Klimadebatten har en påfaldende slagside: Negative følger bliver fremhævet og fremskrevet, mens positive følger behandles som fodnoter. Selv katastrofescenarier med lav sandsynlighed får stor opmærksomhed. Positive muligheder med lav sandsynlighed omtales næsten aldrig.
Det giver et fortegnet billede. Opvarmning kan forlænge vækstsæsonen i kolde områder, reducere behovet for opvarmning og mindske kulderelaterede dødsfald. Mere CO₂ fremmer samtidig plantevæksten, hvor vand og næringsstoffer er til rådighed.
Den nye artikel Vegetation greenness in 2025 viser, at Jordens vegetation satte rekord i 2025. Som Søren Hansen skrev forleden: Mere grønt | Klimarealisme.dk. På 68,2 procent af det bevoksede land lå grønheden over gennemsnittet for 2000–2025. Det var især græsland og dyrkede arealer, som blev grønnere.
Det beviser naturligvis ikke, at Sahara står foran en forvandling. Men det viser, hvor hurtigt vegetationen kan reagere, når betingelserne ændres.
Kan Sahara blive grønt igen?
Store dele af Sahara var for 11.000–5.500 år siden dækket af savanne, søer og floder. En nordligere monsun gav mere regn, hvorefter vegetationen forstærkede udviklingen:
Mere regn → mere vegetation → mere genbrug af fugt og mindre støv → mere regn.
Et næsten fuldstændigt grønt Sahara er ikke den forventede udvikling i dette århundrede. Sandsynligheden er lav. Men over de kommende århundreder kan muligheden ikke afvises.
Konsekvenserne kunne være enorme: mere vand, græsningsland og fødevareproduktion, større biodiversitet, færre støvstorme og nye muligheder for bosættelse, handel og økonomisk udvikling.
Pointen er ikke, at Sahara nødvendigvis bliver grønt. Pointen er, at en ærlig klimadebat må rumme begge sider. Hvis usandsynlige katastrofer fortjener spalteplads, gør usandsynlige muligheder med meget store gevinster det også.
Et notat om Sahara:
Danish
Tillæg til Michael Thaus indlæg:
En betydelig del af finansieringen af Topsøes fabrik i Herning kom fra EU.
M.a.o.: Other peoples money!
I børsen kan man finde følgene oplysning:
“Topsoe har bremset sin milliardstore satsning på grøn brint efter svagere efterspørgsel end ventet. Det har kostet nedskrivninger for milliarder, og omkring 400 medarbejdere har forladt selskabet.”
Om dette skal på pluskolonnen eller på minuskolonnen er nok ikke så svært at afgøre.
Men personligt synes jeg det er meget spektakulært, at et så stort og seriøst firma som Topsøe, som jeg altid har haft den dybeste respekt for, har gået så langt ind i klimasatsningen, at de har formøblet så mange penge på et projekt, som enhver der bare tænker sig lidt om, kan se er et håbløst foretagende set i et økonomisk perspektiv. Klimarealismes flittige skribent Søren Hansen har flere gange gjort rede for hvor håbløs økonomien er for grøn brint, hvorfor den eneste mulighed for en forretning er en beslutning om en kolossal statsstøtte.
Nu må vi se om den nye regering fortsat har tænkt sig at koste flere milliarder kr. ind i et statsstøttet brintrør til Tyskland.
Bare lidt refleksioner om plus og minus kolonner
Helt enig. Jeg vil henvise til mit indlæg på Facebook den 6. august af Mogens Israelsen
CO2 – ven eller fjende?
Hvor han på videnskabeligt grundlag påviser, at 15-20 procent af den stigning i fødevareproduktionen som kloden har haft fra 1950 til 2020 skyldes mere CO2.