På dansk (og tysk) skal sammensatte navneord skrives ud i ét og derfor har EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) i den danske udgave af forordningen fået det skønne navn ”kulstofgrænsetilpasningsmekanisme” på hele 33 bogstaver. I det følgende vil vi dog bruge den engelske forkortelse, CBAM, for at spare på pladsen, hvilket forordningen i øvrigt også selv gør.
CBAM er et eksempel på EU i fineste form. Ambitiøs klimapolitik har bl.a. ført til beskatning af CO2-udledninger fra industrien i Europa, og derved bliver deres varer dyrere, end konkurrenterne uden for EU kan levere til. Det problem må så løses ved … gæt en gang … en større omgang bureaukrati. Nu skal importører af varer udefra fremskaffe tal for CO2-udledningen i forbindelse med varernes fremstilling, og derefter skal der erlægges en skat baseret på EU’s takst pr. ton CO2.
Derved kan man undgå det, som på EU’sk hedder en ”kulstoflækage”, hvor man ved at erstatte hjemligt beskattede varer med ubeskattede ditto fra udlandet reelt bare eksporterer den tilhørende CO2-udledning. Det har Europa jo gjort i rigt mål, i takt med at høje skatter og energipriser har tvunget industriel produktion i stort omfang væk fra kontinentet. Varerne importerer vi så i stedet, f.eks. fra Kina, så CO2-udledningerne er uforandrede, eller måske endda højere. Men det vil CBAM råde bod på. Retfærdigheden vil ske fyldest, og klimaet er reddet.
Her er så, hvad der skal ske i praksis – i princippet for hver eneste vare, der indføres fra områder uden for EU:
Artikel 6 i forordningen:
1. Senest den 31. maj hvert år, og for første gang i 2027 for året 2026, anvender hver godkendt CBAM-klarerer det i artikel 14 omhandlede CBAM-register til at indgive en CBAM-angivelse for det foregående kalenderår.
CBAM-angivelsen skal indeholde følgende oplysninger:
a) den samlede mængde af hver type varer, som er importeret det foregående kalenderår … i ton [pr.] vare
b) de samlede indlejrede emissioner i de i dette stykkes litra a) omhandlede varer udtrykt … i ton CO2e-emissioner pr. ton af hver type varer beregnet i overensstemmelse med artikel 7 og verificeret i overensstemmelse med artikel 8.
c) det samlede antal CBAM-certifikater, der skal returneres, svarende til de samlede indlejrede emissioner, der er omhandlet i dette stykkes litra b), efter den reduktion, der skyldes den kulstofpris, som er betalt i et oprindelsesland i overensstemmelse med artikel 9
En ”klarerer” er en importør, der har søgt om og fået status som én, der kan beregne CO2-udledningerne for hver enkelt vare. Fremover må kun ”klarerere” importere noget som helst.
Afsnit ”c)” handler om de tilfælde, hvor producenten uden for EU allerede har betalt en form for klimaskatter, der så delvist kan ophæve CBAM-betalingen.
I første omgang dækker CBAM ikke alle varer, men primært en stribe cement-typer, stål og varer fremstillet af jern og stål, og ditto for aluminium. Det gælder her alt, hvad der produceres, helt ned til skruer og møtrikker. Endvidere kemikalier og herunder især gødning.
Det er jo slemt nok, hvad bureaukrati angår, men noget tyder på, at det kun er begyndelsen.
I Storbritannien, der jo ikke er medlem af EU, pusler man med tilsvarende lovgivning, her vil man dog først gå i gang et år senere. Man har vedtaget en beløbsgrænse for importen på knap ½ mio. danske kroner, så alle firmaer undtagen de allermindste vil blive berørt.
Briterne holder øje med, hvad der er sket i EU indtil nu, og det ser ikke så lovende ud. Der er enorme problemer med papirnusseriet, og hertil kommer, at begrænsningen på udvalget af varer faktisk gør, at klimaet måske alligevel ikke bliver reddet. Således dækker CBAM p.t. kun 1,8% af EU’s import fra Kina, så masser af varer kommer stadigvæk ind og foranlediger en kulstoflækage. Det gælder bl.a. solceller og elbiler. Det siger sig selv, at det er næsten umuligt at få brugbare oplysninger ud af producenterne, og så må ”klarererne” gætte sig frem, og for at være på den sikre side lægger man sig i den høje ende, hvilket fordyrer varerne yderligere.
