Der har i de seneste måneder været en del grund til fra et klimarealistisk synspunkt at betragte udviklingen med en vis optimisme. Klimaforskningens værste fremtidsscenarie, RCP8.5, blev taget af bordet af en komité under IPCC, så fremtidsudsigterne virkede mindre dystre, end de havde set ud. Hertil kommer, at der er stigende politisk modstand mod de ekstreme tiltag mht. grøn omstilling. Præsident Trump har hugget bremserne i over for udbygningen med havvindmøller i USA og i det hele taget sat kraftige begrænsninger på statsstøtten til grøn omstilling. I Storbritannien er der nu et af de toneangivende partier, De Konservative, der erklærer sig som modstander af landets ekstreme klimapolitik.
I Tyskland er det ikke-stuerene parti AfD også erklæret modstander af grøn omstilling. Samtidigt er toneangivende tyskere begyndt at foreslå, at der slækkes på de ambitiøse klimamål. USA har trukket sig helt ud af klimacirkusset, og nu er det netop blevet kundgjort, at Indien ikke længere ønsker at være vært for klima-COP-mødet i 2029.
I Danmark glæder man sig over de to nye havvind-parker, der er blevet truffet aftaler om, dog er der lidt malurt i bægeret, idet det tyder på, at vinderen, selskabet Vattenfall, der er ejet af den svenske stat, har tænkt sig at opføre billige kinesiske vindmøller.
Og ellers går det ikke for godt her i landet. Hele den ambitiøse udbygning med brint og Power to X-anlæg er svundet ind til næsten ingenting, og det går også trægt med udbygningen af solceller på land.
Det eneste, klimakulten kan gribe til, er at skrue op for lydstyrken. Her Sebastian Mernild i en kronik i Jyllands-Posten:
… dele af Sydeuropa står i brand, og … verden oplever rekordhøje temperaturer, langvarige hedebølger, intens nedbør og oversvømmelser.
Vi ved, at havniveauet stiger, og at ekstreme vejrhændelser bliver hyppigere og mere intense mange steder i verden.
Ærindet i kronikken er specielt at forsvare det, der skete med RCP8.5-scenariet: Om situationen får vi at vide:
… det betyder ikke, at klimaforandringerne er blevet mindre alvorlige. Det viser blot, at vores viden er blevet mere præcis.
Mere ”præcis” fordi man har skrottet de helt ekstreme scenarier, men forudsigelserne om den fremtidige temperaturudvikling ligger stadigvæk spredt ud over et større spænd af temperaturer. Her kommer så et lidt overraskende udsagn:
I den offentlige debat bliver klimascenarier ofte omtalt som prognoser eller forudsigelser. Men klimaforskningen har aldrig hævdet at kunne forudsige fremtiden.
Det er jo interessant, vi synes ellers, at vi er blevet bombarderet med forudsigelser om en grufuld fremtid, hvis ikke vi får stoppet brugen af kul, olie og gas hurtigst muligt. Men der er altså ikke ”forudsigelser”?
Så kommer den nye forklaring, at det er vores udbygning med solceller og vindmøller, der har gjort RCP8.5 urealistisk. Det er jo simpelthen ikke sandt. RCP8.5 har som bekendt aldrig været et realistisk scenarie, og var heller ikke tænkt som ét af ophavsfolkene.
Men kan vi så ikke alligevel forvente mindre opvarmning i fremtiden, og dermed ikke nogen ”klimakatastrofe”? Nej, den går ikke. Mernild:
… flere centrale klimaprocesser kan reagere kraftigere ved lavere temperaturstigninger, end man tidligere vurderede.
Atmosfærens koncentration af drivhusgasser stiger fortsat. Den globale middeltemperatur stiger fortsat. Havene lagrer fortsat mere varme, og verdens iskapper mister fortsat masse (is).
Selv hvis vi undgår det gamle højudledningsscenarie, vil konsekvenserne af en opvarmning på 2,5-3 grader være omfattende for natur, samfund og folkesundhed – også i Danmark.
Jeps, det er lige så slemt med klimaet, som det hele tiden har været. Send flere penge…
En David Turver fra The Daily Sceptic har gravet et andet eksempel frem, en artikel i den britiske avis The Telegraph, skrevet af Tim Stanley, der er en stor kanon på avisen. Stanley skriver, som alle andre:
Klimaforandringer er ikke længere noget at tvivle på. Naturbrandene i Europa, nådesløse og vedholdende, er den måde vi lever på nu.
Global opvarmning – ja, vi kan kalde den det – dræber ting som de konservative hævder, at de elsker. Landbrug, traditioner på landet. Millioner af franske høns, de små stakler blev næste kogt levende. Europa menes at have mistet omkring 10 millioner ton forudset kornproduktion i sidste måned.
Her i UK har vi lidt under de tre værste høstudbytter i de seneste seks år, og England fik kun 3 procent af den typiske mængde nedbør i de tre første uger af juli.
”Sidste år var det virkeligt tørt,” sagde en landmand til BBC. ”2024 var virkeligt vådt. Der er ikke noget klart mønster – bare ekstremer.”
Alt det lyder jo mere som vejr og variationer i samme, men vi skal forstå, at det er klimaforandringer alt sammen.
Så får vi at vide, at det går hårdest ud over de fattige lande. Hvert år bliver 110.000 mennesker fordrevet fra Bangladesh pga. naturkatastrofer. Det forventes, at en tredjedel af de årlige høstudbytter vil gå tabt inden 2050.
Hertil kan David Turver kommentere, at indtil nu har høstudbytterne i Bangladesh været støt stigende, jfr. fig. 1. Mht. naturkatastrofer, så er folk som regel kun midlertidigt nødt til at søge væk – f.eks. fra oversvømmelser. Men faktum er, at der i 1943 var 1,9 millioner dødsfald fra naturkatastrofer, mens der i 2025 kun var 28, og heraf var de 10 resultatet af jordskælv.

