Råddenskaben i toppen

Vi har et par gange haft fat i den rullende skandale vedr. det amerikanske Videnskabernes Selskab, National Academy of Science (NAS), og dets alvorlige infektion med klima-fanatisme. I første omgang var det den store vejledning for dommerne, der normalt var en tør og teknisk sag. Men Fjerde Udgave, der udkom i fjor, havde dels fået omskrevet kapitlet om den videnskabelige metode og – hvad der var endnu værre – fået tilføjet et helt nyt kapitel specielt om klimaet, og hvis’ sigte så tydeligt var at påvirke dommerne i klima-aktivisternes favør.

I første omgang førte protester til, at det kapitel blev fjernet fra vejledningen, men det fik lov til at leve videre på NAS’s hjemmeside. NAS udsendte for ikke så længe siden en lang rapport om Sammenkædningen, dvs. den nye klima-”videnskab”, hvor man finder sammenhænge mellem de enkelte tilfælde af ekstremvejr og ”klimaforandringerne”. NAS forsvarer tankegangen og der er ikke meget videnskab over det, som vi så for nyligt.

Sagen har udviklet sig yderligere. Først var der dommeren i Højesteret, som senere i år skal behandle nogle altafgørende sager om klimaet. Spørgsmålet er bl.a., om man overhovedet kan trække energiselskaber i retten på den måde, man gør, hvor de holdes ansvarlige ikke blot for egne udledninger af CO₂, men også kundernes i forbindelse med brugen af brændstofferne. Dommeren, Elena Kagan, havde skrevet forordet til den famøse vejledning til dommere, og heri udtrykt sin varme støtte til indholdet.

Det førte til krav om, at hun skulle trække sig fra de kommende klimasager, idet hun måtte betragtes som inhabil. Deri var hun uenig og anførte bl.a., at hun jo ikke havde læst den pgl. vejledning! Så hun støttede altså varmt en vejledning, hun ikke havde læst. Det giver måske ikke den største tiltro til hendes øvrige virke på dommerbænken.

Hvor klimakapitlet hurtigt var trukket ud af vejledningen, fortsatte NAS med at forsvare det varmt. Det fik Donald Trump til tasterne, og læserne skal da ikke snydes for hans fanfare i den anledning:

Akademiet er blevet kørt af radikale venstreorienterede dummokrater, der, viser det sig, offentliggjorde svindelagtige, fordomsfulde og vildledende Manualer vedr. Klimaforandringer. Disse fup-Manualer blev brugt af Dommere til at afgøre massive Klimaforandrings-sager, og har medført enorme tab i vores Land. Disse Manualer er blevet fuldstændigt AFVIST. Vor Nations Dommere fortjener Fakta og Videnskab, ikke Politisk Svindel og Falsk Videnskab vedr. Klimaet. Med denne SANDHED, beordrer jeg hermed de rette myndigheder til at kigge på denne opførsel. Vores Skatteydere skal ikke betale for Klima-svindel og Dommere skulle aldrig have stolet på den.

NAS er på papiret en uafhængig organisation, men direkte eller indirekte kommer de fleste indtægter fra staten, så man fornemmede måske skriften på væggen. I hvert fald fik man hurtigt travlt med at annoncere, at nu ville det famøse klima-kapitel blive trukket fra NAS’s hjemmeside, og man ville indlede en uafhængig undersøgelse for at se, hvordan sådan noget overhovedet kunne blive udgivet. Det hænger jo lidt dårligt sammen med, at man umiddelbart forsvarede teksten så varmt, så NAS har lidt af et forklaringsproblem.

Men problemerne slutter ikke her. Sagkyndige har nu kigget nærmere på dommervejledningens indledende kapitel om den videnskabelige metode. Det er også nyskrevet til den fjerde udgave, og erstatter en kort og meget saglig tekst i de tre foregående udgaver.

Det nye kapitel viser sig at have store problemer, det er igen delvist skrevet af klima-alarmistisk orienterede personer, der endda har medvirket ved nogle af de store sagsanlæg mod energiselskaberne. Et centralt begreb i kapitlet er konsensus, som påstås at være afgørende i videnskaben. Det er jo helt forkert. Videnskab gør fremskridt ved debat og udveksling af ideer, teorier opstår og bliver modbevist – eller falsificeret, eller de overlever, i hvert fald for en tid. Hele tiden skal der være debat og uenighed, ellers stivner videnskaben. Nu er det betegnende for kapitlet i vejledningen, at ordet ”konsensus” optræder over 70 gange, mens ”debat” kun bruges i fire tilfælde. Kapitlet sigter således entydigt på, at dommerne skal lære at acceptere – og bruge – den alarmistiske tilgang til klimasager.

Men Akademiets kvaler ender ikke her. Det har også været involveret i den anden store sag vedr. miljøstyrelsens ophævelse af bestemmelsen om at CO₂ er ”farlig” for menneskeheden, The Endangerment Finding. Her var NAS blevet bedt om at levere et fagligt indspark til det videre arbejde med sagen. NAS havde så tilsyneladende planlagt hurtigst muligt at udgive et indlæg, der ville støtte sagen mod ophævelsen og dermed gå klima-aktivisternes ærinde. De kunne her få ammunition til de kommende retssager.

Her har en komité-formand, James Comer, fra Repræsentanternes Hus grebet ind og forlangt, at NAS fremlægger alle interne dokumenter i forbindelse med udarbejdelsen af sit indlæg. Comer har udtrykt sin mistanke om, at NAS’s hastværk skyldtes at man ville udsende skriftet inden den offentlige høringsfrist vedr. miljøstyrelsens ophævelse var udløbet, for derved at kunne påvirke høringssvarene.

Comers komité modtog i alt 1500 dokumenter, men der manglede helt åbenbart nogle af de afgørende ting. Det har Comer nu i kraftige vendinger udtrykt sin utilfredshed med.

Allerede i 2025 var den gal, da NAS ønskede at udsende endnu et hurtigt dokument vedr. udledninger af drivhusgasser – og det uden at der forelå en anmodning fra regeringens side. Det var igen motiveret af modstanden mod miljøstyrelsens planer om ophævelse af Endangerment Finding. Papirer, der er blevet udleveret til Comers komité, tyder på, at konklusionen i arbejdet var givet på forhånd, og dokumentet skulle tjene til at påvirke Kongressen og domstolene, således at strømmen af penge til aktivist-organisationerne kunne fortsætte med at flyde. I den forbindelse havde NAS forsømt at sikre sig, at kun uvildige personer deltog i arbejdet, tværtimod var forfatternes indstilling kendt som stærkt klima-aktivistisk. Det blev dog ikke nævnt nogen steder.

James Comer lægger ikke fingrene imellem, når han skal karakterisere NAS’s interne og ”uvildige” undersøgelse af egen praksis. Comer skriver:

Når man tænker på NAS’s historie, er jeg bekymret for, at denne undersøgelse ender med en hvidvaskning af NAS’s kurrupte fremgangsmåder, mens man forsøger at opretholde bevillingerne, i offentlighedens fulde påsyn.

Ja, det er åbenlyst, at NAS er dybt inficeret med klimatro, og aktiviteterne er kapret af folk, der ser det som deres opgave at ”redde” USA og Verden fra klimakatastrofen. Det, der skulle have været landets fremmeste institution for videnskab, er endt som en aktivistisk sump baseret på politik. Det er sørgeligt.