Spørgsmålet om årsagen til nutidens klimaforandringer er mere kontroversielt, end det fremstilles af FN’s politisk styrede klimapanel IPCC og nyhedsmedierne, for naturen selv viser noget andet end de mangelfulde computerproducerede klimamodeller. Men det er vore politikere ude af stand til at opfange og reagere rationelt på, for de har blind tillid til IPCC som klimaorakel og lukker sig dermed ude fra relevant information om klodens tilstand.
I foredraget ses nærmere på den såkaldte globale klimakrise. Er den globale klimakrise en realitet eller en politisk opfindelse? Er vores udledning af drivhusgasser virkelig den store synder? Og er der videnskabeligt belæg for de mange myter og skrækscenarier om klimaet, som males med den brede pensel på nyhedsfladerne og i læserbreves og debatindlægs følelsesladede indslag om børns, børnebørns og klodens håbløse fremtid? Hvad fortæller virkeligheden os?
OM FOREDRAGSHOLDEREN
Johannes Krüger er dr.scient. og professor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, med forskningsområdet gletsjere og landskab i samspil med klimaet i fortid og nutid. Han er forfatter og medforfatter til en række videnskabelige og populærvidenskabelige artikler og bøger, bl.a. ‘Klimamyten – et opgør med tidens CO2-panik’ (People´sPress 2016) og ’32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på – læs hvorfor, hvis du tør’ (Saxo Publish 2021). Tildeltes i 1996 Det Kongelige Danske Geografiske Selskabs Hans Egede Medalje for sin forskningsindsats i det nordatlantiske område.
Tilmelding/billetter (Holstebro/Sørvad): https://www.place2book.com/da/sw2/sales/slfqzzoyfi