Skovbrandene i Australien sidste år var nogle af de værste, man har oplevet i mange år. Skylden blev selvfølgeligt straks lagt på klimaforandringer med mere tørke. CO2 måtte igen stå for skud.
Imidlertid er det ikke generelt blevet mere tørt i Australien. Regnmængden svinger kraftigt fra år til år, og 2019 var meget tørt, men ikke usædvanligt tørt.
Ret beset var brandene, målt i areal, også langt fra rekorden i Australien. Men de var ødelæggende og fik megen opmærksomhed, fordi de var i nærheden af tæt beboede områder.
Flere gange er det blevet påpeget, at praksis med forebyggende brande og etablering af brandbælter m.v. er blevet ændret meget i de seneste år. Tendensen har været i retning af at minimere den slags aktiviteter. Det har medført en stor ophobning af tørt materiale, visne buske, blade, grene osv., i bushen. Jo mere tørt materiale, der ligger på jorden, desto voldsommere bliver branden, når den kommer, og det gør den før eller siden.
Nu vil man gennemføre en undersøgelse af, hvorvidt det i Australien har været et politisk pres fra miljøforkæmpere, som har resulteret i, at de forebyggende foranstaltninger er reduceret eller helt opgivet. Det kommer nok ikke til at gå stille af.
Danish
Da mine forældre boede i Melbourne for 25 år siden, var der tilsvarende problemer. Folk skulke absolut bosætte sig i skovområderne i Dandenongs, der notorisk har skovbrande regelmæssigt.
Det er en del af Eukalyptus livscyklus. Træer smider mængder af løst bark af sig, der regelmæssigt futter af og hjælper træers frø til spiring.