Noget af det mest beskæmmende ved hele klimasagen er, når virksomheder eller institutioner beslutter sig for at bidrage til kampen mod CO₂, uden at være belastet af den store indsigt i tingene. Bag toppen af mediet Klimamonitor’s betalings-Berlinmur tittede et eksempel frem, hvor pensionsselskabet Danica nu vil smide kundernes penge ud til ingen verdens nytte.
Ideen er enkel nok. Kontorbygninger har typisk en eller anden form for ventilation, og nu vil man simpelthen koble et CO₂-opsamlingsanlæg på, og derved fjerne al CO₂-en fra udsugningsluften. Den udskilte CO₂, med en renhed på 99% kan så benyttes til forskellige formål. Danica:
Specialdesignede filtre opsamler CO2 fra ventilationsluften i ejendommen, hvorefter den opbevares i tanke. Herefter kan den opfangede CO2 eksempelvis lagres i undergrunden, anvendes til produktionen af grøn brint fra Power-to-X eller til at producere plantebaserede byggematerialer som hamp og halm, der både lagrer CO2 og har et væsentligt lavere klimaaftryk end traditionelle byggematerialer.
I første omgang skal der kun installeres et forsøgsanlæg på en ejendom i Aarhus. Men perspektiverne er svimlende:
Anlægget forventes at opfange 15 ton CO2 årligt i lejemålet, og klimapotentialet er stort, hvis alle bolig- og erhvervsejendomme i Danmark fik installeret et lignende anlæg. Årligt vil der kunne blive opfanget helt op til cirka 8,5 millioner ton CO2, hvilket er mere end de cirka 6,1 til 8 millioner ton CO2, som dansk land- og skovbrugssektoren skal reducere med frem mod 2030.
Teknologien leveres af et finsk firma, soletair power, og er baseret på en svampe-struktur med en aktiv overflade, som man pumper ventilationsluften igennem, hvorved CO₂-en opsamles, indtil ”filteret” er mættet. Derefter skal opsamlingen standses, og med varm luft driver man den stort set rene CO₂ ud, og den kan derefter komprimeres og lagres i en tryktank. Princippet er vist på fig. 1.
Danica giver de samlede tal for Danmark:
I Danmark findes der samlet set ca. 87 mio. kvm kontorer og 88 mio. kvm boliger, hvor luften allerede cirkulerer gennem tekniske anlæg. Et kontor på 10.000 m² ventilerer eksempelvis årligt luft indeholdende cirka 250 ton CO₂. Det illustrerer et betydeligt potentiale for at integrere CO₂-fangst i den eksisterende bygningsmasse.
Blandt fordelene påpeges, at ejendomsejerne kan spare på CO₂-udledningerne, både de indirekte og deres kunders (lejeres). Derved kan man pynte på eventuelle klimaregnskaber og måske spare nogle afgifter. Soletair power hævder også, at processen vil spare energi, men det er nu uklart, hvor den besparelse skulle komme fra.
Processen bruger megen elektricitet, der kommer oveni forbruget til ventilationen. Her er det naturligvis vigtigt, at al strømmen er fremstillet af vindmøller og solceller, ellers ryger hele ”klimafordelen” ved processen hurtigt.
Soletair power fortæller ikke noget om det forventede elforbrug i forbindelse med processen, men et optimistisk bud ville være måske 300 kWh/ton CO₂.
Opsamling af de nævnte 8,5 mio. ton, ville således kræve 2,5 mia. kWh eller godt 5% af Danmarks nuværende elforbrug. Hertil kommer energien til borttransport og håndtering af CO₂-en.
Det største problem vil imidlertid være investeringen og de årlige omkostninger. Vi er ude i det, man kalder DAC-teknologi, dvs. Direct Air Capture, hvilket er meget dyrere, end hvis man samler CO₂-en op fra en skorsten. En god tommelfingerregel i den slags industri er, at et stort anlæg er meget billigere i investering og drift end flere små. Her er der tale om ufatteligt mange små anlæg, og det vil fordyre opsamlingen helt enormt, sammenlignet med, hvad det ville koste af opføre nogle få større anlæg. Og selv på disse er udgiften pr. ton CO₂ oppe i flere tusind kr.
Når man taler om ventilation, vil man gerne i en vis udstrækning recirkulere sin luft, men hvis man har hevet al CO₂-en ud af den, vil kontorets grønne planter få det sværere.
Alt i alt er det her endnu en idé, der hører hjemme på klimasagens mødding.
Danish
Hvis der er nogen kapitalister, der vil til at lave penge på vores allesammens CO2, må vi da skynde os at få indført en afgift på “forbrug af CO2”. Ellers bliver det jo ligesom med olien, som industrien bare udvInder og sælger i dyre domme.
