Nyeste opslag

Drivhusgasser Klimarealisme i medierne

Bedøvelsesgasser

Her er en rigtig slem omgang. Gasser, der bruges til bedøvelse af patienter, der skal opereres, har samme effekt som CO2 og andre klimagasser. De medvirker til opvarmning af jorden, når de undslipper fra operationsstuerne og ud i atmosfæren.
Forfatterne til artiklen her har regnet ud, at ved godt en million operationer i USA slippes der en mængde bedøvelsesgas ud svarerende til, at man afbrænder ca. 1500 tons kul. Det skal sammenholdes med, at kulforbruget i USA sidste år var ca. 500 millioner tons.
Men artiklen anbefaler, at man i stedet for fuld bedøvelse af patienten nøjes med lokalbedøvelse, der giver meget mindre udslip af drivhusgasser.
Reelt foreslås det således, at hensynet til klimaet skal prioriteres højere end de lægelige overvejelser vedr. patientens sikkerhed. Det er uhyggeligt, og ikke mindst fordi effekten på klimaet er absolut nul.

Anden Energiteknologi Debatindlæg

Energilagring kræver plads og penge

I det følgende kigger vi på et udvalg af de løsninger, der kendes – eller er under udvikling – til lagring af energi. Energilagring er helt nødvendig i en elforsyning, der overvejende er baseret på vindmøller, og hvor man vil undgå fossile brændstoffer eller biomasse som backup energikilde.
Den rene vindbaserede forsyning må nødvendigvis kunne lagre overskudsenergien fra vindrige dage til brug i tidsrum, hvor vinden ikke blæser.

Anden Energiteknologi Klimarealisme i medierne

Brint, fremtidens grønne brændstof?

I Tyskland har regeringen planer om at satse på brint som fremtidens brændstof. Brinten fremstilles ved elektrolyse af vand, og energien til processen kommer fra vindmøller. Brinten vil derfor være 100 % CO2-fri. Brint kan i princippet bruges som brændstof i stedet for naturgas, men brint er langt sværere at oplagre og håndtere og udgør en stor sikkerhedsrisiko (den er stærkt eksplosiv i atmosfærisk luft). En mulighed for anvendelse af brinten er at bruge den som brændstof til biler, via brændselsceller, hvor brinten omdannes til elektricitet. Det giver dog nogle alvorlige energitab: Elektrolysen af brint har ca. 80 % effektivitet, dvs. 20 % tab. Omdannelsen til strøm i brændselscellen medfører ca. 50 % energitab. Alt i alt ender vi på en udnyttelse af den oprindelige elektriske energi på ca. 40 %, eller 60 % tab. Brint er endnu ikke den snuptagsløsning vi higer efter.

Klimarealisme i medierne Modeller

Skyer og klimamodeller

Der er almindelig enighed om, at den mest betydningsfulde drivhusgas er vanddamp. Det er vanddampen i atmosfæren, der opretholder en temperatur, som gør livet muligt. CO2 er også en drivhusgas, men bidrager i sig selv med ganske lidt opvarmning. Grunden til at klimavidenskaben anser CO2 for så vigtig er, at selv en lille stigning i CO2-koncentrationen på én eller anden måde fører til en betydelig forøgelse af indholdet af vanddamp i atmosfæren, og dermed den forstærkede drivhuseffekt.