Grøn energi- og klimapolitik indebærer i vore dages Europa, at man bygger flest muligt solceller og vindmøller og tilsætter lidt batterier som pynt. Samtidigt lukker man kul- og gaskraftværker i et tempo, der er så højt, at landene reelt ikke kan forsyne sig selv mere, hvis sol og vind svigter. Men så satser man på forbindelseskablerne til nabolandene.
Opskriften her har i gennem flere år været fulgt nøje af den danske Energistyrelse, hvor man allerede om få år regner med at have firedoblet kapaciteten af solceller og samtidigt reduceret kapaciteten af fyrede kraftværker til nede omkring halvdelen af det løbende forbrug.
Det er lidt en gåde, hvordan folkene i Styrelsen selv kan tro, at det vil gå godt, men de har en tyrkertro på forbindelseskablerne til Norge og Sverige, der jo allerede nu er helt afgørende for vores elforsynings stabilitet.
Faresignalerne er imidlertid allerede synlige, f.eks. når man kigger på elpriserne her i 2026. De er tæt på nul omkring middag næsten hver dag, og meget høje hver nat. Det er voldsomme daglige udsving, som vist på fig. 1.
Samtidigt er gennemsnitsprisen måned for måned betydeligt højere end i 2025, jfr. fig. 2, hvilket klart viser, at trods den på papiret højere andel af ”billig” sol og vind, bliver strømmen dyrere og dyrere.
Men det kan blive meget værre, som man så et eksempel på i Storbritannien d. 23. juni i år. Det var en varm aften, folk havde gang i ventilatorer og andet kølende, og samtidigt var fjernsynene tændt, for der skulle ses VM i fodbold. Solen gik ned, vinden var svag, og henad kl. 7 var det ved at gå galt. Storbritannien har 3,3 GW batterier, men de lagrer kun strøm til en time eller to på fuld kapacitet, og nu var de ved at være tømte. Det kneb alvorligt med forsyningen, og frekvensen faldt fra de normale 50 hertz til 49,656 hertz, hvilket er tæt på faregrænsen. På det tidspunkt havde man kun 80 MW gasfyret kapacitet i reserve, til et forbrug på 30.000-35.000 MW.
Det britiske Energinet, Neso, fik sved på panden, og lidt før 7 ringede de britiske ansvarlige til Frankrig og anmodede om assistance. Heldigvis var operatørerne i Paris velvilligt indstillede, og de fik hurtigt sat gang i leverancen af 880 MW ekstra strøm, som vist på fig. 3. Det tog kun 10 minutter at skrue så meget op for eksporten.
Storbritannien var reddet – ved den lejlighed. Men det var på et hængende hår. Hvis i stedet et af de britiske kraftværker var faldet ud, af én eller anden grund – så var hele systemet ramlet, og man havde i værste fald fået noget, der lignede det Iberiske Strømsvigt for et par år siden.
Det forlød efterfølgende, at journalister, der havde søgt nærmere oplysninger om episoden, blev mødt af Neso’s afvisning af, at der overhovedet havde været fare på færde. Neso er en politisk udpeget organisation, der er tæt forbundet med Labour-regeringens klimadagsorden. Så det er tydeligt, at offentligheden ikke skal have indsigt i systemets skrøbeligheder.
I USA har man haft en tilsvarende episode i et el-samarbejde ved navn Southwest Power Pool West (SPPW), der er en sammenslutning primært i staterne Colorado og Wyoming. Episoden er beskrevet af The Energy Bad Boys. Forbruget svinger omkring 4-5 GW, så området er sammenligneligt med Danmark i omfang.
Elektriciteten kommer primært fra kul (24,6%), gas (21,9% og vandkraft (19,6%). Kapaciteten af installerede vindmøller og solceller er hhv. 15,6 og 12,5% af systemets samlede kapacitet.
Det fremgår af tallene, at den regulerbare kraft (kul, gas og vand) har en samlet kapacitet på kun 5,7 GW, hvor forbruget kan forventes at toppe ved 5,3 GW. Det giver en sikkerhedsmargin på kun godt 400 MW eller 7,6%. Det betyder, at SSPW er stærkt afhængig af sol, vind og import for at klare sig igennem.
I området er der store planer om at lukke flere kulkraftværker og udbygge yderligere med solceller og vindmøller. Optimismen er i højsædet, hvad der mangler af strøm, kan man bare importere fra naboerne. Lyder det bekendt? Men som The Energy Bad Boys skriver:
Der kommer et tidspunkt, hvor man løber tør for andre folks elektricitet.
