Vi får hele tiden at vide, at klimaet er på vej til at løbe løbsk. Men virkeligheden er en helt anden. Virkeligheden er derimod meget mere positiv, og det skal vi være bevidste om. På følgende områder er der sket bemærkelsesværdige fremskridt:
- Færre og færre mennesker mister livet på grund af naturkatastrofer og ekstreme vejrhændelser. Og det endda i en periode med en kraftig befolkningstilvækst
- De økonomiske tab som følge af naturkatastrofer og ekstreme vejrhændelser er ligeledes blevet mindre og mindre, når man opgør dem i promille af BNP. Absolutte tal giver her ingen mening, når man måler over årtier
- I velstående og velfungere lande (som f.eks. her i Europa) er de økonomiske tab som følge af naturkatastrofer og ekstreme vejrhændelser væsentligt mindre end de er på globalt plan målt i promille af BNP
- Det brændte areal som følge af skov- og naturbrande bliver mindre og mindre. Det gælder både på verdens- og på europæisk plan
- Denne klode bliver langsomt grønnere og grønnere og tilsvarende mere frodig. Ørkenerne skrumper med andre ord.
- Den globale produktion af korn og fødevarer stiger og stiger
- Færre og færre mennesker sulter
- Den gennemsnitlige levealder stiger og stiger
- Færre og færre mennesker lever i fattigdom
- Færre og færre mennesker mister livet på grund af dødelige infektionssygdomme
Alt dette er sket sideløbende med, at der har været en vis opvarmning. Med andre ord er der ikke nogen tegn på, at der er en klimakrise eller klimakatastrofe under opsejling, når vi kigger på de faktiske forhold. Og det endda selvom vi har haft global opvarmning i ca. 300 år.
Ingen benægter, at klimaet ændrer sig. Klimaet har i øvrigt aldrig været helt stabilt. Klimaet har således altid været under forandring mere eller mindre.
Det handler med andre ord ikke om vindhastigheden når det stormer, eller om temperaturen når der er hedebølge eller om nedbørsmængden, når der er skybrud. Det handler derimod om konsekvenserne af diverse naturkatastrofer og ekstreme vejhændelser. Og de negative konsekvenser bliver som nævnt mindre og mindre i takt med den økonomiske og tekniske udvikling.
At de negative konsekvenser af diverse naturkatastrofer bliver mindre og mindre forhindrer ikke, at vi sideløbende kan nyde og udnytte de positive effekter af opvarmningen.
På nuværende udvikler den kunstige intelligens sig med en hastighed, som for få år siden ville have været vanskelig at forestille sig. AI vil øge produktiviteten, accelerere forskning, forbedre energisystemer, optimere landbruget, udvikle nye materialer, effektivisere sundhedsvæsenet og gøre det billigere at producere varer og tjenester.
Vi bliver ligeledes bedre og bedre til at lave vejrprognoser og varslingssystemer. Det betyder alt i alt, at vi får bedre og bedre mulighed for at lave flere og bedre beskyttelsesforanstaltninger i mod det, som vi kan risikere at blive ramt af. Den positive udvikling må således forventes at forsætte.
Den positive udvikling, som ovenfor beskrevet, er værd at fejre. Disse fantastiske resultater er opnået sideløbende med, at der sket en betydelig befolkningstilvækst. Det er virkeligt imponerende. Det positive budskab bør vi udbrede så meget som muligt. Det er der god grund til, for det vil ændre folks opfattelse af CO2– og klimaproblemet, såfremt dette bliver kendt i den brede befolkning.
Danish
Villadsen udelader også det faktum, at der i Bronzealderen var flere grader varmere end nu, uden at havene steg 7 meter, eller der var andre negative klimakonsekvenser, tilsyneladende kun positive. Ligeledes, da Grønland, Island og andre nordiske lande i Vikingetiden havde et varmere klima end nu! Den såkaldt “grønne” bevægelse burde burde lære af klimahistorien i stedet for at skræmme Verdens befolkning
Hvis man er alarmist, og gerne vil blæse alarm, så er det jo ikke godt med gode nyheder.
