Klimarealisme i medierne, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer

Hvad styrer orkanerne?

Det er jo et umanerligt dumt spørgsmål, fordi alle klimasagkyndige ved, at vores CO2-udledninger har medført varmere havvand, der igen giver mere energi til de frygtelige storme, der ødelægger alt på deres vej. Skal tolkningen være lidt mere avanceret, kan der også peges på stigende indhold af vanddamp i luften, det forstærker også orkanerne.

Med den globale opvarmning, der jo nærmer sig en ny rekord i forbindelse med den nuværende El Niño-tilstand, skulle der således for alvor være lagt i kakkelovnen til en livlig og potentielt dødsensfarlig orkansæson.

I Stillehavet, hvor El Niño-en har givet høje havtemperaturer, er der da også godt gang i den; den samlede energi af stormene overstiger gennemsnittet af energierne for årene 1991-2020.

Det er der ikke noget mærkeligt ved, og endnu har ingen kunnet hægte El Niño-erne sammen med den menneskeskabte globale opvarmning. De lever deres eget liv.

Og så er der Atlanterhavet, hvor orkanerne hærger hvert år, og sidste år forårsagede store ødelæggelser, der straks blev kædet sammen med den globale opvarmning. Det var vores skyld alt sammen.

Men i år er der pludseligt ingen sammenkædning, fordi aktiviteten har været yderst beskeden. Fem tropiske storme er det blevet til indtil nu, alle ude over havet og alle af meget kort varighed, se fig. 1. Hvorfor nu det? Det er der faktisk nogle gode forklaringer på, og de viser klart, at der er mange andre faktorer på spil end lige CO2, når det drejer sig om vejret.

Fig. 1: Den samlede afsatte styrke fra stormene i Atlanterhavet i 2026, frem til 8. september. Lyseblå kurve er årets tal, mørkeblå gennemsnittet for perioden 1991-2020. Kilde: Colorado State University

P. Gosselin på hjemmesiden NoTricksZone giver en liste over de forhold, der er med til at dæmpe orkanerne i Atlanterhavet:

– Den kraftige El Niño i Stillehavet giver nogle karakteristiske mønstre af vind, der passerer Mellemamerika og fortsætter ind i Atlanterhavet, hvor de virker dæmpende på optræk til hvirvelstorme.

– Tør luft og støv fra Sahara blæser p.t. ud over Atlanterhavet og har tørret luften derude. Fugt i luften er ellers en anden ingrediens, der skal til for at danne orkaner.

– De atmosfæriske forstyrrelser, der kommer fra Vestafrika, og som sætter gang i orkanerne, er svagere og færre i antal end normalt.

– Mangel på varmt vand. Havoverfladen i Atlanterhavet er tæt på at have den normale temperatur, der kan give mange orkaner, men vandlagene nedenunder er køligere, f.eks. i Den Mexicanske Havbugt, og når vand med lavere temperaturer trækkes op af hvirvelstormen, vil det dæmpe denne.

Det sidste punkt er ganske interessant, fordi når man taler om ”rekordvarme” oceaner, er det reelt baseret på målinger (fra satellitter) af de øverste få cm vand. Det siger ikke ret meget om den reelle havtemperatur.

Så antallet og styrken af orkanerne afhænger af mange ting, og lidt global opvarmning har næppe den store betydning. Sådan ser klima-alarmisterne dog ikke på det. Herom skriver John Robson meget muntert:

Når antallet af orkaner var stort, eller i hvert fald forudset til at blive stort, betegnede de sædvanlige cirkusheste det som et bevis på en menneskeskabt klimakrise. Når antallet er lille, vil man foretage et sving over til naturbrandene, hvis der er mange – og også selvom der er få. Men selv her kan man få en mangel på orkaner til at være et bevis på den menneskeskabte katastrofale opvarmning, i dette tilfælde pga. den kraftige El Niño – klima, et eller andet klima…

Krone, du taber, plat, jeg vinder.

Men det bliver spændende at følge orkanerne i de kommende godt 2½ måneder indtil sæsonen er forbi. Det ville være dejligt, hvis folkene i Mellemamerika kunne slippe for ødelæggelserne fra en eller flere orkaner, men det kan ingen vide noget om lige nu.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. – og vi får det heller ikke at vide, hvis det bliver tilfældet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*