Grønlands indlandsis og havstigninger

I år er indlandsisens overflademassebalance vokset til et rekordniveau. Det er det, som registreres som akkumuleret SMB. SMB står for Surface Mass Balance eller på dansk overflademassebalance. SMB er altid positiv, men SMB kan være større eller mindre, og i år er SMB-væksten rekordstor. I smeltesæsonen i år har indlandsisen modtaget store tilførsler af nedbør (sne) samtidig med, at det i år i sommerperioden har været køligt i Grønland. Som det fremgår af grafikken fra Polar Portal er SMB i år vokset mere end middel (1981-2010) og langt større end i sæsonen 2011-2012, hvor afsmeltningen fra overfladen var rekordstor. 

For at opgøre indlandsisens afsmeltning opgøres hvert år ved smeltesæsonens afslutning det tab, som indlandsisen mister ved kælvning, hvor gletsjere flyder ud mod havet, brækker af og bliver til isbjerge. Der er også et lille tab fra smeltning og fordampning fra overfladen af isen. Sluttelig opgør man den afsmeltning, som finder sted, når der opstår friktion imellem indlandsis og klippeunderlag. Det samlede tab ved årets afslutning er rimeligt stabilt fra år til år.

Stor er overraskelsen, når GEUS i år kommer frem til, at indlandsisen i år netto har mistet 173 milliarder tons is. Det undrede, for sidste år var tabet fra indlandsisen mindre end i år, selvom overfladebalancen i år har større vækst end sidste år, og at det i smeltesæsonen har været køligt.

DR finder nu en oplysning om, at forskerne har opdaget, at 84% af istabet skyldes is der glider ud i et varmere hav. Åbenbart arbejder GEUS nu med en ny model, som øger tabet i forhold til den gamle model.

Det er imidlertid ikke første gang, at man skifter model. Og at afsmeltningen herved forøges. I 2017 og 2018 viste Polar Portal, at indlandsisen voksede en lille smule. Så kom man med en ny model, som gjorde, at gevinst blev til tab.

I en artikel i TV2 findes en forklaring på hvordan, at man er kommet frem til de nye modeller, som bygger på sedimentanalyser som forklaring på afsmeltningen fra indlandisen i tiden før satellitobservationer. TV2 skriver:

“Observationerne i sedimentkernerne er herefter blevet sammenlignet med modellerne, som har beregnet gletsjerens udvikling frem til i dag med syv forskellige udgangspunkter.
Kun to ud af de syv simuleringer gengav de forandringer, som gletsjeren har gennemgået siden år 1900.
– Resultaterne viser, at der helt sikkert er potentiale for forbedringer af modellerne. Her kan vi netop bruge de geologiske data til at få det bedste startpunkt og dermed gøre modellerne bedre, lyder det fra Signe Hillerup Larsen.”

Signe Hillerup Larsen er forsker ved GEUS.

Det lyder efter min mening meget svævende. Det er imidlertid rimelig nemt at undersøge, om den voldsomme afsmeltning, som DR, TV2 og GEUS fortæller om, i virkeligheden finder sted.

Et hollandsk klimastudie gennemført i 2025 over hele Jorden ved kyststationer, dér hvor folk bor, viser ingen accelererende vandstandsstigning. DR, TV2 og GEUS fortæller om voldsom og stigende accelererende afsmeltning, som må resultere i accelererende stigende vandstand. Det finder imidlertid ikke sted i virkeligheden, så der må være noget grueligt galt med modellerne.

Det hollandske studie er blevet stærkt kritiseret af diverse klimaforskere, men studiet er fagfællebedømt, og det er ikke trukket tilbage.

Hos NOAA, som er den amerikanske udgave af DMI kan man finde oplysninger om vandstandsstigninger ved kyststationer over hele jorden. 

Lad os starte med København. Siden 1889 er havet steget med 0,58 mm om året og uden acceleration. Det væsentlige er ikke om havet stiger mere eller mindre hvert år. Det afhænger mere af hvor meget, landet stiger eller falder. Og i København stiger landet under København siden landet blev trykket ned under den sidste istid. Det forklarer den beskedne årlige stigning.

Det væsentlige er imidlertid, at vandstandsstigningen ikke accelerere. Det er også det, som det hollandske klimastudie viser, er tilfældet over hele verden.

Går vi så langt borte som Sydney i Australien, så er vandstandsstigningen siden 1886 på 0,8 mm om året og igen uden accelererende vandstandsstigninger.

Tager vi til en anden del af Stillehavet, til Los Angeles i Californien. Her er vandstanden siden 1923 steget med 1,05 mm om året og uden acceleration

Går vi til Atlanterhavet og til New York i USA. Her er den årlige stigning siden 1856 på 2,94 mm om året, og vandstandsstigningen er stadig uden acceleration.

Vi slutter med en anden kyststation, som også ligger ved Atlanterhavet. I Reykjavik i Island er den årlige stigning siden 1956 på 2,41 mm om året, og igen har vandstandsstigningen ikke været accelererende.

Både DR og TV2 slår det stort op, når vi i Danmark får oversvømmelse i forbindelse med stormflod. Men vi har altid haft stormflod i Danmark.

De største historiske katastrofer

1634 (Den anden store manddrukning):

• Ramte den jyske vestkyst og Vadehavet.
• Vandstanden steg over 6 meter over normalen.
• Mellem 8.000 og 15.000 mennesker omkom, og hele landskaber og øer blev splintret.

1872 (Stormfloden den 13. november):

• Ramte særligt Syddanmark og Lolland-Falster.
• Vandet nåede op mod 4 meter over det normale.
• Over 80 mennesker mistede livet, og tusindvis blev hjemløse.
• Kilde: Wikipedia

Så selvfølgelig skal vi med diger sikre os mod stormflod, men det er ikke fordi havet i Danmark stiger vildt og voldsomt, for det gør havet ikke.