Af Rasmus Toft-Petersen
Modsætningsforholdet mellem vedvarende og ikke-vedvarende energi giver ikke mening for mig. Det er som om, at man har vedtaget, at fordi sol- og vindenergi ikke bruger brændsel, er der ingen ulemper for miljøet eller samfundet, ved at implementere dem i stor skala. Men det er en misvisende måde at anskue vedvarende energikilder på. For det første genereres der betragtelige mængder affald ved produktion og nedtagning af vindmøller og solceller. Materialeforbruget er stort, især for solceller, og glasfiber er svært at genbruge. Men endnu vigtigere kræver sol- og vindenergi et stort arealforbrug.
Hvis 11 milliarder mennesker i år 2100 skal have det samme energiforbrug som en gennemsnitlig tysker i dag, skal vi globalt set generere en effekt på cirka 50.000 milliarder watt. Det er ikke urealistisk, og det er der vi er på vej hen. Solparken Mühlhausen i Tyskland leverer i gennemsnit 2.5 W/m2. Koncentrerede solparker i Spanien leverer omkring 5 W/m2, og gennemsnittet for installerede solpaneler i USA er 10 W/m2. Så et realistisk gennemsnitligt tal for solenergi er 10 W/m2. Indirekte solenergi, som vind og bæredygtig biomasse leverer henholdsvis cirka 1 W/m2 og 0.3 W/m2. Så arealforbruget ved at forsyne 11 milliarder tyskere fra hver af de tre vedvarende energikilder, som man i dag planlægger at implementere i større skala, er omtrent: 5 millioner kvadratkilometer for sol, 50 for vind eller hele 160 millioner kvadratkilometer for bæredygtig biomasse.
Jordens samlede landareal er på cirka 150 millioner kvadratkilometer. Cirka 30 % er skov, 25 % er landbrugsareal, 20 % er bjerge og næsten 20 % er i polarregionerne. Så er der alle de naturområder, som gerne skulle bevares. Og byerne selvfølgelig. Vi kommer hurtigt ned under 10 millioner kvadratkilometer ubrugt og egnet areal, give or take. Solpaneler skal derfor bruge en betragtelig brøkdel af det ledige landareal. Arealet er selvfølgelig ikke lige fordelt mellem landene. En stor del af det mest brugbare areal til solenergi er f.eks Sahara-ørkenen og på den arabiske halvø (ingen biomasse dér), men det er ikke en god idé at give 7-10 lande en off-knap til en stor del af resten af verdens energiforsyning, fortæller erfaringen os.
Det er selvfølgelig en meget forsimplet beregning, som kun tjener formålet at illustrere størrelsesordenerne. Nogle omstændigheder tæller i den positive retning. Vind kan f.eks. sameksistere med landbrug, og placeres i kystnære havområder. Elbiler og varmepumper sænker behovet for energi en del, og man kan sætte solpaneler op på bygninger hvis man vil betale for det. Nogle steder kan man blande vind og sol på samme areal, og landbruget producerer jo biomasse som affald (dog slet ikke nok). Men lige så mange omstændigheder har en negativ slagside. Biomasse er den eneste af de tre energikilder, der er kan kontrolleres, og den kan ikke sameksistere særligt godt med vind og slet ikke med sol. Solpaneler leverer heller ikke strøm om natten og leverer langt mindre om vinteren, der hvor folk bor. En stor andel sol vil derfor yderligere kræve både lagring og ekstra kapacitet, og begge er forbundet med yderligere et arealforbrug (hvis lagring er med vandkraft). Oveni hatten kommer tabet ved at transportere elektriciteten fra det ledige areal til byerne, og tabet ved at bruge de energikilder i andre sektorer.
Og så går det langsomt med at skalere sol- og vindenergi. En tysker bruger cirka 40000 kWh energi om året. Danmark har rekorden i installeret vindkraft på tid, med cirka 150 kWh per capita per år, hvilket giver en tidsramme på over 200 år for at nå til 0. Det kan selvfølgelig teoretisk gå hurtigere, men det har det ikke gjort hidtil, og atomkraft har stadig den historiske rekord.
Jeg har derfor stadig til gode at forstå, hvorfor miljøorganisationerne er så vilde med sol- og vindenergi med biomasse til backup. De er ikke de mest effektive værktøjer til at bringe udledningerne ned. De tre energikilder kombineret, vil i det lange løb resultere i et massivt forbrug af landareal, i en periode hvor behovet for landbrugsjord vil stige. Det må få alvorlige følger for både miljøet og biodiversiteten. Det betyder ikke, at trioen ikke kan have en rolle at spille i en fossilfri global økonomi, især i visse lande, men det bør næppe blive hovedrollen globalt set. Men hvis det ikke er tilfældet, bør vi forske i, og planlægge efter, hvilke teknologier der så skal spille den hovedrolle.
Danish