Undertegnede forsøgte sig med et debatindlæg til Jyllands-Posten, men det blev naturligvis ikke bragt. Det burde ellers være interessant for avisens læsere at se, hvor dårligt topfolk i industrien reelt er klædt på til at vurdere “grønne” projekter. Her kommer så indlægget i sin fulde længde:
I Jyllands-Posten den 19.09.2026 udtrykker Troels Ranis, Dansk Industri, og Emil Drevsfelt Nielsen, Dansk Metal, deres utilfredshed med, at Danmark står til at miste 14 milliarder i støtte fra EU og Tyskland til gennemførelse af et brintprojekt.
Artiklen angiver ikke, hvor stort anlægget skulle være, men i ”Ingeniøren” 1. sektion side 7, den 11. september 2026, er der en artikel om emnet. Her anføres det, at Energistyrelsen regner med en elektrolysekapacitet på 2,7 GW i 2030.
Man har ikke meget ud af en elektrolysekapacitet på 2,7 GW, hvis man ikke har 2,7 GW svarende til 2700 MW elektricitet til rådighed.
I 2025 ydede danske vindmøller i gennemsnit tilsammen 2179 MW varierende mellem 2883 MW i januar og 1447 MW i juli.
I første halvår 2026 ydede vindmøllerne i gennemsnit 2283 MW. Lidt lavere end tallet, 2372 MW, for samme periode i 2025. Hvis man ikke havde anden anvendelse for elektriciteten, ville dette naturligvis omtrent række til den tænkte elektrolyse. Men i første halvår 2026 importerede Danmark netto 891 MW i gennemsnit svarende til 18% af vort elforbrug på i gennemsnit 4855 MW i jan-juni 2026. Så det burde være klart, at et nyt forbrug må kræve højere elproduktion.
Tallene for elproduktion, forbrug og import findes i Energistyrelsens El-månedsstatistik. Her oplyses tallene ganske vist i GWh, som jeg har omregnet til MW ved at dividere de enkelte perioders angivelser med periodens timeantal og multiplicere med 1000
Havvindmøller koster mindst 25 milliarder kroner per GW nominel kapacitet. Og da vinden nu en gang ikke blæser regelmæssigt, yder de højst det halve i gennemsnit. Så skulle vi have 2,7 GW reel kapacitet skulle vi have ikke under 5,4 GW nominel kapacitet à 25 milliarder kroner = 135 milliarder kroner.
Men selv denne kapacitet ville ikke kunne forsyne et elektrolyseanlæg med i gennemsnit 2,7 GW. Vindmøllernes ydelse ligger ofte under halvdelen af gennemsnittet. I første halvår 2026 faktisk i 60 % af tiden.
Tallet kan naturligvis være både højere og lavere i andre perioder, men i første halvår 2026 ville et elektrolyseanlæg med en kapacitet svarende til den gennemsnitlige vindydelse kun kunne forsynes med 60% af dette gennemsnit.
Så et 2,7 GW elektrolyseanlæg med rådighed over en vindpark på nominelt 5,4 GW ville kun kunne forsynes med 5,4*0,5*0,6 = 1,62 GW elektricitet.
Det kræver 53 MWh elektricitet at fremstille 1 ton brint. Så hvis alt går vel, og det gør det ikke, ville der kunne fremstilles 268 tusind ton brint per år.
Afskrives vindmøllerne over 25 år og med en rentefod på 4%, bliver den årlige ydelse 8,64 milliarder kroner.
268 tusind ton brint har et energiindhold svarende til 825 tusind ton tung fyringsolie.
Prisen på olie ligger i øjeblikket usædvanlig højt, ca. 106 US$ per tønde. Så oliemængden løber op i ca. 4 milliarder kroner. Det halve af den årlige kapitaludgift for de nødvendige vindmøller.
Vi har ikke tal for etablering af 2,7 GW elektrolysekapacitet og et tilsvarende brintrør, og ikke tal for selve driften af hele systemet. Dem kunne Troels Ranis og Emil Drevsfelt Nielsen passende fremlægge. Jeg kan ikke forestille mig, at de fremlægger et milliarddyrt projekt uden at have regnet det igennem.
De anfører jo, at: ”Tysk og europæisk industri vil miste en potentiel forsyning af grøn energi, hvis projektet ikke gennemføres.”
I 2025 var EU’s samlede energiforbrug 52,19 Exajoule svarende til i gennemsnit 1655 GW. Så mon ikke man kunne klare sig uden et par GW dansk vindenergi? Tysk industris brintbehov bør ikke belaste danske skatteydere.
Ideen om en brintøkonomi er fostret i hjerner, der hverken kan tænke et projekt igennem eller bekymrer sig om omkostninger.
Hvor er den kritiske journalistik, der stiller spørgsmål til grønne vanvidsprojekter?
Danish
Ideen/drømmen med brintrørsprojektet er, at brinten tænkes brugt til at erstatte fossile brændsler i industrien i Tyskland. Problemet, som politikerne glemmer, er , at det teknisk er vanskeligt og dyrt og i nogle tilfælde umuligt at erstatte kul, olie og gas med brint i stål-, kemi- og andre industrier. Dertil kommer, at brinten kun indeholder 60% af den el-energi, der bruges til fremstillingen i Danmark. Det betyder, at fremstillingen af f.eks. stål bliver 2 – 3 gange dyrere med brinten fra vindmøller end med kul til markedspris. Direkte brug af el i er i mange tilfælde bedre end at gå omvejen over brint.
