Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag om kernekraft

16. november 2022 kl.19:30 - 21:00

Forfatteren, Hans Jørgen Nielsen, holder foredrag om atomkraft med udgangspunkt i sin nye bog, der udkommer 4. november på forlaget Pressto. Foredraget finder sted:
Onsdag den 16. november kl. 19.30 – 21.00
Lokale Oasen, Soho, Flæsketorvet 68, 1. sal, 1711 København V. Indgangen er i hjørnet ved siden af INCO’s udgang; følg klistermærkerne i gulvet fra receptionen.

Der er plads til 60 personer i Oasen, og pladserne uddeles efter først til mølle princippet til REO’s medlemmer. En signeret udgave af bogen kan købes samme aften (mobilepay) til 249 kr. Foredraget bliver også live-streamet, så du kan følge det hjemme fra din stue. De, der deltager online, vil, i løbet foredraget få et link og en rabatkode, så de også kan købe bogen til 249 kr. hos forlaget.

Tilmelding til fysisk- såvel onlinedeltagelse på https://forms.gle/kubfvLnKDxBjT4au6

I bogen gennemgår forfatteren de mange argumenter, der findes imod a-kraft, og påviser, at en stor del er baseret på fordomme og myter uden hold i virkeligheden.”Alt det ingen har fortalt os om atomkraft” bygger på et hav af videnskabelige kilder, men den er skrevet i et fortællende, letflydende og letlæst sprog, hvor læseren samtidig kommer med på en række øjenåbnende rejser rundt om i verden. Læs mere på forlagets hjemmeside: https://forlaget-pressto.dk/shop/alt-det-ingen-429p.html

Du behøver (slet) ikke være energinørd, politiknørd eller fysiknørd for at lytte med. Til gengæld er der garanti for hæsblæsende underholdning og masser af ny og overraskende viden.

Hans Jørgen Nielsen ejer konsulenthuset Slotsholm ApS, har arbejdet som journalist og politisk rådgiver og været tilknyttet en lang række regeringsnedsatte kommissioner. Han er desuden forfatter til bogen Farligt, der udkom på Gyldendal i 2018.

REO arrangerer mødet, men derudover har REO ikke været involveret i bogen og har heller ikke nogen kommercielle interesser i bogsalget.

Online-delen er åbent for alle interesserede. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i foredraget.

 
Med venlig hilsen
 
Morten Sørensen
Formand for REO

Detaljer

Dato:
16. november 2022
Tidspunkt:
19:30 - 21:00

Sted

Online

Arrangør

REO

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*