Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Fiasko som generalsekretær

António Guterres har været FN’s generalsekretær i næsten ti år og i december i år udløber hans anden og sidste periode. Så tiden er så småt inde til at gøre status. Her vil vi udelukkende kigge på Guterres’ indsats inden for klimaet, som jo har haft hans varme interesse hele vejen igennem.

Han har holdt mange uforglemmelige taler, om overgangen fra en ”varmende” til en ”kogende” planet og vores kørsel med speederen i bund henad ”Helvedets motorvej” mod den endelige ruin. Hvem husker ikke også billederne af Hans Højhed iført ulasteligt jakkesæt og stående i havvand til livet? Det var vist et forsøg på at vise solidaritet med de små øsamfund, der snart går under pga. havstigningerne.

Guterres og hans nr. 2. Foto: FN

Men hvad har Guterres så egentligt udrettet i sine ti år. Hans forgængere havde iøjnefaldende resultater inden for klima-området (om de har gjort nogen gavn, er selvfølgeligt en anden sag):

– Boutros Boutros-Ghali fik ”moderen til IPCC”: UNFCCC
– Kofi Annan fik Kyoto-protokollen
– Ban Ki Moon fik Paris-aftalen

De tre forgængere. Foto: FN

Guterres har så været tæt på at få den store aftale om søfarten, i IMO, men den er indtil videre blevet skudt ned, bl.a. af USA.

Og ellers har Guterres’ ti år været præget af nedtur. COP-møderne har udviklet sig til rendyrket tidsspilde, og det seneste møde fik aldrig nogen officiel sluterklæring. Atmosfærens CO2-indhold og den globale temperatur er steget støt, og der er intet tegn på, at en verdensomspændende grøn omstilling er lige på trapperne; forbruget af fossile brændstoffer og de tilhørende udledninger stiger år for år.

Det er ikke fordi, Guterres og FN ikke prøver, tonen bliver mere og mere hysterisk. Her fra FN’s hjemmeside, 11. september 2026:

Verden har netop haft den varmeste august nogensinde:

  • Globale havoverflade-temperaturer nåede de højeste, der nogensinde er målt
  • Globale storme havde en aktivitet, der var større end gennemsnittet, med 19 tropiske storme
  • El Niño-tilstanden fremkaldte rekordhøje temperaturer over enorme områder i det centrale og østlige tropiske Stillehav.

Følgerne af Planetens varmerekord … kunne mærkes over hele Jorden: Den nordlige halvkugle oplevede sin varmeste sommer, mens den sydlige halvkugle var tæt på en rekordvarm vinter.
Og imens havde Arktis og Antarktis begge en udbredelse af havisen under gennemsnittet i august måned.
Vesteuropa oplevede hedebølger i august, i fortsættelse af en usædvanlig stribe ekstrem varme, der begyndte i maj måned, og alvorlig tørke blev rapporteret i Frankrig, Ungarn, Rumænien, Serbien og UK.
Store dele af det centrale og østlige Europa oplevede også udbredt tørke i august, i nogle tilfælde havde den været vedvarende siden maj.
Vandstanden var usædvanligt lav i store europæiske floder, inkl. Rhinen, Donau, Sydlige Bug og Dnepr.

FN viser naturligvis vejen til vores frelse. Her er de seneste anvisninger, der dog ligner noget, vi har hørt mange gange før:

  • Hurtig, fælles og global aktion er livsvigtig for at holde temperaturstigningen på 1,5oC
  • Klima-handling kan vende den nuværende udvikling ved at nedskære metan-forureningen, beskytte landet, skovene og havene og accelerere udfasningen af fossile brændstoffer.
  • Hver brøkdel af en grad vil koste liv, ødelægge tilværelser, forværre uligheden og skubbe økosystemer tættere på uoprettelige skader.

