Sol og vind i sommeren 2026

Man har allerede i medierne kunnet læse om, at august blev dyr for elkunderne, og prisen er nu højere, end den har været på noget tidspunkt siden energikrisen i 2022. På fig. 1 er vist situationen, hvor de månedlige elpriser er vist for 2025 og de første otte måneder af 2026. I august nåede vi op på 94 øre pr. kWh, uden skatter, tariffer og afgifter.

Normalt er strømmen billigere om sommeren end om vinteren, fordi solcellerne, både i Danmark og i Tyskland, oversvømmer markedet om dagen og endda ofte fører til negative priser omkring middag. Det trækker selvfølgeligt månedsgennemsnittet ned.

Priserne måned for måned har imidlertid i år været betydeligt højere, end de var i 2025, og man ser, hvordan august 2026 faktisk er højere end alle månederne i fjor.

På fig. 2 ses timepriserne for elektriciteten i august. Billedet er det velkendte, med et dyk i priserne hver dag omkring middag. Resten af døgnet er tydeligvis afhængigt af, hvor meget vindmøllerne producerer. Interessant nok udebliver prisdykket om dagen i perioderne omkring 19/8 og 25/8. Man bemærker også, at priserne holder sig på et højt niveau hele natten, det er lidt til ulempe for elbil-ejere, der er vant til der hjemme at lade billigt op omkring midnat.

August viste sig at have meget få timer med negative priser, jfr. tabel 1. Generelt for året er der færre af de timer end i 2025, og i august falder antallet til blot hhv. 3 og 2 i de to danske regioner. Som det fremgår af fig. 2 er priserne lave de fleste dage, men de når altså ikke helt ned under nul.

Produktionen fra vind i august måned er vist på fig. 3. Her ser man, hvor meget udbyttet fra de godt 7000 MW danske vindmøller svinger dag for dag. Interessant nok falder de to ovennævnte perioder med et manglende prisdyk sammen med et lavt udbytte fra vindmøllerne.

Det samlede udbytte af vindkraft over hele sommeren (juni-august) ligger på 28 % af kapaciteten, svarende til en gennemsnitsproduktion på 2038 MW, hvor forbruget er 4400 MW. Solcellerne yder i de samme tre måneder lige knap 1000 MW, svarende til 24% af den installerede kapacitet. Det er tal på niveau med Sydeuropa, men det holder sig kun så højt i få måneder, om vinteren er vi nede på en tiendedel af det tal.

Fig. 4 viser hvor meget af forbruget, der blev dækket af sol og vind tilsammen i de tre sommermåneder. Det er jo det velkendte billede, nogle gange leverer sol og vind for meget – og det må så eksporteres, men de fleste timer leveres der betydeligt mindre end forbruget, og i mange tilfælde nede under 20%. Her bliver Danmark reddet af importen, primært fra Norge og Sverige.

I de tre måneder leverede sol og vind, hvad der svarer til knap 70% af forbruget. Det tal er ikke egnet til sensationelle overskrifter i medierne, men man ser tydeligt effekten af den meget beskedne udbygning i de senere år med vindmøller og til gengæld det stigende elforbrug. Vi har fået mange flere solceller – om end udbygningen her i 2026 også er gået delvist i stå, men deres bidrag til forsyningen er ikke så stort i forhold til kapaciteten.

Billedet her er det velkendte, og uden hjælpen fra Norge og Sverige ville det gå grueligt galt.