Hej Michael,
Når du nu spørger, synes jeg, du skal have et svar – her i en ‘ny’ kommentar (Søren har vist lukket den gamle).
Først lige dette om biogassen, som faktisk er mit faglige speciale. Du skriver: “Igen et hurtigt opslag på AI viser at et estimeret CO2 potentiale fra biogas er på 1,5 mia. tons. Tafstrup behøver således ikke at bekymre sig om den fremtidige efterspørgsel efter CO2. Det var det, der var min pointe”. Biogassen er et eksempel på, at noget, som man bestemt ikke troede muligt, nu er muligt. Jeg havde ikke forventet, at jeg i mit arbejdsliv (jeg er nu 73 år) skulle opleve det omfang, biogassen nu her fået. Herunder at CO2’en nu er blevet en indtægtskilde for biogasanlæggene.
Du skriver videre: “Men et er teori et andet er praksis. Som verden ser ud i dag kan jeg ikke på nogen mulig måde forestille mig at det fossile er fuldt udfaset i min levetid. Hvis der er nogen her på siden, der vil give et bud på hvornår verden forventes at nå netto nul og hvordan man forestiller sig at Kina med sin årlige udledning på 15,5 mia. tons kan få det nedbragt til 0, så kunne det være interessant at høre nærmere.”
Der er en pæn håndfuld af institutioner og virksomheder, der hvert år opdaterer deres Net Zero scenarier, som vist typisk går mod nettonul i 2050. Det betyder ikke nul fossilt. Men altså nettonul CO2-udledning.
Jeg synes ikke, det er svært “på nogen mulig måde” at forestille sig, at det kunne ske. Vi har de nødvendige teknologier, og diverse samfundsøkonomiske beregninger viser, at det ikke er dyrere end fossil forsyning (+/- … det afhænger nok af for hvilket land og hvilken geografi). Hvis de klimarelaterede ulykker bliver store nok (jf. Nepal for nylig), kan regnestykket hurtigt gå i plus. Forhindringen er næppe nøgternt økonomisk. Den er nok nærmere politisk (Trump, Saudiarabien, Rusland osv.).
Historien har gentagne eksempler på, at det, man ikke troede muligt, 25 år senere er blevet almindeligt. Hvem havde i år 2000 troet, at alle i 2026 ville rende rundt med smartphones? – inklusiv tiggerne i Indien!
Biogas er kun blevet til noget, takket være massiv statsstøtte hele vejen igennem. Kun lige i 2022 var biogassen kortvarigt konkurrencedygtig på markedsvilkår, ellers har omkostningerne til fremstillingen ligget på 2-3 gange prisen på naturgas. Biogas fremstilles primært på affald fra industri og landbrug (gylle), men for at udvide produktionen yderligere, taler man nu om at bruge halm. Her er man dog i konkurrence med andre anvendelser, ikke mindst direkte afbrænding i kraftvarmeværker, hvor man får den dobbelte mængde energi ud af halmen.
Så biogas er et eksempel på en skævvredet teknologisk udvikling, kun drevet af klimafrygt og misforståelser. Du giver selv et perle-eksempel med naturkatastrofen i Nepal, der absolut intet havde at gøre med den globale opvarmning.
Og “netto-nul” i 2050 er en illusion, der kun opretholdes, fordi man ikke ønsker at forstå, hvor dybt afhængige af fossile brændstoffer vores moderne samfund er. Det er også en udbredt myte, at vi vil få billigere energi. “Grøn omstilling”, baseret på sol og vind kan simpelthen ikke lade sig gøre, hverken i 2050 eller i år 2100.
Hvorfor udbreder du bare stædigt alle myterne, i stedet for at sætte dig ind i, hvad der foregår her på siden?
M.h.t. hvad der foregår: Den faktiske udvikling i det globale forbrug af energi fordelt på diverse energikilder kan vi forhåbentlig blive enige om som fakta. Herunder tendenserne, når man sammenligner år for år.
I dag har DNV præsenteret sin årlige analyse Energy Transition Outlook 2026, videoen kan ses her: https://www.youtube.com/live/_kLfh9GMf3s
DNV vurderer, at den globale CO2-udledning topper cirka nu, og at fossil energi stadig vil udgøre cirka halvdelen af det globale energiforbrug i 2050, hvorfor kloden stadig vil være langt fra nettonul i 2050 – med altså på vej dertil. Det lyder meget mainstream. IEA kommer sikkert med samme vurdering i næste måned.
Om biogas: Ja, den udvikling har været og er båret frem af statsstøtte. Man kan være principiel modstander af statsstøtte til enhver form for energiforsyning, men det er ikke den verden, vi lever i. Alle former for energi har været båret frem af statsstøtte i mands minde.
