Der er i klimaforskningen en voksende enighed om, at Jordens skydække er blevet mindre i de seneste 30 år. Derved falder planetens såkaldte albedo, dvs. dens evne til at kaste synligt lys tilbage. En hvid og ren snebold vil have en meget høj albedo – målt i procent bliver det tæt på, at 100% af lyset kastes tilbage. Omvendt vil en sort genstand, f.eks. et stykke kul, kun kaste ganske lidt lys tilbage, så den har en albedo tæt på 0%.
Når man ser billeder af jordkloden fra rummet, er det tydeligt at skydækket dominerer meget og skyerne ser ganske hvide ud. Der er derfor ingen tvivl om, at de kaster betydelige mængder af Solens stråler tilbage ude i rummet, og det bevirker, at jordoverfladen ikke bliver ramt af den energi, som sollyset rummer. Det har naturligvis en kølende effekt, for når Solens stråler ellers rammer jord- eller havoverfladen bevirker de en opvarmning af begge dele. Det gælder især i havet, hvor sollyset kan trænge langt ned i vandet. Her bliver det hele til varme, som jord eller hav så skal afgive til atmosfærens luft igen.
Det er således indlysende, at hvis skydækket falder, dvs. skyerne dækker mindre af Jordens overflade, så er der mere sollys, der får lov til at trænge ned til jord- eller havoverfladen og bevirke en opvarmning.
I en nyligt udkommet videnskabelig artikel, G Bellocchi et al., kigger man nærmere på forholdene, og det bliver nævnt, at én procents ændring i skydækket reelt kan medføre en ændring i den globale temperatur på omkring en grad celsius. Faldet i skydækket de sidste 30-40 år kan dermed reelt forklare den globale opvarmning, vi har målt os frem til. Men nu er forholdene ikke så simple endda, fordi visse typer af skyer faktisk ikke bortreflekterer sollyset, men snarere virker isolerende på varmen i atmosfæren.
Men her tilføjer G Bellochi et al. en tredje mekanisme: Jordoverfladens albedo. Der er stor forskel på, hvad der sker med sollyset, når det rammer forskellige ting på Jorden. Det er ikke ligegyldigt, f.eks. om tagene på huse i byerne er hvide eller sorte. En kornmark vil også have varierende albedo undervejs. Når kornet til sidst er høstet, har det ligeledes en indflydelse, om man har efterladt stubbene (de reflekterer mere lys), eller straks pløjet marken.
Hermed kommer man ind på en af artiklens pointer. Menneskeheden kan faktisk ”styre” albedoen i et vist omfang. Men tiltagene kan ende i begge retninger. Hvis man f.eks. planter skov, vil man binde CO2 i træet, men til gengæld vil træernes kroner have en mørkere albedo end et åbent græsområde, og derved vil den kølende effekt på den globale temperatur blive mindre.
Men sammenfattende kommer G Bellochi et al. frem til den konklusion, at jordoverfladens albedo er noget, vi skal ”styre”, ligesom vi kan ”styre” klimaet ved at ændre på udledningerne af CO2 (eller i hvert fald prøver på det). Forfatterne skriver:
Jordoverfladens albedo er en i stigende grad vigtig og styrbar kontrolknap for optagelsen af sollyset i klart vejr. Vi foreslår en kombineret styringsfilosofi, der medtager regulering af albedoen sammen med atmosfærens indhold af CO2.
Man ser det for sig. IPCC’s store Vurderingsrapporter skal nu også have et kapitel om høstmetoder, hvidmaling af hustage og hvad man ellers kan finde på. G Bellochi et al. giver ikke nogen oplysninger om, hvor stor en effekt, man realistisk kunne opnå ved den slags menneskelige tiltag, men det er undertegnedes opfattelse, at den nok er beskeden. Ikke mindst fordi størstedelen af Jordens overflade er dækket af hav, og det gælder især i de tropiske farvande, hvor tilførslen af energi fra sollyset er langt den største.
Artiklen kommer ganske langt omkring, og man har fundet metoder til at vurdere omfanget af skyer lokalt 1000 år tilbage i tiden. Her kan man så læse, at skydækket i Middelhavsområdet begyndte at falde midt i Den Lille Istid, dvs. længe før nogen menneskeskabt opvarmning.
I det hele taget beskæftiger artiklen sig ikke med hvorfor, skydækket har været faldende her de seneste 30 år. Det er befriende, at vi derved slipper for en eller anden søgt forklaring og forsøg på at kæde skydækket sammen med vores CO2-udledninger. En sådan fornuftig forklaring har klimaforskningen haft meget svært ved at finde.
Så mht. skydækket det er nok naturen, der styrer, helt uafhængigt af hvad vi gør.
Danish
“So spielt es beispielsweise keine Rolle, ob die Dächer von Häusern in Städten weiß oder schwarz sind. ” Hier sollte es wohl ” eine Rolle” heißen
Er årstidernes variation indregnet i modellerne? Og det faktum at den sydlige halvkugle har mere hav??
Jowjow, det har da betydning om man ganger 340W på det hele eller det halve, det kan selv jeg forstå! Det er sværere at acceptere, at nogen voksne mennesker kan fatte lid til og basere vigtige beslutninger på beregninger, hvor forudsætningerne blafrer i lallosfæren. Og efter at have fulgt med på vores forum i nogle år, så er jeg da blevet klar over, at det mere eller mindre er sædvanen blandt alarmister og deres beregningsmodeller. Jeg misunder dem ikke – de prøver at løse en umulig opgave.
