I Tyskland har regeringen planer om at satse på brint som fremtidens brændstof. Brinten fremstilles ved elektrolyse af vand, og energien til processen kommer fra vindmøller. Brinten vil derfor være 100 % CO2-fri. Brint kan i princippet bruges som brændstof i stedet for naturgas, men brint er langt sværere at oplagre og håndtere og udgør en stor sikkerhedsrisiko (den er stærkt eksplosiv i atmosfærisk luft). En mulighed for anvendelse af brinten er at bruge den som brændstof til biler, via brændselsceller, hvor brinten omdannes til elektricitet. Det giver dog nogle alvorlige energitab: Elektrolysen af brint har ca. 80 % effektivitet, dvs. 20 % tab. Omdannelsen til strøm i brændselscellen medfører ca. 50 % energitab. Alt i alt ender vi på en udnyttelse af den oprindelige elektriske energi på ca. 40 %, eller 60 % tab. Brint er endnu ikke den snuptagsløsning vi higer efter.
Nyeste opslag
Svar til Folketingets forlig om en grøn skattereform og øgede CO2 reduktioner
Den netop indgåede aftale indeholder CO2-reduktioner for 3,4 millioner ton. Regeringens udspil lagde op til to millioner ton.
Panik før IPCCs næste rapport
FN’s Klimapanel, IPCC, er ved at varme op til den næste store rapport. Det har fået klimaforskerne i gang med at justere på deres klimamodeller. I en periode med lunken opvarmning og udeblivende klimaforandringer er der brug for noget, der kan sparke liv i klimapanikken. Det bliver så i denne […]
Universiteternes rolle
Her er et indspark fra to lærere på et australsk universitet. Universitetets vigtigste rolle er ikke mere at fylde studenterne op med viden, men derimod at give dem en forståelse af klimakrisen og dens altafgørende betydning for jordens fremtid. Videnskabelige principper og arbejdsmetoder skal skylles ud med badevandet i klimaets navn.
Skyer og klimamodeller
Der er almindelig enighed om, at den mest betydningsfulde drivhusgas er vanddamp. Det er vanddampen i atmosfæren, der opretholder en temperatur, som gør livet muligt. CO2 er også en drivhusgas, men bidrager i sig selv med ganske lidt opvarmning. Grunden til at klimavidenskaben anser CO2 for så vigtig er, at selv en lille stigning i CO2-koncentrationen på én eller anden måde fører til en betydelig forøgelse af indholdet af vanddamp i atmosfæren, og dermed den forstærkede drivhuseffekt.
Problemer for vindkraft forværres
Sammendrag
Elforsyningen i Danmark er allerede i dag voldsomt skævvredet pga. den store installerede vindmøllekapacitet, der leverer for meget strøm, når det blæser, og alt for lidt i perioder med vindstille vejr. Vi reddes af en omfattende eksport og import af strøm til og fra nabolandene. Eksporten sker til lave priser og i visse tilfælde skal vi endda betale for at slippe af med strømmen. Eksporten udgør en stor procentdel af den fremstillede vindmøllestrøm og derfor udgør den reelle mængde vindenergi, der når frem til danske stikkontakter kun godt 11 % af vores samlede strømforbrug.
Ricky Petersen
– Paramediciner, tidl. brandmand Klimarealismes videoskaber med mange spændende interviews Næstformand i Klimarealismes bestyrelse
Søren Grauslund
– Uddannet økonom og IT-specialist Teknisk support på hjemmesiden
Den følsomme klimakrig
Den meget følsomme klimakrig raser stadig – og ikke mindst i lille Danmark. Seneste slag er en sag i Pressenævnet, hvor Videnskab.dk har indklaget Indblik.net.
Havstigninger: Hvilke data kan vi bruge?
Når nu satellitdata´s store succeskriterie ofte er at minde om tide gauge data, og satellitdata har en uendelig række af fejlkilder, er det så ikke fair ganske enkelt at foretrække tide gauge data når det gælder havstigninger?
Danish