Dyre flyvebilletter

Storbritannien er beriget med sin egen udgave af vores hjemlige Klimarådet. På den anden side af Nordsøen hedder foretagendet Climate Change Committee, CCC, ”Klimaforandringskomiteen”. CCC er noget mere håndfast i sine visioner for landet, der er ikke megen tvivl, og retningen bliver stukket ud, hvorefter regeringerne bare har at følge efter.

Det har været nemt her de seneste par år, hvor den katastrofale Ed Miliband var klimaminister, da han altid var med på selv de værste indfald fra CCC’s side.

I modsætning til Klimarådet er CCC aldrig bange for at slynge om sig med tal, der som oftest påviser, hvor billig den grønne omstilling og ”netto-nul” bliver, og hvor mange penge de britiske borgere vil spare pr. år. I marts måned var man således ude med en besked om, at ”netto nul” kun vil koste 4 milliarder pund ekstra pr. år frem til 2050, mens man ville kunne spare 130 milliarder £ i ”klimaskader”. Det sidste er jo lidt noget vrøvl, da et isoleret ”netto-nul” i Storbritannien absolut ikke vil have nogen indflydelse på det globale klima.

CCC forklarer dog, at en del af besparelsen vil komme fra en forbedret luftkvalitet, “aktive rejsemåder”, varmere og mindre fugtige boliger og sundere spisevaner. Og hertil de reducerede klimaskader.

Det ligner jo noget, vi har set før. Almuen skal holde op med at køre så meget i bil, og spise som magthaverne ønsker det. Mht. luftkvaliteten vil et samfund, der ikke er forarmet af grøn omstilling, have råd til at gøre noget ved forureningen, hvor der måtte være behov for det, og folk vil også have råd til at opvarme deres huse med naturgas, som man gør i dag.

De 4 mia. pund i årlige udgifter til grøn omstilling synes klart at være i underkanten, f.eks. set i lyset af, hvor meget nationen hælder ud på f.eks. statsstøtte i form af differencekontrakter til ejere af vindmøller og solceller. Fig. 1 viser udgifterne måned for måned, de løber op i 150-200 mio. pund/måned. Disse betalinger udgør endda kun en lille del af den samlede statsstøtte som briterne betaler månedligt til den grønne omstilling.   

CCC er naturligvis klar over, at hvis landet virkelig skal nå ”netto-nul”, skal der flere initiativer til. Et oplagt sted at tage fat er flytrafikken. Lufthavnen Heathrow har planer om at udvide med en 3. start- og landingsbane og her har CCC allerede advaret om, at det vil bringe landets klimamål i stor fare. Udviklingen skal gå helt i den modsatte retning, og her foreslår CCC nye afgifter, der for alvor kan mærkes.

Et udgangspunkt kunne være en afgift på mellem 6 og 9 pence pr. km, hvilket skulle ”svare” til bilafgifterne. Det vil betyde, at en returbillet fra England til Spanien – hvor mange ynder at tage på ferie – vil blive ca. 150 £ dyrere. For en familie på fire bliver det lige en ekstraregning på 600 £ eller godt 5000 danske kroner. Pengene kunne ifølge CCC dække nogle af klimaskaderne efter princippet ”forureneren betaler”, eller de kunne hjælpe CO₂-neutralt brændstof på vej, det såkaldte SAF (”bæredygtigt flybrændstof”), der er hundedyrt og stort set ikke tilgængeligt på markedet.

En enkelt rejse tur-retur til New York fra England ville få en afgift på 400 £.

Målet med tiltagene er dels at reducere lufttrafikken med 25%, dels, som nævnt, at støtte det ”klimavenlige” brændstof.

Formanden for CCC, en Nigel Topping udtaler til avisen The Telegraph:

Vores hovedkonklusion er, at regeringen ikke kan udvide Heathrow Lufthavnen uden at vi får luftfarten til at fjerne sine udledninger.
Udledningerne fra flyvning forventes at stige selv uden udvidelsen af Heathrow, og Storbritannien har ikke p.t. nogen troværdig plan for at reducere dem.
Regeringen må sikre, at luftfarten tager ansvar for de udledninger, man skaber, og påtager sig udgifterne til en dekarbonisering. Sådanne ordninger findes ikke i dag.
Sommerens hedebølger har bragt følgerne af klimaforandringer i fokus, og hvert ton drivhusgas-udledninger gør kun de følger værre.

CCC udtalte endvidere:

At straffe de rejsende er ikke urimeligt, fordi halvdelen af englænderne slet ikke flyver til udlandet, og de rigeste 20% står for næsten to femtedele af flyvningerne.

Paul Homewood kommenterer, at hr. Topping modtager ca. 1000 £ om dagen for sin virksomhed i CCC, så han har nok råd til at flyve på business class, hvorhen han ønsker. Men almindelige briter må nøjes med en biltur til den nærmeste strand.

Endnu et godt eksempel på, at drømmen om at ”redde Kloden” overskygger ethvert menneskeligt hensyn – eller bare sund fornuft. Stakkels briter – og stakkels os andre.