I byggebranchen er vi også godt med: her regner vi på bygningers varmetab for en formue hvert år. Godt nok kun på transmissionsdelen, for det er lissom for svært at gætte på konvektionstabet….Vi ender så op med nogle abnorme isoleringstykkelser , der er til ugunst for både design og materialeforbrug, og nogle huse, der beregningsmæssigt er fine, men i praksis ikke lever op til nul- energi- ambitionerne.
Dyrt for samfundet, men godt for Rockwool!
Jeg er i tvivl om: Er det jordens samlede overflade døgnet igennem, eller er det jordskiven der altid vender mod solen?
Så hvad er den gennemsnitlige solenergi pr m2 døgnet igennem? Gennemsnittet vil jo være meget større ved ækvator end ved polerne, men der må være et gennemsnit for alle m2.
Det er vigtigt hvad der tales om, der er meget der kan misforståes.
De 340 W/m2 fremkommer ved at man beregner solindstrålingen ( solar irradiation ) for selve overfladen på den kugleformede jord.
Hvis man forestiller sig en cirkelformet flade med samme radius og afstand til solen som jordens, vil denne flade, der står vinkelret på solens stråler, modtage (ca.) 1361 W/m2 fra solens indstråling.
Men som du så ganske rigtigt påpeger er jorden jo ikke flad, og langt størstedelen af solens indstråling står ikke vinkelret på jordens overflade. Så denne indstråling bliver fordelt over jordens kugleformede overflade, og den gennemsnitlige indstråling bliver så beregnet til at være ca 340 w/m2.
En uddybende forklaring kan ses her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Solar_irradiance
Det undrer mig igen at der bruges en tegning hvor den indkomne energi fra solen opgøres til 340 W/m2 når den i virkeligheden er 1361 W/m2. Jorden er jo ikke flad.
Er det ikke sådan, at de 1361 W/m² er ved Ækvator, hvor Solen stå højt på himlen, mens de 340 W/m² svarer til den gennemsnitlige indstråling over hele den side af Jorden, der vender mod Solen?
Mnjaeh der er jo det punkt hvor solens indstråling er lodret på overfladen, også kaldet zenit. Derfra er det jo næsten simpel trigonometri at finde ud af hvor meget man får ud fra det punkt. Fx 45 grader væk er vi stadig på ~70%.
Men som visse andre fysikere og astrofysikere har påpeget, 340 W/m2 har ikke meget med den virkelige verden at gøre. Hvis indstrålingen virkelig kun var 340 W/m2 ville jorden være en kold planet på -18 grader C.
Tillad mig at afklare nogle misforståelser
Den gennemsnitlige årlige solstråling, der ankommer til toppen af Jordens atmosfære, er omkring 1361 W/m2. Dette repræsenterer effekten pr. arealenhed af solbestråling på tværs af den sfæriske overflade, der omgiver Solen i en radius lig med afstanden til Jorden (1 AU). Det betyder, at Jordens omtrent cirkulære skive, set fra Solen, modtager nogenlunde uforanderlige 1361 W/m2 til enhver tid. Arealet af denne cirkulære skive er πr2 m2 (pi gange r i anden kvadratmeter), hvor r er Jordens radius i meter. Fordi Jorden er omtrent kugleformet, har den et samlet areal på 4πr2 m², hvilket betyder, at energien i det cylindriske strålebundt, der rammer Jorden skal fordeles over hele Jordens overflade, såvel dag og natside. Geometrien fortæller således, at den totale effekt 1361 W/m2 skal divideres med fire for at få 340 W/m². Med andre ord, gennemsnitligt over året og døgnet, modtager Jordens overflade 340 W/m² fra Solen. Denne energi det største bidrag til Jordens varme, men det er ikke tilstrækkelig til at holde Jorden rimelig varm uden atmosfærens bidrag. Den nævnte temperatur på minus 18ºC (grader Celcius) er den klassiske beregning, der gælder for en klode uden atmosfære. Nærstudier af Månens gennemsnitlige overflade-temperatur har for nylig vist, at den klassiske beregning ikke er helt korrekt. Atmosfærens bidrag er ansvarlig for at hæve Jordens gennemsnitstemperatur op til de nuværende plus 15ºC, selvom det eksakte tal for atmosfærens bidrag er usikkert. Flere forhold indenfor atmosfære-fysik og drivhusgasser er i spil her.
Jeg ser til min store ærgrelse, at mine omhyggelige brug af hævet skrift kun accepteres delvist. Det ser ud som om, du skriver ubesværet hævet skrift. Hvor ligger fejlen, kære redaktør?
Kommentarfunktionen i WordPress er meget primitiv, og for at få hævet skrift kopierer jeg et i forvejen hævet tal ind.
Det var sådan, jeg gjorde. Fremstillede en pdf, læste korrektur og kopierede den fejlfri tekst. Det endte med tilfældigt fordelt succes og fiasko. Hvordan gør du?
Det er formentligt ikke godt at gå via en PFD. Hellere kopiere direkte fra Word, men det kræver, at du har de hævede og sænkede tegn som specialtegn (med egen ASCII-kode) på “lager”: ² ³ ⁴ ₂ ₃ ₄