Det er endnu en sejlivet myte, at fossile brændstoffer er blevet “båret frem” af statsstøtte. Det blev de ikke, der var et marked og en efterspørgsel og producenterne kunne få en god forretning ud af det – helt uden statslig indblanding. Senere, da man begyndte at beskatte selskaberne, gav man fradrag for investeringerne, ligesom man gør i alle andre brancher af erhvervslivet. Det er på papiret mange penge for energiselskaberne, men det skyldes, at det er meget investeringstung virksomhed.
Mærsk fik lov til at udvinde olie i Nordsøen, men er blevet brandskattet fra første dag, og har således aldrig modtaget penge overhovedet.
“Vedvarende energi” er derimod hele vejen igennem blevet båret igennem af offentlige penge, pga. klimafrygt. Der har aldrig været et fornuftigt marked.
Læs mere om statsstøtte til fossil energi her: https://klimarealisme.dk/2025/07/21/syv-falske-billioner/
Verden er og har altid været fuld af statsstøtte til fossil energi på tusind måder. I Danmark blev 250 % fradraget til DUC en kendt sag. AI skriver: “Om det historiske 250 % fradrag: Fradraget blev indført med den oprindelige Kulbrinteskattelov fra 1982 for at tilskynde selskaberne til at foretage de massive og risikofyldte investeringer, der var nødvendige for at udvinde olie og gas i Nordsøen. Virkning: Det betød i praksis, at staten medfinansierede en meget stor del af selskabernes investeringer. Ordningen mødte efterfølgende kritik for at skabe incitament til overinvestering, da selskaberne kunne trække langt mere fra, end de reelt havde brugt.” med henvisning til: https://da.wikipedia.org/wiki/Kulbrintefradrag
Du undskylder, at fossil-selskaberne fra fået fradrag for investeringerne med henvisning til, at “det skyldes, at det er meget investeringstung virksomhed”. Men ærlig talt, er der nogen mere investeringstung virksomhed end opstilling af vind og sol, hvor næsten alle omkostninger ligger i investeringen fra start?
Om DUC forbigående fik gunstige betingelser, ændrer ikke ved, at de har tilført den danske statskasse enorme beløb gennem årene i skatter og afgifter.
Og ja, størstedelen af udgifterne ved drift af solceller og vindmøller er forrentning af investeringen og den får investorerne naturligvis også fradrag for. Men hertil kommer alle de andre ordninger, med fast betaling pr. kWh, differencekontrakter, direkte kontant investeringsstøtte osv. som vind og sol har nydt godt af – og uden hvilken langt de fleste af investeringerne slet ikke var blevet gennemført.
Og så stopper vi her.
Når du svarer mig direkte synes jeg også jeg vil svare tilbage. Så tak fordi du tog imod min opfordring til at sandsynliggøre et nettonul scenarie i 2050. Jeg synes dog ikke du gør dette ved at henvise til unavngivne institutioner og virksomheder. Tager vi f.eks. situationen i Danmark, som gerne vil fremstå som et grønt foregangsland og er rig på teknologiske innovative ideer, så kniber det jo ganske alvorligt, og netop den danske tilgang viser jo netop hvor svært det er. Hvorfor fordi i Danmark er vi faktisk storudledende af CO2. Det smarte trick Danmark benytter sig af, er at vi lader andre lande producere de CO2 udledende produkter, som vi derpå uden den ringeste form for dårlig samvittighed importerer og uden at dette belaster det nationale CO2 regnskab idet carbonaftrykket registreres i producentlandet, hvilket tit er Kina. En sådan opførsel går jo ikke hvis vi ønsker at få den globale CO2 udledning under kontrol. Dette problem er ofte påpeget af organisationer, der bekymrer sig om at få styr på, at et lands reelle carbonfootprint placeres hvor det hører hjemme.
Men når jeg henviser til at der er forskel på teori og praksis, så synes jeg at det du nævner netop er på det teoretiske plan, men når vi skal ud i praksis ja så spiller det politiske jo meget kontant ind, som du ganske rigtigt anfører. Vi behøver bare at se på hvordan COP møderne udfolder sig.
Ang. nettonul-scenarier: I svaret ovenfor til Søren har jeg henvist til DNVs lancering i dag af deres 2026 Energy Transition Outlook. De siger at CO2-udledningen topper cirka nu, at vi ikke når nettonul i 2025, at vi er på vej til at nå det, men altså senere end 2050. IEA, BNEF, BP og vist nogle stykke til offentliggør hvert år deres Net Zero scenarier i opdaterede udgaver. IEA lancerer sit World Energy Outlook 2026 i næste måned. Jeg opfordrer alle til at se deres webinar ved lanceringen.