Som nævnt, så går det rigtig godt på alle de vigtige områder.
Hvis man kun kan se det positive, så er man også lidt udenfor klima-diskussionen.
Det forskningen ser på er blandt andet gennem undersøgelser af tidligere varmeperioder, at fastsætte vandstand og andre forhold. Der var således 7 meter højere vandstand i sidste varmeperiode, hvor temperaturerne var som vi ser nu og co2 indholdet også tilsvarende. Så man må spørge sig selv: hvad er ligevægtstilstanden for havniveauet, når vi har stoppet med at øge atmosfærens co2 indhold? Der er ingen tvivl om, at havstigninger vil fortsætte i århundreder med den indsats, vi ser i dag.
Hertil kommer tipping points. Hvor er grænserne, hvor en havstrøm eller et vindsystem ændres i århundreder og hvad kan konsekvenserne mon blive? Alt dette ønsker debattøren ikke at forholde sig til, men nu er der så gjort opmærksom på mangelen.
Det er jo en stor ære, at hr. Villadsen nedlader sig til at skrive på siden her, som han ellers har omtalt i andre medier med brug af rigeligt med ringeagtsytringer.
Men lyngennemgangen af det sædvanlige klima-alarmistiske budskab gør ikke rigtigt nogen klogere. Meget tyder på, at den seneste mellemistid, Eem-tiden, var væsentligt varmere end nutiden, måske 3 grader celsius, mens atmosfærens CO₂-indhold var nede omkring de ca. 300 ppm. Derfor er havniveauet den gang ikke så relevant. Og det er heller ikke givet, at der findes et “ligevægtsniveau” mellem havniveau og global temperatur, så godt vi nu kan måle den. Foreløbigt er temperaturen steget måske 1,4 grader (siden den kolde Lille Istid) og CO₂-indholdet i atmosfæren er vokset med godt 50%. Det har indtil videre ikke haft den mindste indflydelse på havniveauet, der har været støt stigende (med 1,5-2 mm/år) de sidste 100-150 år, et levn fra den seneste istid. Frygt for teoretiske “tipping points” er ikke rigtigt nok til, at det kan berettige en total ødelæggelse af vores energiforsyning med forsøg på en teknisk umulig grøn omstilling. Samfundenes velstand, velfærd og stabilitet afhænger i vore dage 100% af en pålidelig og rigelig energiforsyning. Og som Jørgen Petersen skriver, Verden og menneskeheden er i en rigtigt god tilstand i disse år. Hvorfor ødelægge det?
Og så skrives “CO₂” med stort “C” og stort “O”.
Du har faktisk ret, vi skal tilbage til Miocæn Klimatisk Optimum for at finde et CO2 indhold på 400-600 ppm, hvilket svarer til de niveauer, vi har nu.
Dengang steg temperaturerne med 3-4 grader, hvilket også svarer til de niveauer vi ser ind i frem mod slutningen af dette århundrede. Danmark var dengang sub-tropisk, omend der ikke var meget Danmark fordi havniveauet var 15-25 meter højere. Senere i perioden faldt CO2 niveauet, hvilket fik temperaturer og havniveau til at falde, i og med Antarktis og Grønlands indlandsis voksede. Havstrømme ændrede sig i denne periode.
Man kan selvfølgeligt ignorer den del af forskningen, men det er sådan set noget af den viden, der giver anledning til mange menneskers bekymring for fortsat opvarmning.
Du glemmer, at den nøje sammenhæng mellem temperatur og CO₂-niveau er en teori, som skal fremme klima-alarmen. Der er masser af videnskabelig evidens for, at CO₂-niveauet og den globale temperatur har udviklet sig i hvert fald delvist uafhængigt af hinanden – hvad Eem-tiden og senere det Holocæne Optimum er gode eksempler på. Lavt CO₂-indhold og højere temperaturer – og et havniveau, der gik sine egne veje.
