Accelererende opvarmning

Berlingskes journalist Lars Henrik Aagaard har igen begået et af sine farverige indlæg vedr. klimaet. Denne gang drejer det sig om den globale opvarmning, hvor nye videnskabelige resultater fra Potsdam Instituttet for Klimaforandringsfølgeforskning (PIK) konkluderer, at temperaturstigningen er accelererende.

Det er ikke nogen helt ny artikel fra PIK, den udkom i marts måned, og vi har omtalt den her. Den er skrevet af velkendte Stefan Rahmstorf og en medforfatter. Nu er der dukket en ny omtale op i noget, der hedder Science Daily, og her finder vi grundlaget for Aagaards rablerier:

Vindmøller snurrer, og skove af solceller rejser sig: Alligevel går verdenstermometeret i vejret med uhørt hast
Opvarmningen går nu så stærkt, at det forbløffer forskere. 
Der er nemlig en anden … endnu mere bekymrende historie om nutidens globale opvarmning.
Den lyder, at opvarmningen i disse år tiltager med rekordfart.
Den accelererer ganske enkelt – på trods af alle elbilerne og den massive vækst i grøn energi fra vindmøller og solceller verden over.
Men nu har et hold af tyske forskere fundet – som det hedder – »den første statistisk signifikante evidens for, at planetens langsigtede opvarmningstakt accelererer«.
Det indebærer, at de er mere end 95 procent sikre i deres sag. 98 procent, for at være helt præcis.

Nu beskriver Aagaard den anvendte metode, hvor Rahmstorf & Co. har filtreret diverse effekter på temperaturen fra, f.eks. El Niño og La Niña, vulkanudbrud & Solens aktivitet. Herved får man nogle mere ”rene” kurver, og her kan man så kigge efter en evt. acceleration. Aagaard:

Efter at alt dette er trukket fra i det store klimaregnestykke, står man tilbage med den dystre konklusion, at speederfoden på global opvarmning er trykket mere i bund end nogensinde før.

Efter dette pragtstykke af dansk formulering henter Aagaard derpå udtalelser fra nogle af de sædvanlige cirkusheste. Først Eigil Kaas:

»Når man ser på, hvor hurtigt temperaturen faktisk stiger i disse år, kan det udmærket blive endnu mere end 2,8 grader.«
»Jeg er bekymret på menneskehedens vegne, og jeg er bekymret på naturens vegne,« siger Eigil Kaas om klimaudsigten for de kommende år og årtier. Og han tilføjer:
»Jeg forstår ikke, hvorfor verden ikke handler mere, end den gør. Advarslerne har lydt i mange år. Nu får vi for alvor konsekvenserne at mærke.«

Der fik vi lige behovet for hurtig grøn omstilling og ”netto-nul” med i historien. Næste kommentar er fra super-alarmisten Bill McGuire:

.. han mener, blandt andet på baggrund af det nye studie, at vi allerede i 2050 må imødese »en katastrofal temperaturstigning på tre grader«.
Endvidere mener han, at klodens temperatur nu stiger hurtigere end på noget andet tidspunkt i Jordens milliarder af år gamle historie.

Fig. 1 gengiver fem forskellige kurver fra Rahmstorfs artikel, den viser temperaturændringerne pr. tiår, på basis af kurverne fra fem udbydere. Kurverne er ”renset” og opdelt i intervaller à 10 år, og nu kan man tydeligt se, at de seneste ti år skiller sig ud fra resten, her er temperaturstigningen klart højere. Ergo er der tale om acceleration.

I Science Daily kan man vedr. forskningen læse følgende resumé:

Den globale opvarmning synes at have skiftet op i et højere gear. Efter at have fjernet effekter af El Niño, vulkanudbrud og Solens cyklusser, fandt forskerne, at planeten er blevet opvarmet med 0,35^oC pr. årti over de seneste ti år, i sammenligning med lige under 0,2^oC pr. årti fra 1970 til 2015. Den acceleration, der bliver synlig omkring 2013-15, blev iagttaget i fem store globale temperaturdatasæt med mere end 98% statistisk sikkerhed.

Om selve den benyttede metode skriver Science Daily:

For at konstatere om opvarmningens hastighed havde ændret sig siden 1970-erne, brugte forskerne to statistiske metoder. Den første var en kvadratisk tendens-analyse, der tjekker om temperaturkurven bøjer opad over tid i stedet for at stige i et jævnt tempo.
Den anden metode er en stykvis lineær model. Med denne fremgangsmåde opdeles temperaturkurven i adskilte perioder, og herved ser man hvornår opvarmningshastigheden ser ud til at ændre sig. Begge metoder underbygger konklusionen at den globale opvarmning har accelereret.

