Energinets tanker

Energinet har for nyligt udsendt sin ”Redegørelse for elforsyningssikkerhed” for 2026, som oplæg til høring. Redegørelsen fortæller om planlægningen frem til 2036, specielt med fokus på, hvor lang tid hvert år man forventer, at den gennemsnitlige elkunde i Danmark ikke vil have nogen strøm.

Det er de såkaldte ”afbrudsminutter” og kan selvfølgeligt dække over, at nogle kunder står uden strøm i flere timer, mens andre – i andre egne af landet – måske slet ikke oplever noget strømsvigt det pgl. år.

Statistikken er ganske imponerende, den gennemsnitlige kunde er p.t. kun uden strøm under en halv time, jfr. fig. 1, og heraf skyldes langt det meste problemer med de lokale elnet. Den landsdækkende forsyning har været overordentlig stabil og hatten af for Energinet for det resultat. 

Men man kæmper en brav kamp hver dag for at håndtere svingningerne fra sol og vind, der jo tegner sig for over halvdelen af vores elforsyning. Det klares dels ved import og eksport af strøm, og dels et kludetæppe af lokale aftaler med kraftværker, der stopper og starter, og kunder, der forpligter sig til at drosle deres forbrug ned i nogle timer for at klare skærene i perioder med spidsbelastning.

Andre forbrugere prøver Energinet at styre ved hjælp af de varierende elpriser, hvor vi for ikke så længe siden rundede 7 kr. for en kWh. Prisen skulle få folk til at udskyde strømslugende opgaver, som f.eks. opladningen af elbilen og derved aflaste nettet. I princippet kunne elprisen blive uendeligt høj, hvis ikke der er leverandører nok til at dække det forventede forbrug, men i praksis har Energinet sat en øvre grænse på 30 kr. pr. kWh, ekskl. afgifter, tariffer og skatter.

Reelt står Energinet i de kommende få år over for en umulig opgave, som det klart fremgår af fig. 2. Her er vist Energistyrelsens visioner for udviklingen i produktion og forbrug af strøm i de kommende år. Allerede i 2030 skal vi have næsten tredoblet kapaciteten af ”vedvarende energi” og langt det meste skal komme fra solceller. Samtidigt forventes forbruget at stige med 50% frem til 2030. Heraf tegner datacentre og brintproduktion sig for en væsentlig andel.

Energinet lægger ikke skjul på betydningen af vores forbindelser til nabolandene, hvis det her skal gå godt.

Den europæiske integration bidrager fortsat væsentligt til dansk elforsyningssikkerhed ved at understøtte fleksibilitet, stabilitet og adgang til ressourcer på tværs af grænser. Samtidig indebærer integrationen også nye afhængigheder, som indgår i vurderingen af fremtidens elforsyningssikkerhed. Derfor er det vedholdende fokus på et godt samarbejde med vores naboer en grundsten i den danske forsyningssikkerhed.
… Danmark, hvor den grønne omstilling er langt fremme, og hvor elsystemet i de mest effektknappe timer er blandt de mest importafhængige i Nordeuropa.

Stærke udlandsforbindelser og stabiliserende effekt af europæiske tiltag
Prognosen for den fremtidige danske effekttilstrækkelighed er baseret på, at der iværksættes tiltag i Europa for at sikre effekttilstrækkeligheden. Der er dog fortsat en risiko for effektmangel.
Resultatet afspejler den … effekt, som tiltag i nabolandene har på dansk effekttilstrækkelighed og omvendt. Samtidig viser det, at de nuværende danske udlandsforbindelser er tilstrækkelige til at sikre dansk effekttilstrækkelighed forudsat, at forbindelserne til Norge og Sverige reinvesteres, og effekten er tilgængelig i nabolandene.

Ja, vi skal holde os gode venner med især Norge og Sverige, og forhåbentligt gør de ikke alvor af truslerne om at skære ned på forbindelseskablerne.

Hvor antallet af afbrudsminutter i de seneste tre år har ligget lige under 30, forventer Energinet, at situationen vil blive en smule forværret i fremtiden.

Energinet anbefaler for 2036 et planlægningsmål på 40 afbrudsminutter. Årets planlægningsmål er 2 minutter højere end sidste år, men udgør fortsat en meget høj forsyningssikkerhed.

Hvis det skal gå så godt, skal nabolandene dog også foretage sig yderligere i forhold til, hvad de gør i dag:

Hvis der ikke iværksættes stabiliserende tiltag i vores nabolande vil der opstå hyppige og længerevarende perioder med manglende effekt i store dele af det europæiske elsystem, herunder også i Danmark. I dette scenarie vurderes [Danmark at få yderligere] godt 15 årlige afbrudsminutter i 2036.

Og så er der naturligvis den store redningsplanke, det fleksible forbrug. Her regner Energinet med at de forskellige forbrugere kan bidrage med en større eller mindre del af deres behov, jfr. tabel 1. For datacentres vedkommende er fleksibiliteten nul, mens den for det ”klassiske elforbrug”, der generelt holder samfundet kørende, er sat til 10%. Det er den også for individuelle varmepumper, mens opladning af elbiler maks. kan skubbes i 6 timer.

For brintelektrolyse antages fleksibiliteten at være 100%, dvs. man regner med, at produktionen her fuldstændigt fleksibelt kan følge strømforsyningen op og ned. Det samme gælder CO₂-opsamlingen, der bliver en temmelig stor post i elforbruget. Det er jo nok lidt tvivlsomt om det teknisk kan lade sig gøre for de to teknologier.

Fleksibiliteten skal bl.a. fremskaffes ved elpriserne som drivkraft. Energinet skriver:

Det er usikkert, hvor stor en del af forbrugerne der vil reducere sit forbrug ved en pris på 30 DKK/kWh og villigheden til dette vil også aftage med længden på prisspidsen. De øvrige forbrugskategorier – bl.a. el til fjernvarme og Power-to-X – forventes derimod at koble størstedelen af deres forbrug fra i disse timer.

Og så håber man tilsyneladende på, at de ellers så ufleksible datacentre måske kan hjælpe lidt til:

Hvis Danmark skal lykkes med at øge sin fleksibilitet i de mest kritiske timer, skal man kunne aktivere fleksibilitet i de dominerende forbrugsgrupper. Det bliver dermed centralt, at der er fleksibilitet i de forbrugstyper, der forventes at bidrage mest til stigningen i det danske forbrug frem mod 2036: Datacentre, elektrolyse og transport.

Energinet er nået frem til sine resultater ved modelberegninger, og der er ikke f.eks. nævnt noget om Dunkelflaute nogetsteds. Batterier er ikke nævnt i papirerne, så vidt undertegnede kunne se, og de er næppe udset til at spille den store rolle i hvert fald ikke før 2030.

Alt i alt synes opgaven at være svær, men Energinet kan vel ikke gøre andet end at melde ud med nogle spiselige tal for afbrudsminutterne, og så håbe på det bedste efterfølgende. Allerede nu ser det temmelig sikkert ud til, at vi hverken får alle de solceller eller hele den brintproduktion, der fremgår af Energistyrelsens oplæg.