Rablerier af værste skuffe

For nogle dage siden gæstede FN’s Klimaforandrings-sekretær Simon Stiell Europa-Parlamentets Komite for Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed i Bruxelles. Her holdt han en brandtale om klimaet, hvor man fornemmer desperationen blandt klimaforkæmperne. De føler vist ikke rigtigt, at de bliver taget alvorligt mere, og så bliver der skruet fuldt op for overdrivelserne og usandhederne. Her følger Stiells tale i uddrag:

Europas sommer har været varm som i Helvede. Det er prisen for vores afhængighed af fossile brændstoffer, der rammer os.

Og det viser både, at klimakrisen nu er en økonomisk nødsituation over hele kontinentet, og at en forstærkning af Europas langvarige førerposition inden for klimaet helt og holdent er i kontinentets egen interesse.

Denne sommers klima-drevne intense varme har dræbt titusindvis af mennesker og skadet Europas infrastruktur, virksomheder og økonomi.

Vi har set masse-evakueringer. Kraftværker, der måtte lukke. Og handelsruter, der blev blokeret. Tabte afgrøder. Og stigende fødevarepriser – der vil blive endnu højere.

Andre steder på Jorden har frygtelige oversvømmelser ramt Himalaya-bjergene. I Nordafrika har ødelæggende varme medført tab af menneskeliv, strømsvigt, vandmangel og nedbremsning af økonomien.

Mange steder har konsekvenserne af klimaet forstærket tvungen migration – internt og over landegrænser – med store menneskelige omkostninger til følge.

Og omkostningerne ved klimakrisen stiger voldsomt. Katastrofer fører til dyrere forsikringer. Nogle mennesker kan slet ikke forsikre sig mere.

Et studie beregnede, at denne sommers ekstreme vejrbegivenheder vil koste Europa 180 milliarder euro – i tabt arbejdsevne og forstyrrelser af fødevarer, energi og transport. Det svarer til at skære en hel procent af Europas bruttonationalprodukt – det samme beløb, som økonomien ellers var forudset til at vokse med.

EU’s sommer med helvedes varme kommer oven i den løbende krise med priserne på fossile brændstoffer, og begge driver omkostningerne op for husholdninger, virksomheder og regeringer, i et dødeligt dobbelt slag. Afhængighed af svingende import af fossile brændstoffer har længe været en økonomisk akilleshæl for Europa.

Forståeligt nok ønsker Europa at beskytte sig selv mod svingende priser på fossile brændstoffer, som ikke kan styres. Forståeligt nok ønsker Europa, at folk har råd til at leve, at der er økonomisk stabilitet, energi-sikkerhed og muligheder for selv at træffe politiske beslutninger. Ren energi er den sikreste vej til løsningen, billig og sikker.

Takket være voksende investeringer leverer vedvarende energi nu omkring halvdelen af Europas elektricitet. I de første seks måneder af krigen i Mellemøsten har solceller alene sparet Europa for 30 milliarder euro i undgået import af gas.

Globalt blev over 2 billioner dollars investeret i ren energi sidste år, det dobbelte af investeringerne i fossil energi.

Som alle nationerne ved COP30 udtrykte det: Bevægelsen mod ren energi er nu ustoppelig. Det betyder en guldmine af jobs og forretningsmuligheder.

Ved at stå fast på jeres klimapolitik, at gå videre og støtte ren, bæredygtig vækst, kan I bedre få Europa til at trives, og fastlåse en højere levestandard – lige nu og på længere sigt.

Hvis menneskeheden ikke nedskærer forureningen fra fossile brændstoffer, der bager vores Planet, vil de nuværende naturbrande og tørketilfælde se milde ud sammenlignet med det permanente klima-mareridt, der vil følge.

Vi har gjort fremskridt, men stadigvæk ikke nok.

Uden FN-styret klimasamarbejde, ville menneskeheden styre mod en global opvarmning på over 4 grader celsius, og det kan vi ikke overleve. FN’s initiativer, og den nuværende vedtagne klimapolitik vil bringe os op på 2,6 graders temperaturstigning.

Det er langt væk fra grænsen på de 1,5 grader, som videnskaben forlanger for at afværge de værste klimaskader, og som der har været enighed om blandt landene, igen og igen.

Et enkelt COP-møde kan ikke løse klimakrisen over natten, men hvert af dem flytter de globale anstrengelser fremad – de bygger på det foregående møde og ser frem mod det kommende: Fra en global aftale i Dubai om en overgang væk fra fossile brændstoffer, til et nyt økonomisk mål i Baku og skridt fremad mod en retfærdig overgang i Belem, hvilket bragte os ind i fasen med praktisk gennemførelse.

Så har vi vist set nok. Stiell taler varmt om det kommende COP31-møde i Tyrkiet og opfordrer Europa til at påtage sig hovedrollen med at få udviklingen til at køre videre.

Stiells beskrivelse af de seneste COP-møder forekommer at være noget rosenrød i forhold til den totale fiasko, de har styret imod, med COP30-mødet i Belem som det absolutte lavpunkt. Ingen beslutninger, end ikke nogen sluttekst, man kunne blive enige om.

Og ellers bemærker man det totalt hæmningsløse misbrug af ekstremvejret, hvor alt hægtes op på klimaet. Værre var det jo heller ikke. Europa havde nogle hedebølger og lavvande i nogle floder, der generede varetransporten og kølingen af nogle kraftværker, men det er jo ikke noget ud over det sædvanlige. De mange dødsfald er jo også for længst blevet afsløret som tricks med statistikkerne.

Man bemærker Europas omkostninger som følge af ekstremvejret: 180 mia. euro. Det er faktisk ikke noget stort beløb, når man tænker på at hele Verden sidste år spildte 2000 mia. dollars på grøn omstilling, og heraf mange af pengene i Europa.   

Men Stiells tale er et fint eksempel på, at løgne og fordrejninger er helt i orden, når det er i ”sagens” tjeneste. Stakkels Verden!