I offentligheden har der bredt sig den opfattelse, at Verdens koralrev er udsat for masseblegninger og står foran deres endelige udryddelse inden for få år. Årsagerne er anført til at være dels stigende havtemperaturer og i mindre grad ”forsuringen” af verdenshavene. Alt sammen pga. CO₂-udledninger fra vores forbrug af kul, olie og gas.
I Videnskab.dk kan man således læse:
Siden 1950’erne har kloden mistet cirka 50 procent af verdens koralrev, hvor de fascinerende og farverige dyr lever i symbiose med alger.
De stigende temperaturer i havet bleger og dræner korallerne for energi ved at udslette deres alger, som giver korallerne deres flotte farver og forsyner dem med mad i form af sukker.
»Den fjerde globale masseblegning af koraller i perioden 2023 til 2025 udsatte 84 procent of alle verdens koralrev for kritisk varmestress.« siger [en forsker].
Han peger desuden på, at dystre klimamodeller spår, at op til 90 procent af verdens koralrev vil være væk i 2050.
Det store udland kan også være med. Her det stærkt klimabesatte medie The Conversation:
Tropiske koralrev dækker mindre end 1% af havbunden [og er] utroligt sårbare. I løbet af de seneste få årtier er anslået 30-50% allerede gået tabt.
Og dog nærmer vi os nu en frygtindgydende grænse. Efter rekordstore hedebølger i havet i 2023-2024, som medførte koralblegning i mindst 83 lande, kigger forskerne på 2026 med stigende frygt.
Spørgsmålet er, om det vil være året, hvor et globalt væltepunkt bliver nået for varmtvands-koraller – et punkt hvorefter deres skæbne er afgjort, og selv de mest modstandsdygtige arter ikke mere kan komme sig igen.
Et af de steder, der oftest nævnes, er The Great Barrier Reef (GBR) ud for Australiens østkyst, der er en enorm samling af koralrev, der strækker sig over flere tusinde kilometer. Her tales der uafladeligt om livstruende masseblegninger i forbindelse med ”hedebølgerne” i det vestlige Stillehav.

Nu har det australske havforskningsinstitut AIMS netop udsendt sin status for 2026, baseret på undersøgelser foretaget i 2025-26. Hvordan ser det så ud? Den foregående rapport kunne melde om en generel nedgang i koraldækket, om end fra et rekordhøjt niveau. Spørgsmålet er nu, om den nedgang fortsatte? AIMS, der ellers gerne ser problemer med revet, skriver:
- I 2026 voksede koraldækningen lidt eller forblev uforandret i forhold til 2025 i alle tre områder af GBR, hvilket er et vidnesbyrd om starten på genopretning efter masseblegningen i 2024.
- I 2026 var der et fald i korallernes udbredelse i 16% af revene, uforandret i 56% og 28% havde en stigning.
- Af 121 rev, der blev undersøgt, var der kun tre, der havde en dækning på mindre end 10%. De fleste af revene havde en dækning på 10-30%, 42 rev lå på 30-50% og 12 rev lå mellem 50 og 75% dækning.
AIMS illustrerer med kurver over dækningen i de tre områder, Nord, Central og Syd, vist her som fig. 1-3.



Det lyder jo umiddelbart ikke, som om at vi er på vej mod afgrunden. Det er meget sjældent, at korallerne dækker 100% af et rev, så de 30% er et fint tal. Kigger man på de tre figurer, ser man, hvordan dækket generelt steg meget voldsomt fra minima i perioden 2010 til 2020 og i alle tre områder nåede op til 30-40% frem mod 2024. Derefter kom der en nedgang, men niveauet var stadigvæk væsentligt højere end i årene før 2020. Og den nedadgående tendens er ikke fortsat i år, tværtimod.
Men hvad nu med det ”kogende hav” med rekordtemperaturer, der er ved at tage livet af alle korallerne? Herom skriver AIMS:
Sommeren 2025-26 førte til mindre varmestress end de to foregående somre, selvom havoverfladetemperaturerne forblev på 0,7-1,2oC over gennemsnittet for hele GBR. .. Dækningen af hårde koraller forblev stabil eller steg over store dele af GBR og viser koralrevs evne til at modstå og overvinde forstyrrelser, når stressniveauet er begrænset, og forholdene er gunstige.
Undersøgelserne i 2026 påviste kun begrænsede følger fra 2025-blegningen. Væsentlig tilbagegang var sjælden, selvom koraldækket forblev stabilt på mange rev uden at vokse. Det understreger, at følgerne af blegning kan variere meget fra gang til gang, og blegningen behøver ikke altid at ende med dødelighed af betydning.
For efterhånden en del år siden holdt AIMS op med at vise grafer for hele GBR. Det har så Peter Ridd gjort for dem, og resultatet er vist som fig. 4. Her ser man tydeligt udviklingen. Et jævnt fald frem mod 2012 og derefter en stejlere stigning mod et rekordstort dække (rekord for de seneste 40 år) i 2024. Et mindre fald sidste år og nu en lille stigning igen. Peter Ridd forklarer, at korallers udbredelse på revene altid svinger voldsomt fra år til år, og GBR kan sagtens ryge langt ned igen i løbet af få år. Det er der ingen, der kan spå om.

Men ideerne med, at en grad eller tos temperaturstigning skulle være katastrofal, kan man roligt ramme en pæl igennem. Der pibler også forskningsresultater frem, hvor forfatterne er ”overraskede” over, hvor godt korallerne klarer sig rundt omkring i verdenshavene.
I én artikel har man således fundet hele 160.000 km2 havbund med ”modstandsdygtige” koraller. Forskerne skriver:
Dette er et vigtigt gennembrud i vores forståelse af koralrevenes modstandsdygtighed…. Koralrev bliver ofte omtalt som økosystemer, der ikke kan reddes, men denne forskning viser, at der er et globalt udvalg af rev, der har mulighed for at overleve og komme sig efter klimakrisen.
Ja, tænk, hvorfor skulle koraller være så sårbare over for temperaturændringer, når man tager i betragtning, at det er en gruppe dyr, der trives i varmt vand – men som oplever de store udsving i bestanden, oftest som følge af andre skader, f.eks. hvirvelstorme, tornet søstjerne eller menneskeskabt forurening?
En gang var det isbjørnene, der var symbolet på Jordens undergang som følge af klimakatastrofen. Den gik ikke længere, da man opdagede, at bestanden faktisk trivedes og havde været i vækst, lige siden man forbød jagt i 1970-erne. Korallerne tog så over, men hvor længe kan man opretholde illusionerne om deres snarlige udryddelse?










Man brugte vist hans udtalelser mod kolleger som løftestang for fyringen.
Var det ikke Peter Ridd, der blev fyret fra sin forskerstilling ved Cairns, fordi hans forskning viste, at korallerne klarede sig bedre, når vandet blev varmere, men at de døde af solens stråling, fordi der blev færre skyer, eller den relative havstigning var negativ. Begge resultater var jo politisk ukorrekte. Senere vandt han retssagen mod universitetet og blev genansat?
Jo, Peter Ridd var ansat på James Cook-universitetet i Australien og blev fyret. Hans retssager blev anket flere gange, men det endte med, at han tabte i den australske landsret.