20. juli i år var det tæt på at gå galt. Problemet var, at vindmøllerne svigtede, og produktionen fra dem faldt til næsten nul, som vist på fig. 4. Kulkraftværkerne måtte derefter op at køre på meget højere kapacitet. Desværre faldt en kulfyret generator på 250 MW ud i det kritiske tidsrum, og SSPW måtte derefter skyndsomt få gang i importen fra nabostaterne. Den kom på et tidspunkt op over 1700 MW, svarende til en tredjedel af forbruget, se fig. 5, men det reddede dagen.
Import på en tredjedel af forbruget er jo ikke noget, der skræmmer garvede danske elfolk, her er vi undertiden oppe på to tredjedele eller mere. Men vi importerer strøm, der ikke er fremstillet ved sol og vind, men derimod norsk og svensk vand- og kernekraft + en sjat tysk kulkraft i ny og næ.
Politikken med lukning af kraftværker og yderligere udbygning med sol og vind er farlig – og det ender galt en dag. Bare politikerne havde lidt mere indsigt i tingene…
Danish
Finn Lauritzen fra Erhvervslivets Tænketank er ikke enig i, at vi står ”på afgrundens rand”. Han og tænketanken vurderer at ”Elektrificeringen af Danmark er godt i gang”. Det er titlen på hans klumme i Børsen i dag. Han skriver om effekten af de to nye havmølleparker:
”Havvindparkerne i Nordsøen og ved Hesselø vil isoleret set sænke den gennemsnitlige danske elpris med ca. tre øre/kWh i forhold til et scenarie uden disse investeringer, og dermed gøre elektrificering til en endnu bedre investering for alle de virksomheder rundt omkring i landet, der venter på at komme videre.”
Scenariet handler om dansk klimaneutralitet i 2045, og det rummer nødvendigvis forudsætninger om både kommende elektrificering (øget forbrug), udbygning af elnettet og udbygningen af elproduktionen. Hans forudsætninger har jeg ikke studeret.
Han skriver klummen på baggrund af Erhvervslivets Tænketanks nye analyse, hvor elektrificeringstallene er opdelt på erhverv og der er taget højde for, ”at grøn fjernvarme og grøn biogas er lige så bæredygtig energi som grøn el. Når man gør det, kan man se, at udviklingen i de fleste erhverv er på sporet i forhold til målet om, at Danmark i år 2045 skal være klimaneutralt og dermed også stort set fossilfrit.”
Du fik ikke helt fat i, at nok er nok i denne her diskussion.
At du kan grave én eller anden halv-kendis frem, der også flyder med strømmen uden at være belastet af nogen større indsigt, fører os ikke videre. Så vi stopper her.
“Samtidigt er gennemsnitsprisen måned for måned betydeligt højere end i 2025, jfr. fig. 2, hvilket klart viser, at trods den på papiret højere andel af ”billig” sol og vind, bliver strømmen dyrere og dyrere”, skriver du.
Andel Energi har en anden forklaring – her sakset fra Berlingskes omtale i går:
”Sommeren 2026 har været dyr for danske elkunder og har budt på de højeste elpriser siden energikrisen i 2022, der kom i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Det viser tal fra det danske energiselskab Andel Energi.”
”Energiselskabet tilskriver den geopolitiske uro [Irankrigen og lukningen af Hormuz] en stor del af skylden for, at 2026 har været så dyrt et strømår.”
”Andel Danmark fortæller, at en varm og solrig sommer har været med til at sørge for, at elpriserne ikke blev endnu højere, end de blev.”
”Andel Energi forventer dog ikke, at priserne vil stige i samme omfang som under energikrisen i august til oktober 2022, hvor energipriserne på visse tidspunkter var op mod ti gange højere end før krisen. Alligevel er det ifølge energiselskabet flere af de samme tendenser, der præger markedet og er med til at drive priserne op i 2026.”
Det er jo ingen hemmelighed, at Andel er særdeles glad for grøn omstilling. De har brugt mange af kundernes penge på investeringer i solceller og vindmøller for ikke at tale om dyre og usmagelige annoncer for sol og vind – og endda mod kernekraft.
Man glemmer behændigt, at prisen på strøm fra Europas gaskraftværker efterhånden ikke afspejler gaspriserne men derimod primært er høje, fordi værkerne har så få driftsstimer og ustabil drift, fordi de hele tiden kommer i anden række efter vindmøllerne og solcellerne. Nedskrevne gaskraftværker kan, selv med dagens gaspriser, levere strømmen for under en krone pr. kWh, hvis de køres fornuftigt. Det er langt væk fra vores natlige priser på op imod 2 kr. Så der er noget andet på spil end gaspriserne – og det er skævvridningen af elforsyningen pga. drømmene om grøn omstilling.