300 kWh/ton CO2?
Ved ekstraktion af CO2 fra kulfyrede kraftværker kommer man ikke under et energiforbrug på 3,6 MJ per kg kuldioxid. Dette svarer til 1 kWh/kg eller kg eller 1 MWh/ton. Et husstandsanlæg må nødvendigvis have en lavere effektivitet
8,5 millioner t kuldioxid per år ville således kræve mere end 8,5 millioner MWh per år. Svarende temmelig præcist til 1 GW. Den danske vindydelsen ligger omkring 2,3 GW i gennemsnit, og Danmarks elimport er 0,7-0,8 GW i øjeblikket.
Hvor længe skal vi finde os i, at folk med magt over vore penge skal have mulighed for at opføre sig som pykotiske børn sluppet løs i en chokoladebutik?
Man kunne ønske sig, at der kunne eksistere et hæderligt konsulentfirma, der blev brugt til at vurdere diverse charlataners luftkasteller, så disse hurtigt kunne blive hældt ned ad trappen.
“Soletair power fortæller ikke noget om det forventede elforbrug i forbindelse med processen, men et optimistisk bud ville være måske 300 kWh/ton CO₂.”
CO2 bliver efterspurgt i fremtiden, når det fossile er udfaset.
Jeg har også en sund skepsis overfor alle, nye og fantasifulde idéer. Men kardinalpunktet er vel, hvad det koster pr. ton CO2, og hvordan dét ser ud i forhold til så meget andet. Den vurdering kan jeg ikke udlede af beskrivelsen her.
CO₂ bliver overhovedet ikke efterspurgt i de mængder, som man drømmer om at opsamle ved CCS. CO₂ er reelt – og vil vedblive med at være – et totalt værdiløst produkt. En nærmere udregning af Soletair’s priser og omkostninger kan jeg desværre ikke komme med, herom er kilderne – sikkert af gode grunde – tavse.
Når man spørger AI om hvor meget CO2 der årligt produceres i verden for at blive anvendt til et eller andet formål fås følgende svar:
Ca. 230 mio. tons CO2 total som fordeler sig på følgende:
Gødning 130 mio. tons
70-80 mio. tons til olie industrien, der pumpes ned i ældre oliefelter for at få mere olie op
Fødevarer og drikkevarer ca. 12 mio. tons
10-20 mio. tons der anvendes i drivhuse, til svejsning, brandslukning og køling
Disse mængder skal sammenholdes med de ca. 38 mia. tons der årligt udledes i verden. Heraf ca. 3,1 mia. tons fra EU. Topscorer er Kina med 15,5 mia. tons.
Jeg håber dette kan hjælpe lidt med at få proportionerne lidt på plads.
Fra din oversigt kan du naturligvis straks i en netto-nul-verden slette de 70-80 mio. ton til olieindustrien.
Resten af CO₂-mængden vil komme fra biomasse, ellers vil den jo ikke være “klima-neutral”. Og seriøst tales der om, at CCS nok skal op på adskillige milliarder ton/år – for at vi dels bliver “neutrale” og dels får nedbragt temperaturstigningen fra den såkaldte “overshoot” og tilbage under de trygge 1,5 grader.
Det der udløste min kommentar var Søren Tafstrups bemærkning om at CO2 bliver efterspurgt i fremtiden, når det fossile er udfaset. Når Søren Hansen korrekt fraregner de 70-80 mio. tons brugt i olieindustrien har vi så ca. 150 mio. tons tilbage, som verdens årlige forbrug af CO2. Igen et hurtigt opslag på AI viser at et estimeret CO2 potentiale fra biogas er på 1,5 mia. tons. Tafstrup behøver således ikke at bekymre sig om den fremtidige efterspørgsel efter CO2. Det var det, der var min pointe.
Men et er teori et andet er praksis. Som verden ser ud i dag kan jeg ikke på nogen mulig måde forestille mig at det fossile er fuldt udfaset i min levetid. Hvis der er nogen her på siden, der vil give et bud på hvornår verden forventes at nå netto nul og hvordan man forestiller sig at Kina med sin årlige udledning på 15,5 mia. tons kan få det nedbragt til 0, så kunne det være interessant at høre nærmere.
“Blandt fordelene påpeges, at ejendomsejerne kan spare på CO₂-udledningerne, både de indirekte og deres kunders (lejeres). Derved kan man pynte på eventuelle klimaregnskaber og måske spare nogle afgifter”
– der oplyses tilsyneladende intet vedr. prisen på installationen eller de forventede driftsomkostninger!?
Men pyt – regningen betales vel (uden at kny?) af selskabets nuværende og fremtidige kunder (lejere/pensionister(?))…man kommer til at mindes molboernes storkejagt i kornmarken! 😎