Guterres tilføjer:

Den brændende varme på den nordlige halvkugle i de seneste måneder, frygtelige naturbrande og dødelige oversvømmelser er en advarsel om, hvad fremtiden vil bringe.
Kampen for 1,5 grader er kampen for menneskeheden. Vi er tæt på at overskride den grænse indenfor få år.

Det bliver ikke noget tab for Verden, når Guterres tiltræder sit otium. Man kan jo håbe på, at afløseren bliver en lidt mere pragmatisk person, der erkender vigtigheden af en stabil energiforsyning, ikke mindst til de fattige lande, som ellers får så mange smukke ord med på vejen om ”retfærdighed”. At hjælpe dem med en fornuftig økonomisk udvikling – fritaget for grønne fantasier – vil være det bedste og mest retfærdige, Verden kan gøre.

Del på de sociale medier

5 Comments

  1. Villy Petersen

    Jeg har skrevet en lille artikel, hvor jeg opsummerer nogle af de uhyrligheder som Guterres har produceret.
    Han har i hans to mandatperioder medvirket til et enormt fald i FN’s anseelse og han vil, som du skriver, ikke blive savnet.
    https://villypetersen.substack.com/p/the-king-of-climate-hype

  2. Tidligere var der respect om FN og det arbejdede de udførte. Men det er unægtelig mange årtier siden. Ideen med FN er god og meget sympatisk Har selv været blå baret på Cypern i sin tid. I dag er FN en korrupt utroværdig halv kriminel organisation der i stedet for at arbejde for fred og sikkerhed gør det stik modsatte. De fører skræmmekampagner om jordens snarlige undergang og skaber angst og usikkerhed. Mange af medlemslandene er rene diktaturstater der aldrig burde være medlem. At 5 lande har veto ret fortæller også alt om hvor udemokratisk FN er. Deres primære formål har været at sikre fred i verden. Men det har de forsømt på det groveste. Der er store konflikter/krige hvor de er fuldstændig fraværende. Det er FN der burde være tilstede som fredsbevarende styrker i Ukraine og ikke terror organisation NATO der lever af krig og er modstander af fred De har intet udrettet i Mellemøsten og gør intet for at stoppe Israels forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Netanyahu har sågar taletid i FN, selv om han er en efterlyst krigsforbryder,men Putin er bandlyst.
    I stedet har de satset 100% på en fake klima dagsorden, som slet ikke burde være en del af deres virke Det burde overlades til en upolitisk faglig og videnskabelig organisation.
    Selv om der kommer en ny Generalsekretær er det ligesom når NATO for en ny, blot endnu en inkompetent ligegyldig nar der forsætter den fastlagte kurs.
    FN burde opløses, nytænkes og erstattes af en kompetent faglig organisation, hvor der stilles krav til de lande der skal optages, og hvor lande kan blive smidt ud og straffes hvis de begår alvorlige forbrydelser, som blandt andet Israel og andre lande gør. Og hvor ingen lande har veto ret. Men det sker sikkert aldrig. Så showet kører videre med deres fake dommedags teorier

  3. Hans Henrik Hansen

    “…At hjælpe dem med en fornuftig økonomisk udvikling – fritaget for grønne fantasier – vil være det bedste og mest retfærdige, Verden kan gøre”

    desværre blot et skønt fata morgana;

    FN har længe været totalt domineret af auto-/kleptokratiske ‘nationer’ – garneret med en sand perlerække af ‘nitwits’ som generalsekretærer!

    FN er på hastig vej mod dødsstadiet – som det længst hedengange Folkeforbund.

  4. Erling Petersen

    FN’s klimahysteri og manglende succes er jo nok det, vi klimarealister bedst kender. Men FN har også haft fiaskoer på mange andre områder. FN blev skabt for at sikre fred i hele verden. Det er ikke gået så godt. Tidligere forsøgte man det samme med Folkeforbundet. Det gik heller ikke så godt. I dag ved de fleste, at FN kun er en stor og meget dyr snakkemaskine uden indflydelse, men de færreste tør sige det højt. For hvad skal vi så gøre?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*