Science har annonceret en ny artikel vedrørende Antarktis, men den er blevet totalt ignoreret af medierne.
Forfatter: Eyvind DeKaa
CO2 forårsagede masseuddøen for 250 millioner år siden
CO2 får i disse tider skylden for alt dårligt, der er sket her på planeten. For at understrege alvoren af den nuværende krise, gøres der meget ud af at finde beviser på, at CO2 også har gjort skade i fortiden.
Manipulation med temperaturdata
Ole Humlum har mange gange påpeget, hvordan de forskellige klimaforskningsinstitutioner går ind og ændrer på fortidens temperaturer i deres grafer. Det lyder jo mærkeligt, at man kan ændre på en temperatur, der allerede har været målt og i et år, der er gået for længst. Men ikke desto mindre er det en udbredt praksis.
Det må være klimatossernes mareridt
Det går den forkerte vej i forhold til klimamålet, skriver både Børsen og Berlingske.
Regeringen har beskrevet målet om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. frem mod 2030 som vores generations månelanding. Men nye tal viser, at det går den forkerte vej i forhold til klimamålet.
Havniveauet
Konventionel klimavisdom siger, at gletsjere og indlandsis smelter, bl.a. på Grønland og i Antarktis, og resultatet er en accelererende stigning i havniveauet på hele kloden. Stigningen har i princippet fundet sted, lige siden den sidste istid sluttede.
Bedøvelsesgasser
Her er en rigtig slem omgang. Gasser, der bruges til bedøvelse af patienter, der skal opereres, har samme effekt som CO2 og andre klimagasser. De medvirker til opvarmning af jorden, når de undslipper fra operationsstuerne og ud i atmosfæren.
Forfatterne til artiklen her har regnet ud, at ved godt en million operationer i USA slippes der en mængde bedøvelsesgas ud svarerende til, at man afbrænder ca. 1500 tons kul. Det skal sammenholdes med, at kulforbruget i USA sidste år var ca. 500 millioner tons.
Men artiklen anbefaler, at man i stedet for fuld bedøvelse af patienten nøjes med lokalbedøvelse, der giver meget mindre udslip af drivhusgasser.
Reelt foreslås det således, at hensynet til klimaet skal prioriteres højere end de lægelige overvejelser vedr. patientens sikkerhed. Det er uhyggeligt, og ikke mindst fordi effekten på klimaet er absolut nul.
Fastlåste klimasituationer?
Den lange og tørre danske sommer i 2018 er blevet fremhævet som et bevis på klimaforandringerne, fremkaldt af det øgede CO2-indhold i atmosfæren. Et luftfoto af det danske landskab i 2018 blev af Extinction Rebellions danske repræsentant sammenlignet med et foto fra 2017.
Forsuring af verdenshavene sker ikke
Det er almindeligt accepteret, at havene optager en del af det stigende indhold af CO2 i atmosfæren. CO2 medfører en forsuring (”acidification”) af havet, forstået på den måde at pH falder. Forsuringen giver problemer for livet i havet, alle ved jo at muslingeskaller og sneglehuse bliver opløst i syre.
Antallet af tornadoer i USA er ikke stigende
Den globale opvarmning skulle føre til flere, større og mere ødelæggende storme (hurricanes, tornadoes), som årene går. Årsagen skulle være, at den varmere luft indeholder mere energi og derfor kan tilføre mere kraft til stormene. Selveste Al Gore fremførte påstanden i sin bog ”En Ubekvem Sandhed”.
Brint, fremtidens grønne brændstof?
I Tyskland har regeringen planer om at satse på brint som fremtidens brændstof. Brinten fremstilles ved elektrolyse af vand, og energien til processen kommer fra vindmøller. Brinten vil derfor være 100 % CO2-fri. Brint kan i princippet bruges som brændstof i stedet for naturgas, men brint er langt sværere at oplagre og håndtere og udgør en stor sikkerhedsrisiko (den er stærkt eksplosiv i atmosfærisk luft). En mulighed for anvendelse af brinten er at bruge den som brændstof til biler, via brændselsceller, hvor brinten omdannes til elektricitet. Det giver dog nogle alvorlige energitab: Elektrolysen af brint har ca. 80 % effektivitet, dvs. 20 % tab. Omdannelsen til strøm i brændselscellen medfører ca. 50 % energitab. Alt i alt ender vi på en udnyttelse af den oprindelige elektriske energi på ca. 40 %, eller 60 % tab. Brint er endnu ikke den snuptagsløsning vi higer efter.
