Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

September måneds temperatur

I disse måneder følger alle nøje med i udviklingen af den globale temperatur, hvor man i klimakredse glæder sig til nye rekorder og den tilstundende ”klimakatastrofe”. I Berlingske kunne man således for nyligt læse:

Alle troværdige prognoser er nu enige:
Verden står umiddelbart foran det kraftigste varmepust, der nogensinde er målt i Stillehavet.
Så hedt bliver det, at visse forskere med henvisning til et fiktivt japansk havuhyre kalder det for et Godzilla-monster.
Selvom den gigantiske radiator endnu ikke er skruet helt op på maksimum, er følgerne allerede mærkbare mange steder på kloden.
Denne gang tegner det blot til at blive mere ekstremt end nogensinde før.
…
Hvis temperaturen stiger med mindst to grader, står vi foran en »meget stærk« El Niño – populært kaldet en »super-El Niño«.
Men nu har vi ifølge gennemsnittet af de aktuelle prognoser kurs mod en temperaturstigning i den centrale del af oceanet på intet mindre end 4,1 grader. Det er hele 1,3 grader varmere end nogen anden El Niño, man tidligere har målt, og kulminationen indtræffer formentlig i december.

Hidtil har der ikke rigtigt været påvist nogen sammenhæng mellem El Niño-svingningerne (med neutral eller La Niña som de andre muligheder) og så den menneskeskabte globale opvarmning. Det vil man ellers meget gerne, og nu er der lys forude:

Men hvorfor bliver [El Niño-en] så overordentlig kraftig?
Også det har forskerne … en form for svar på.
De ser nemlig en tendens i deres klimadata på en sammenhæng mellem styrken af El Niño og den tiltagende menneskeskabte globale opvarmning.

Så er den på plads, katastrofen er helt uden tvivl under opsejling, og det er vores egen skyld.

Nu kom så tallet for den globale temperatur i september måned fra Dr. Roy Spencer fra UAH, jfr. fig. 1. Som sædvanligt bygger den på uredigerede satellitdata. September endte på +0,61 grader celsius over gennemsnittet fra 1991-2020. Det er faktisk lidt lavere end resultatet for august, der lå på +0,68oC. Det er selvfølgeligt ikke nogen reel nedgang, men det er heller ikke et led i en stejl stigning op i rekordernes land.

Fig. 1

Spencers tal stemmer godt overens med de daglige værdier fra Karsten Haustein, se fig. 2, hvor man også ser, at september i gennemsnit lå en anelse under august.

Fig. 2: Satellitdata fra Karsten Haustein. Røde kurve er nordlige halvkugle, blå kurve sydlige do og den sorte kurve er det globale gennemsnit.

Hvordan ser det så ud med El Niño-en? Ifølge NOAA’s korrigerede tal ser fremtidsudsigterne ikke så varme ud endda; vi når lige godt 2 grader ved udgangen af året, se fig. 3.

Fig. 3: NOAA’s korrigerede tal for El Niño, målte frem til september og fremskrivninger for 3-måneders perioder frem til næste forår. Den sorte kurve er gennemsnittene.

Hvem har ret og hvem tager fejl? Det skal undertegnede ikke gøre sig klog på, men venter bare tålmodigt på udviklingen i de kommende måneder. Og så skal man huske på, at den globale temperaturstigning og ”klimaforandringerne” hidtil ikke har gjort nogen nævneværdig skade, hverken på menneskeheden eller naturen, så et par tiendedele grader ekstra, opad eller nedad, vil næppe gøre den store forskel i realiteternes verden.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Christian Pedersen

    Når el Niño er fremherskende, eksporteres der mere varmeenergi bort fra vores planet. Der sker overalt som infrarød stråling fra den højereliggende atmosfære, men mest fra polerne. Når man transporterer varme fra A til B, bliver det jo også midlertidigt varmere mellem A og B. Desværre for de bekymrede sjæle mister vores planet altså varmeenergi. El Niño indekset er pt. 1,69 (JAS), og måske når vi op nær maksimum for de to varmeste i den nære fortid, nemlig 1997-1998 på 2,36 og 2,37 i 2015-2016.
    Værre er det ikke, men klimagryden skal jo holdes i kog af alle de uvidende sjæle.
    Mvh Christian

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*