Teorien om CO2 som drivhusgas stammer ikke fra klimaalarmismen.
Den er resultatet af mange års forskning startende med
Joseph Fourier (1824): Den franske fysiker beregnede, at Jorden burde være langt koldere, end den rent faktisk er, hvis den kun blev opvarmet af solstråling. Han foreslog, at Jordens atmosfære fungerer som en form for “isolerende kappe” eller et glastag, der holder på varmen.
Herefter fulgte Eunice Newton Foote (1856): Den amerikanske forsker udførte de første eksperimenter med gasser. Hun fyldte glascylindre med forskellige gasser og opdagede, at cylinderen med CO₂ blev markant varmere i solen og var meget længere om at køle af. Hun konkluderede som den første, at en atmosfære med meget CO₂ ville give Jorden en højere temperatur.
Senere igen John Tyndall (1859): Den irske fysiker byggede videre på dette og målte præcist, hvordan forskellige gasser absorberer infrarød stråling. Han beviste, at mens atmosfærens hovedgasser (ilt og kvælstof) ikke stopper varmestråling, har gasser som vanddamp og CO₂ en enorm evne til at blokere den.
Med hensyn til varmeperioder, hvor CO2 niveauet var lavt, så er der jo andre parametre, der påvirker jordens klima: jordens eksentricitet i banen om solen, der både kan give kulde og varmeperioder; vulkanudbrud, der kan sænke temperaturen og solaktiviteten. Der er dog ingen af disse, der kan forklare den nuværende voldsomme stigning i temperaturer.
Derfor anser hovedparten af alle forskere, at den drivende faktor i de sidste årtier er drivhusgas teorien.
Du jager stråmænd, når du skriver, at klima-alarmismen ikke er fadder til drivhuseffekten. Drivhuseffekten har været kendt længe, og den vigtigste bidragyder er vanddamp. Men nogen fandt på, at vores udledninger skulle være et problem, og så blev hele fortællingen om “klimakrisen” gradvist udviklet. Det er velkendt, at CO₂ ikke i sig selv kan give nogen opvarmning af betydning, så for at få mere kød på historien måtte man opfinde teorien om “forstærkning” fra vanddampen.
Og ja, Jordens temperatur styres af mange faktorer, også de store havstrømme. Den nuværende opvarmning falder sammen med et målbart fald i skydækket, som heller ikke rigtigt kan tilskrives CO₂.
@Villadsen Du skriver “Senere i perioden faldt CO2-niveauet, hvilket fik temperaturer og havniveau til at falde,” – Imidlertid er sagen det modsatte, nemlig at temperaturen faldt, hvilket fik CO2-koncentrationen i atmosfæren til at falde.
Jeg under gerne Peter Villadsen al den spanking han har fortjent og som han selv lægger op til. Din sidste linie har han nok kun delvist gjort sig fortjent til. For nyligt har jeg selv mødt problemet med at skrive den simple kemiske formel for kuldioxid i en kommentar til klimarealisme.dk. Jeg havde mødt problemet før og – troede jeg – havde løst det ved at skrive min tekst i word, omdanne til pdf og kontrollere stavningen inden afsendelse. Det gik alligevel i ged. Ca. halvdelen blev i den endelige kommentar korrekt skrevet med store bogstaver og sænket to-tal. Den anden halvdel endte uden sænket 2-tal. Kære Søren, jeg har noteret mig, at dine formler hver gang er korrekte. Jeg tillader mig at slutte, at du lægger megen vægt på dette. Hvordan gør du?
Jeg insisterer ikke på, at 2-tallet skal være med den korrekte sænkede skrift. Men små “c”-er og/eller “o”-er er bare sjusk. Sænkede (og hævede kvadrat-)tal har deres egen ASCII-kode, og får man den skrevet ind i Word, er det simpelt efterfølgende at kopiere over i f.eks. Facebook eller kommentarerne her på siden.