Nej – vindmøller ikke er nok til at producere brinten.
Den energi er også planlagt til at komme fra tusindvis af hektarer med solceller.
Så mens vi plastrer til med jernmarker, skal vi lægger vi også om til natur.
Der skal jo være plads til ulv og bæver og elg på de hjemlige marker.
Men måske solceller også er natur ? Hvem ved hvad de finder på.
Jeg er dybt dybt forargen over det brintprojekt.
Lalleglade grønne politikeres uvidenhed om det mest elementære.
Og ludere fra Danks industri, der løbet efter hvad som helst bare det er mine og dine penge, de kan bruge.
Jeg har stor faglig forståelse for, at Jyllands-Posten ikke bragte indlægget. Redaktøren har sikkert ikke forstået hele den talmagi, du fremsætter og selv jeg finder ikke altid forklaring på, hvad du egentligt mener.
Eksempel:#I 2025 var EU’s samlede energiforbrug 52,19 Exajoule svarende til i gennemsnit 1655 GW.# Gennemsnit i forhold til hvad?
Dit budskab er klart for dig samt de mere indviede, men den menige avislæser skal oplyses let forståeligt og ikke efterlades i uvidenhed.
Jamen der er sket det, at kommercielle og ideologiske interesser er sammen om den grønne dagsorden.
Dansk Industri er jo industriens fagforening, så når klimaideologerne skilter med statsstøtte er man jo ikke sat til at komme med bekymrende regnestykker.
Helt enig. Det er vel netop fordi, de kan regne, at de ikke kommer med yderligere oplysninger om omkostningerne, en investeringskalkyle el.lign. Det er deres job at rage flest mulige af de gratis penge til sig og sine medlemmer. At tænke på det fælles bedste er ikke deres job. Det er politikernes job. Imidlertid forsømmer politikerne det i mange sager, specielt i klimasagen, hvor forskellige udemokratiske private foreninger og interesseorganisationer og lobbyister får tildelt magt på trods af, at det kun er politikerne, der kan og skal tænke på fællesskabets bedste. At se, hvad der er bedst for fællesskabet, landet, er grundlaget for al kultur. Så udviklingen er på katastrofekurs.
Utroligt, at nævnte brintrør’s fædre i det sønderjyske øjensynlig ikke har en gennemregnet investeringskalkule at fremlægge. Det er dog elementært. Men måske har jeg bare ikke set eller forstået indholdet af den samlede begejstring ved dette projekt? Hvis afsætningen er tvivlsom, uanset projektets øvrige skønhed, så er investeringscasen jo også labil. Det var i udtalt grad tilfældet med det kendte Better Place el-bilprojekt. Hvor Dong tabte ca 700 mio kroner.
En investeringskalkule for et milliardprojekt som brintrøret skal ydermere indeholde oplysning om mulige og sandsynlige kunder, de priser, de vil betale og deres villighed til at indgå langvarige brint aftaler. Uden solide brintkunder er der – ingen forretning. Og projektet duer så ikke. Kun med statsstøtte. I al evighed? Vil skatteyderne dét?
Det helt afgørende er nok at få styr på de samlede omkostninger for de såkaldte eksternaliteterne, ved en energiforsyning alena baseret på sol og vind.
Disse omkostninger skal jo bogføres som omkostninger ved sol og vind elektricitet.
Hvornår mon den beregning fremlægges?
Tak for jeres indsats med denne hjemmeside. Det er en lise at læse artikler om energi skrevet af folk der kan tælle til 11 uden at lyne bukserne ned, og tillige kender forskel på MW og MWh
Jeg ejer desværre ikke evnen og den nødvendige baggrundsviden til at gennemregne investeringscasen. Måske derfor og grundet hypen fra de grønne investerede jeg i Green Hydrogen System, forøvrigt sammen med ATP, dog heldigvis i en lidt anden skala. Et års tid efter røg projektet som bekendt på r…., blandt andet fordi den daværende regering ikke var villig il at følge op på sin egen hype med fornødne garantier. Surt show og dyrekøbt erfaring.
Problemet er jo, at brint aldrig kan blive til en rentabel forretning, så der skal permanent statsstøtte til – hvad politikerne naturligvis ikke var – eller er – klar over.
“Ideen om en brintøkonomi er fostret i hjerner, der hverken kan tænke et projekt igennem eller bekymrer sig om omkostninger.
Hvor er den kritiske journalistik, der stiller spørgsmål til grønne vanvidsprojekter?”
– ja, det ligner galimatias at bortødsle statslige midler til ‘brintrør’, ‘CCS’, ‘grøn trepart’ mv., samtidigt med at udsatte lokalsamfund nærmest er ved at på nedenom og hjem! 🙃
https://www.dknyt.dk/ritzau/8cec9202-6bc4-45e3-9fcb-cdc9d696c544
Se endvidere kritiske kommentarer i ‘Ingeniøren’:
https://ing.dk/artikel/staten-smider-milliardbeloeb-i-nyt-brintroer-i-jylland-og-udskyder-centralt-krav