Stanley kaster sig nu over grøn omstilling, og påpeger, at Pakistan har udbygget kraftigt med solceller i de senere år, og han stiller sig uforstående overfor, hvorfor Storbritannien ikke har gjort tilsvarende. At det f.eks. kunne skyldes, at der ikke er nær så meget solskin i Storbritannien som i Pakistan pga. den mere nordlige beliggenhed og flere skyer, er selvfølgeligt noget, Stanley ikke har nogen indsigt i. I stedet får han lige slynget følgende ud:
Solceller er den billigste energi på planeten. Landvind er helt tosset billigt. Det er hævet over enhver tvivl at elbiler er fremtiden. Priserne falder (den billigste nye bil i UK er nu en elbil…). Varmepumper er fremragende til de fleste hjem.
Ja, masser af tro og ingen indsigt i de mere besværlige detaljer.
På X får Stanley fuld opbakning fra en Greg Jackson:
Klimaforandringerne er et faktum og løsningerne findes. Uanset om du er venstre- eller højreorienteret gør ingen forskel. Og løsningerne er i stigende grad økonomisk bedre end alternativerne baseret på fossile brændstoffer.

Og sådan kværner klimamøllen videre i medierne. Der er ikke længere tale om nogen faktuel diskussion, vi har bare en klimakatastrofe og hvert eneste tilfælde af ekstremvejr bliver hængt op på de menneskelige udledninger. Og samtidigt er det ubetinget gode ved den grønne omstilling hævet over enhver tvivl – heller ikke den må diskuteres mere.
Det eneste, der p.t. ikke bliver trukket frem i medierne er orkanerne i Atlanterhavet. Vi nærmer os halvvejs ind i sæsonen, og indtil videre har der kun været tre meget beskedne tropiske storme. Men det er naturligvis ikke nogen følge af ”menneskeskabte klimaforandringer”. Det er bare vejr…









DMI er fuldtydende medlem af Den Grønne Kirke. De ved godt, hvem der betaler musikken.
Tror det var Thomas sowell der sagde at ingen er farligere end ham som ikke har noget og tabe ved og tage fejl —
Og el bilen er billigere ?? Er den nu det ?? I dk ville elbilen ihvertfald være dyrere hvis de har afgift belagt ens – og mener ofte elbiler skrottes ved 12 år levetid nogle synes og køre til 15 – så skal batteri skiftes ( oplys gerne hvis i har andre data ) men disse batterier er næsten lige så dyr som en ny bil – pga esg reglerne kan el biler sælges billigere end olie biler, selvom oliebilerne ofte er dem de tjener på.
Men fakta er jeg har aldrig haft en bil der var yngre end 12 år – de er ofte ældre, og de blir fikset op billigt og herved erstatter jo så en hel bil der ikke blir produceret ( måske det er derfor bilbranchen i usa står og slikker Trump for og ødelægge right to repair ) hvis nu der skal produceres to til tre biler for og dække min ene ? ( Ekstremt ja men min traktor er fra 1967 !! ) Er de så så dyre og meget mere forurenende?
–
Men ja er helt enig i hvad du skriver
Der er rigtig mange, som lever af vores angst for global opvarmning. Derfor har de ikke lyst til at ændre mening og adfærd. Deres levebrød bliver herved truet.
Vedr. den fortsatte anvendelse af RCP8.5 kan jeg henvise til DMIs Klimaatlas. Jeg har adskillige gange være i kontakt med dem i forhold til at få dem til at forholde sig til sandsynligheden af de scenarier der indgår i omtalte klimaatlas. Jeg har ligeledes spurgt til om de nu kommer til at opdatere atlasset til ikke at omfatte RCP8.5. De svarer at det måske kommer til at ske i 2028, men at de iøvrigt ikke beskæftiger sig med at vurdere sandsynligheden af de forskellige udledningsscenarier.
Indtil da vil brugere af atlasset blive mødt af følgende anbefaling, når de feks. lige som Region midtjylland bruger disse data til at udarbejde klimatilpasningsplaner.
“For planlægning på en tidshorisont ud over 2050 anbefales RCP8.5. Dette anbefales til planlægning, hvor der er meget høje krav til robusthed.”
Det er selvfølgelig sært at DMI giver denne form for anbefaling, og samtidig siger at de ikke forholder sig til sandsynligheden.
Samfundsøkonomisk er det naturligvis dybt problematisk hvis man planlægger med henblik på at kunne modstå DMIs beregnede havvandsstigninger ved RCP8.5, hvis man kunne nøjes med det mere moderate RCP4.5 eller RCP2.5
Jeg kan kun anbefale andrer orienterer sig i klimaatlasset og beder DMI forholde sig til denne problemstillng