Forfatter: Eyvind DeKaa

Klimarealisme i medierne

Isbjørne

Det er blevet fremført, at nutidens mindre mængder af havis om sommeren er en trussel mod isbjørnene.
Det er forkert, isbjørnene jager mest om foråret, mens sælerne har unger, og der er masser af is.
Om sommeren er isbjørnene ikke afhængige af jagt, da sælerne er voksne og svære at fange.

Klimarealisme i medierne

Klimamodeller overvurderer

Dr. Roy Spencer er en af de mest anerkendte klimaforskere, og han står bl.a. for fortolkningen af UAH’s globale satellitbaserede temperaturmålinger.
Han har i dette opslag kigget nærmere på IPCC’s klimamodeller og sammenlignet deres forudsigelser i perioden 1979-2020 med de faktiske målte temperaturer. Til hans ros skal det fremhæves, at han ikke bruger sine egne (= UAH’s) data, men derimod HadCRUT4, som ingen beskylder for at vise for lidt global opvarmning.
Der er to sæt modeldata, CMIP5 og CMIP6. De er fremkommet som gennemsnittet af hhv. 40 og 13 modeller (der er mange klimamodeller og de er langt fra enige med hinanden om forudsigelserne). CMIP6 er den nye generation af modeller, der formentligt vil spille hovedrollen i IPCC’s kommende rapport (”AR6”).
Man ser på grafen i artiklen, at begge sæt modeller skyder væsentligt over målet. De overvurderer opvarmningen i forhold til virkeligheden, og CMIP6 er endnu værre end CMIP5.
Specielt i årene frem til 2015 var modelresultaterne alt for høje. De blev så ”reddet” lidt af de 2 El Nino’er i 2016 og 2019, men nu er temperaturen faldende igen, og modellerne fjerner sig fra realiteterne.
Ser man på middelkurver (”trend lines”) ligger afvigelsen på CMIP6 nu 50 % højere end den faktiske temperatur, en forskel på næsten 0,4 grader C.

Klimarealisme i medierne

Fængsel til ”klimaskeptikere”?

Her refereres en tankevækkende artikel, hvor forfatterne gør sig overvejelser over, hvad man bør stille op med de mennesker, der ikke accepterer klimavidenskaben uden indsigelser. Det nævnes, at der jo findes skeptikere, modstandere og benægtere, og selvom nogen af dem helt sikkert fortjener sanktioner (f.eks. fængsel), vil det være svært at trække klare linjer for hvad, der er kriminelt og hvad, der ikke er.
Forfatterne nævner også, at der i den anden grøft findes klima-alarmister, men da der skrives meget lidt om dem, kan de ikke være særligt talrige.
Det er jo en trist situation, hvor en fornuftig videnskabelig og faglig diskussion degenerer til, at man beskylder modparten for at sprede misinformation, snarere end at gå ind i en seriøs diskussion.

Klimarealisme i medierne

1930’ernes temperatur sammenlignet med i dag

Her er et seriøst bud på at afdække udviklingen i temperatur på en finsk lokalitet gennem de sidste 140 år. Prøver er opsamlet fra træer. Normalt vil man her måle årringenes tykkelse og anse en tykkere ring som resultatet af en højere temperatur. Men tykkelsen styres også f.eks. af nedbør og andre variable faktorer. Træets tæthed anses derfor at være et bedre mål.
Lokationen i Finland betragtes som meget repræsentativ, da den befinder sig på kanten af trægrænsen; det er ofte i sådanne omgivelser, at man tager prøver til belysning af fortidens temperaturer.
Det interessante er nu, at målingerne viser, at temperaturen var højest i 1930erne og ikke er højere i dag. Artiklen peger også på andre lokationer, bl.a. i Kina, hvor tilsvarende resultater er fundet.
Konklusionen er, at de temperaturer, vi har i nutiden, ikke på nogen måde er usædvanligt høje.