Der er almindelig enighed om, at Jorden er blevet grønnere i de sidste 40-50 år. Der er kommet flere blade på vegetationen, og ørkenerne og andre ubegroede områder er skrumpet i areal.
Et klassisk billede er vist her som fig. 1. Det er et verdenskort fra NASA, der viser ændringen i grønt fra 1981 til 2015. Man kan finde mange af den slags billeder på nettet, men interessant nok er der meget få, der når længere op i nutiden end netop omkring 2015. Hvorfor mon? Det kunne da ellers være interessant at følge med i, år for år. Specielt her i de seneste år, hvor vi uafladelige får at vide, at ”klimakrisen” er over os, og vi styrer mod katastrofen…

Der tales jo hele tiden om mere tørke, mere ekstremregn og dermed faldende høstudbytter rundt omkring på Jorden, og de burde så vise sig ved, at Jorden bliver mindre grøn. Men man kan ikke finde opdaterede kort, der viser forskellen fra f.eks. 1985 og så til 2025.
I forbindelse med den øgede mængde af grønt, diskuteres årsagen naturligvis. En nærliggende tanke kunne være, at det bl.a. må skyldes atmosfærens forhøjede indhold af CO₂, det er jo et vitalt næringsstof for planterne. Når indholdet i atmosfæren er højere, er CO₂-en mere tilgængelig. Men den tanke støder jo frontalt sammen med den grundlæggende filosofi inden for klimakulten, hvorefter alt, hvad der har med CO₂ at gøre, nødvendigvis skal være af det onde.
Der lægges derfor vægt på, at en del af den grønnere Verden skyldes menneskelige aktiviteter, ikke mindst i Indien og Kina, hvor man har plantet skov og opdyrket flere arealer, der ellers henlå uden megen bevoksning. Det er også rigtigt, men ved siden af har der været tilvækst i dækket af grønne blade, hvor der ikke er noget landbrug og meget få mennesker – f.eks. i det nordlige Canada og i Sibirien.
Så forklaringen er nok en kombination af begge dele, og derefter kan man forsøge at sætte procenter på den ene eller den anden effekt.
Men hvad er der så sket i de seneste 10 år? Nu er der for nyligt udkommet en videnskabelig artikel om emnet. Den er desværre bag betalingsmur, men vi kan da give en oversættelse af artiklens introduktion:
- 2025 satte rekord for det globale niveau af grønt fra planter, og stejlheden af udviklingen år til år er steget fra indeks 8,1 (årene 2000-2024) til indeks 8,5 (2000-2025).
- Græsklædte områder og dyrkede arealer dominerede tilvæksten i 2025, hvor 72,1% af græsområderne og 77,6% af de dyrkede arealer viste en forøget mængde grønt. Områder med megen tilvækst, i det sydlige Afrika, det sydlige Sydamerika, nordlige Australien, Europa, det centrale Nordamerika og det nordlige Kina, modtog megen regn i årets løb.
- 60% af skovene blev grønnere, og den procentdel er lavere, end vi så i 2024. Specielt det østlige Sibirien blev ramt af en nedgang, forårsaget af unormalt kolde temperaturer i vækstsæsonen. I de tropiske regnskove er signalerne fra satellitterne uenige, én viser en nedgang, en anden en stigning, men det er udtryk for usikkerhederne i at bedømme trækronernes tilstand efter El Niño’en i 2024.
Så Verden bliver stadigvæk grønnere, og de grønnere marker i landbruget bekræftes ligeledes af, at høstudbytterne også i 2025 blev gode, trods alle dystre forudsigelser om det modsatte.
Man bemærker i øvrigt den manglende vækst i Sibirien pga. kulde. Her troede vi, at specielt de nordlige egne af Verden bare blev varmere og varmere!
At man så skal tage artiklens stignings-indekser, på 8,1 og 8,5 på basis af blot et enkelt år, med et gran salt, vil være åbenlyst for alle de statistikeksperter, vi har blandt læserne.
Men vi kan da glæde os over, at den CO₂, vi udleder i store mængder, stadigvæk er til gavn for livet på Jorden og menneskehedens muligheder til at brødføde sig selv.









Det ser faktisk rigtig godt ud med plantevæksten på landjorden.. alt i alt en glædelig nyhed. Selv om vi hører om menneskets selvdestruktions-kurs hver dag i medierne stiger høstudbyttet dog stadig. En lignende farvelægning for biomaterialets udbredelse i havet kunne også være ret interessant. Ikke mindst fordi de to overflader .. land og hav reagerer temperaturmæssigt forskelligt (albedoen) når de bliver grønnere. Større bladareal på land afkøler overfladen og atm. mens større plankton-tæthed i havet vil opvarme det øverste vandlag og tvinge mere CO2 ud i atm. og samtidig fordampe mere vand, som også falder over land som regn. Så kunst-CO2 (fossil-afbrænding) + kunst-gødning + kunst-vanding ser ud til at have haft en gunstig virkning for livet på jorden.
Planterne får gavn af den øgede CO2 også ved at de kan lukke nogle af de porer i bladene, hvorigennem de optager CO2. Det betyder at fordampningen af vand fra bladene bliver mindre, og planterne kan derfor gro i tørrere klima. Vi har set at flere ørkner bliver mindre.