Ikke mindst gødning er et problem, hvor landmændene opdager, at deres helt nødvendige indkøb er blevet væsentligt dyrere. Lige her kan man så sige, at vi ikke i Danmark har de største problemer, da landbruget alligevel ikke må købe gødning og snart skal nedlægges.
CBAM er et misfoster, der aldrig skulle have set dagens lys.
Danish
CBAM er et akronym, et kunstigt ord lavet ved at forkorte noget langt. Mekanismen, og tanken, bag det lange navn, er den samme som når man kalder et udvalg noget meget langt, og så ender med at kald det “Hansen udvalget”. Et eksempel der bruges tit her er GEUS, der betyder De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Det gør det umuligt for menigmand at vide hvad det handler om, og det promoverer formanden. Samtidigt kan den selvudnævnte elite bekræfte overfor hinanden er man er med, og ingen andre aner hvad diskussionen handler om. Uskikken er udviklet til perfektionisme i USA, specielt i krigsmaskinen og administrationen, hvor man kan skrive lange rapporter uden at bruge et eneste almindeligt ord. I amerikanske medier er det er ganske almindeligt at kalde USAs præsident for POTUS, og Supreme Court SCOTUS.
I propagandistisk øjemed er man nu også skiftet til fra at kalde det CO2, måske fordi flere og flere opdager at CO2 ikke er farligt, til at kalde det carbon. Det der man får sorte fingre af at røre ved.
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_U.S._government_and_military_acronyms
Børge Krogh overser at, det CO2, der emitteres fra nedbrydningen af calciumcarbonat (kalk) til brændt kalk (CaO), optages igen efterhånden som cementen hærdes. Hvis man samtidigt bruger grøn procesenergi til kalkbrændingen, er der derfor ingen væsentlig CO2 emission! Alene af den grund er det mere klimavenligt at producere cement i Danmark end i Kina!
Det er en sejlivet myte, at cement, der hærder, optager CO₂. Det sker kun i et meget lille omfang og ganske langsomt. Selve hærdningen foregår helt uden CO₂-optag (f.eks. kan den ske under vand) og i årene derefter kan den let porøse beton optage en smule af CO₂-en, men det er slet ikke nok til at gøre nogen forskel på cementens klima-regnskab.
Hvis man ser på en enkelt vare som cement er CO2 udledningen stor, men nok meget svær at komme udenom i selve produktionen, hvor man end fremstiller det. Men man kan med CCS (CO2-udvinding fra skorstenen) gøre produktionen CO2- fri i den sidste ende og lægge omkostningerne ved CCS-processen på cementprisen. Man kunne jo næsten regne ud at det omhandlede direktiv (opslaget) ville komme fra EU, for at tvinge cementprisen i vejret, skaffe en masse byrokrat-jobs og bremse den produktive side af BNP.
Og så skal vi selvfølgelig have et kontor der kontrollerer at “klarererne” har klareret rigtigt…
Det er en understregning af, at Vance havde fuldstændig ret med sin tale i München sidste år. Jeg både hørte den og læste den. Det eneste skandaløse var EU politikernes fornærmethed og forargelse. Sandheden var så sandelig ilde hørt.
Hvordan mon det så ser ud i Sydeuropa hvor der er endnu varmere? https://vejr.tv2.dk/2026-09-15-flere-hedeboelger-i-danske-farvande-oeger-risikoen-for-iltsvind
Prøv så vidt muligt at holde dig til artiklens emne. Landbrug og iltsvind er miljø og ikke klima.
Ødelægge livet i havet er landbrugets skyld har politikerne sagt i lang tid og valget handlede meget om det, men nu har de fundet en “ny” ting der ødelægger vores hav, så er det landbruget eller varmere klima der ødelægger havet? https://vejr.tv2.dk/2026-09-15-flere-hedeboelger-i-danske-farvande-oeger-risikoen-for-iltsvind
Ligesom PPWR – emballagedirektivet. Og for den sags skyld CSDDD – “bæredygtigheds”-direktivet.
EU har udviklet sig til et Teknokratisk monster.