo åbenlyst, at det lokale klima udvikler sig i mange retninger hen over årene: Mere sol, mindre sol, mere regn, mindre regn osv. Det er også fastslået, at der er meget få langtidstendenser, der matcher stigningen i CO2-indholdet i atmosfæren. Så ja, der er helt sikkert andre faktorer på spil.
Solen er “sjefen” og den som har innflytelse på de klimatiske forhold. Atmosfærens CO2-andel er 0.4%. Vår andel av denne livgivende gassen er 4% av disse 0.4 prosentene. Temperatur og havene regulerer gassens nivå i atmosfæren. CO2 gjør vår planet grønnere – ikke varmere.
Så er det godt at atmosfærens CO2-indhold forøges med 2 – 2½ ppm pr. år. Konsekvenserne af en ny istid eller blot en ny lille istid er katastrofale.
Klimarealisme/Søren Hansen
Kunne der være en sammenhæng med ovst. og dét, at vi tilsyneladende i de sidste 30-40 år har haft et stigende antal solskinstimer i Danmark, og form. globalt.
Dette var et nyt emne for mig, indtil jeg i jan 2019, hvor jeg på dmi.dk “opdagede” en graf, der viste årssum/solskinstimer i perioden 1920-2010. Der var angivet en “middelkurve”, som jeg umiddelbart syntes passede dårligt med den plottede graf….nok om det. Jeg blev nysgerrig og fandt andetsteds de sidste 8 års solsum-tal og tegnede disse ind på grafen. Overordnet sås et peak på 1650-1700 timer i slut 30’erne/først 40’erne, herefter et fald til 1400-1450 timer først i 80’erne, herefter en stigning til 1700-1750 først i 0’erne, hvorefter det således fortsatte eller faldt svagt til de sidste 8 års gennemsnit = 1710.
Men….fra først i 80’erne til først 0’erne var det en stigning på 20-25 % i årlig sol-sum/solskinstimer. Tankevækkende stigning og ikke noget, som jeg har set eller hørt nævnt i klima-debatten. Og mere interessant, hvad er årsagen til den generelle stigning og de store år-til-år-forskelle? Generelt for hele perioden, 1920-2018, sås meget store forskelle fra år til år, feks 1905 timer i 2018 og 1512 timer i 2017. Højest og lavest i perioden: Fra 1280 timer i 1987 til 1905 timer i 2018 er en stigning/forskel på 49%!
Umiddelbart – for mig – ses ingen sammenhæng mellem co2-udledning og solskinstimer.
Hvis Klimarealisme eller andre vil bruge eller viderebringe min ovst. tolkning af dmi’s grafer og data, så er man velkommen til det. Men én eller flere skal forinden nok lige tjekke op på, om der er noget, som jeg har misforstået