Det nævnes, at arbejdet udelukkende er statistik på de kendte kurver, der gøres ikke noget forsøg på at finde ud af, hvorfor der er en acceleration. Det nævnes dog, at fænomenet er inden for rammerne af hvad klimamodellerne kan simulere.

Og til sidst citeres Stefan Rahmstorf for at temperaturen kan ryge permanent over de 1,5 grader inden 2030, hvis ikke vi straks gennemfører den grønne omstilling.

På hjemmesiden ClimateRealism tager Anthony Watts hele sagen ved vingebenet. Watts skriver:

Der er ikke nogen troværdige beviser på, at opvarmningen af Jorden pludseligt er accelereret. I stedet ser det her ud til at være en øvelse med statistisk manipulation, der bygger på klimamodel-antagelser, som bliver fremlagt, som om de var opdagelser baseret på målinger.

Watts citerer Rahmstorfs sammenblanding af global opvarmning og grøn omstilling og bemærker hertil tørt:

Videnskab og politisk propaganda er ikke nogen overbevisende kombination.

Om ”rensningen” skriver Watts:

Den påståede acceleration viser sig kun efter, at forfatterne ændrer på de målte data. Science Daily præsenterer dette, som om forskerne har opdaget et nyt fysisk fænomen. Det har de ikke. De har skabt et nyt statistisk produkt.

Watts påpeger, at hvis fremgangsmåden skulle have nogen værdi, skulle man også have kigget på tidligere historiske temperaturmålinger. Han fortsætter:

Artiklen indrømmer, at den formodede acceleration ikke kan ses statistisk på de urensede tal. Kun efter at have fjernet, hvad forfatterne kalder naturlige variationer, kan man se en acceleration.
Det rejser et indlysende spørgsmål: Hvis accelerationen af temperaturen er så åbenbar, hvorfor skal den så først udtrækkes matematisk ved statistiske metoder?
Endnu mere afslørende er forfatternes indrømmelse senere hen i artiklen. Deres ”rensning” for El Niño, vulkanudbrud og Solens indflydelse er ”baseret på erfaringer, men kun tilnærmet og uperfekt,” og de erkender, at indflydelsen af den kraftige El Niño i 2023-24 måske ikke er blevet helt fjernet.

Watts tager fat i påstanden om, at klimamodellerne godt kan simulere den kraftige acceleration. Modellerne er jo kunstige beskrivelser af Verden, og hvis man kommer med resultater, der delvist er baseret på modellerne og derefter vurderer deres troværdighed ved hjælp af modellerne, så ender man i en solid cirkelslutning. Modelresultater er ikke målte resultater, og derfor har deres værdi stærke begrænsninger.

Watts foreslår, at man i stedet tager fat i temperaturkurverne. Berlingskes artikel var illustreret med diagrammet vist her som fig. 2. Her ser man, hvordan de seneste temperaturer er de højeste nogensinde. Det er imidlertid en kurve, der stopper for ca. 2 år siden.

Watts har en mere ajourført udgave, se fig. 3, her ser man, hvordan der var tale om en top, og at temperaturen faldt noget efterfølgende, hvad vi jo også har set på Roy Spencers månedlige bidrag.

Som vi tidligere har været inde på, er der reelt tale om en top i 2023-24. Årsagen til den kendes ikke præcist, men en mulighed, som Rahmstorfs artikel ikke nævner noget om, er Hunga Tonga-udbruddet i 2022. De store mængder vanddamp, der blev slynget helt op i stratosfæren kan have haft en betydelig effekt på skydækkets udbredelse. Hvem ved? Men nogen langsigtet effekt af drivhusgasser er der næppe tale om.

Watts slutter af med nogle visdomsord:

Videnskaben kommer fremad gennem iagttagelser og målinger, der kan eftergøres uafhængigt, ikke gennem mere og mere avancerede metoder til at massere eksisterende datasæt, indtil de giver de ønskede resultater. Når en hævdet acceleration kun viser sig efter omfattende justeringer af flere faktorer og derefter bliver fejret, fordi den stemmer overens med klimamodellers forudsigelser, så er det ikke kun passende at være skeptisk – det er helt afgørende. Hertil kommer, at der ikke er nogen som helst beviser i artiklen for, at et mindre forbrug af fossile brændstoffer vil ændre på temperaturudviklingen på kort eller længere sigt, uagtet at statistisk rensning og manipulationer kan vise en nedgang som ønsket af forkæmpere og forskere, bare data bliver masseret nok.

Ja, reelt er der ikke tale om forskning med nogen som helst værdi. Som så meget andet fra Rahmstorfs hånd er der tale om ren politisk agitation baseret på en tro.