Store og dyre klimatiltag gennemføres på basis af IPCC’s forudsigelser af temperaturen i fremtiden. Forudsigelserne er baseret på klimaforskernes computermodeller. En ny generation af modeller forudser endnu mere opvarmning. Men kan vi stole på det?
Debatindlæg
Udbygning af vindkraft
Vindmøller dækker officielt ca. 50 % af Danmarks el-forbrug. Vi vil højere op og planlægger derfor at bygge flere møller. Med dobbelt så mange møller skulle vi nå 100 %. I praksis er 100 % dækning dog umuligt.
Berlingske og klimaet
Berlingske har en redaktionel linje, der udelukker enhver ærlig debat om klimaet og klimapolitikken. Et dugfrisk eksempel på hvordan.
Fortidens temperaturer
Variationer i fortidens temperaturer var bredt accepterede blandt forskerne, inden for de sidste 1000 år har der været betydelige udsving. Men så i 1998 udkom den såkaldte hockeystav-kurve og så var alle variationer før år 1850 væk. Hvad skete der?
IPCC vinder på gyngerne, hvad de taber på karrusellen – og så lidt til!
I de seneste 50 år har verden gennemført et fuldskala forsøg, hvor atmosfærens indhold af CO2 er steget fra ca. 270 ppm til ca. 410 ppm. Altså med godt 50%, og det har givet en temperaturstigning på ca. 1 grad. Så vil man jo som almindelig amatør forvente, at en fordobling vil give en temperaturstigning på ca. 2 grader. Men det kan IPCC ikke bruge til noget, for deres forskere har forsket sig frem til, at klimafølsomheden er dobbelt så høj!
Hvad de taber på gyngerne vinder de på karrusellen.
Power to X
Elektrobrændsel, eller Power to X, indgår i regeringens 2030 planer for reduktion af CO2-udslippet. Men hvor langt er vi med den teknologi, og hvor realistisk er den overhovedet?
10 teser om klimaforskningen
En hollandsk professor, Guus Berkhout, har på vegne af organisationen CLINTEL sendt åbne
breve til et par internationale videnskabsakademier. Berkhouts udgangspunkt er baseret på et
gammelt motto: AUDIATUR ET ALTERA PARS, ”Lad begge sider blive hørt”.
DMI’s grundlag forkert
DMI, Dansk Meteorologisk Institut, har for kort tid siden udsendt et såkaldt Klimaatlas, der er en
række spådomme om udviklingen af klimaet i Danmark frem til år 2100. Ideen er, at atlasset skal
danne grundlag for kommunernes planlægning af hvordan, de skal tackle fremtidens
klimaforandringer – i god tid.
Opsamling af CO2
En måde, hvorpå man kan reducere CO2-indholdet i atmosfæren, er ved at opsamle gassen og
lagre den, f.eks. i undergrunden.
Opsamlingen kan ske fra skorstene, fra industri eller kraftværker, eller CO2 kan trækkes direkte ud
af atmosfæren på separate anlæg.
Formentligt er sidstnævnte løsning den mest realistiske med den nuværende teknologi, men den
indebærer meget store investeringer og driftsudgifter, ikke mindst til energi.
Det er svært at se, hvordan sådanne løsninger nogen sinde realistisk kan få nogen indflydelse på
atmosfærens indhold af CO2, men teknologien indgår i overvejelserne vedr. den danske energiplan
for 2030.
Energilagring kræver plads og penge
I det følgende kigger vi på et udvalg af de løsninger, der kendes – eller er under udvikling – til lagring af energi. Energilagring er helt nødvendig i en elforsyning, der overvejende er baseret på vindmøller, og hvor man vil undgå fossile brændstoffer eller biomasse som backup energikilde.
Den rene vindbaserede forsyning må nødvendigvis kunne lagre overskudsenergien fra vindrige dage til brug i tidsrum, hvor vinden ikke blæser.
Danish