IPCC’s ”business as usual” scenarie, RCP8.5, regner med et folketal i år 2100 på 12 milliarder mennesker. De andre 3 scenarier ligger omkring 9 milliarder.
Allerede nu er der dog stærkt faldende fødselsrater i mange lande, og nu forudses det, at jordens befolkning vil toppe i 2064 med godt 9 milliarder, for derefter at falde. I år 2100 skulle tallet således nå ned på 8,8 milliarder.
Nedgangen er stærkt ulige fordelt, op til 23 lande, f.eks. Japan og Italien, vil opleve halveringer eller mere i deres folketal. Andre, f.eks. Kina og Indien, vil også have kraftige nedgange.
Visse områder, specielt i Afrika, ser en fortsat kraftig vækst, der vil opveje faldene andre steder, men ikke mere, end at hele verdens befolkning ikke bliver større end de ca. 9 milliarder.
Endnu en grund til at skrotte IPCC’s RCP8.5 scenarie.