Større variationer i elpriserne – som Ea’s analyser i øvrigt peger på bliver mindre de kommende årtier p.g.a. batterierne m.m. – betyder ikke nødvendigvis dyrere strøm. Det er selvsagt det vægtede gennemsnit over året, man skal vurdere det på.
Og selvom Andel er engageret i sol og vind, kan deres argumentation angående Hormuz selvfølgelig godt være korrekt. Afviser du, at lukningen af Hormuz, og hvad deraf følger, er en hovedårsag til de højere elpriser her i 2026?
Balladen med Iran kan have været en medvirkende årsag til de stigende elpriser i Europa, men det skjuler ikke den underliggende tendens, hvor priserne stiger i takt med udbygningen med sol og vind.
Batterierne, der investeres i p.t., er kun rentable, hvis investorerne kan oplade billigt og sælge dyrt. Det betyder, at hvis de virkeligt lykkedes med at udjævne priserne, ville de spolere deres egen forretning. Men det lykkes nok heller ikke.
Og så stopper vi her.
Kontrakterne med AI-fabrikkerne skulle ved lov indeholde klausul om, at Energinet ensidigt kunne afkoble dem efter behov.
To fluer med ét smæk. Men det vil von der Løgnhals og Mæddøøøh nok ikke gå ind for.
Intet AI-center ville kunne leve med sådan en klausul. Man kan ikke bare tænde og slukke for computerne, som vinden blæser. Enten har vi datacentre og ai – og dertil hørende stabil strøm – eller også har vi sol og vind som strømkilder og ingen ai.
Det store problem er at EL slet ikke er udbygget til den mængde strøm der skal transporteres. Det har man vidst i mange år men politikerne gør ikke noget ved det Ventetiderne på datacentre er flere år, da EL-nettet ikke har kapacitet. Mener det vil koste ca. 18 milliarder at udbygge og tage flere år. Så “grønne” som danske politikere er, undere der at de ikke har sørge for at EL-nettet er udbygget. 18 milliarder burde jo være peanuts sammenlignet med de større summer staten får ind på afgifter. Det svarer til at man producere en masse toge, men der er ikke lagt skinner de kan køre på. Generelt er jeg ikke så negativ overfor sol og vind energi, men Danmark er for lille til alle de vindmøller og solcelleanlæg. De ødelægger naturen og miljøet. Havvind er dyrt at etablerer og er næppe lønsomt. Kernekraft vil være den bedste løsning for Danmark og vi kunne have været førende hvis politikerne ikke var så uvidende og inkompetente.
Var i Kina for et par år siden. Der er imponerende at se hvordan de udnytter vind og sol energi. Men forskelle er der er et kæmpe land med store ubeboede områder som de anvender til kæmpe solcelleparker og har omdannet ørken til en frodig natur. I 2025 stod sol og vind for 22% af Kinas energi forbrug = 1.840 GW. I 1 halvår 2026 udgør sol vind energi ca 25% Kulkraft er faldet med mere end 50%. Kina er dermed verdens største producent af grøn energi til billige priser. Så det kan lade sig gøre.
I Kina stod sol og vind for ca. 22% af elektricitets-produktionen i 2025. Den største kilde er stadigvæk kulkraft med over 50%. Kigger man på Kinas samlede energiforbrug udgjorde sol og vind kun ca. 5% i 2025.
https://ourworldindata.org/search?q=energy+sources&countries=China&resultType=all
Nu er det jo ret klassisk markedsøkonomi, at når efterspørgslen stiger, uden at udbuddet stiger, så stiger prisen. Er det ikke bare det, vi ser? Man kan mistænke dig for at ville gøre sol og vind skyldige i alt, hvad der forekommer af ubalancer i elforsyningen. Men langsommeligheden i udbygningen af vores elnet skyldes jo ikke hverken sol eller vind. Det nye havmølleudbud har netop leveret lave priser til os. Hvis de fremtidige elpriser forbliver – realt – på 2025-niveau (eller højere, som 2026 måske ender), så kommer statskassen til at tjene på de havmølleparker i alle 20 år.
Frem til og med 2024 var stigningen i det danske elforbrug uforandret på samme niveau som de foregående 20 år.
I Tyskland har elforbruget været faldende, men der er sket en kolossal tilvækst i kapaciteten af solceller og vindmøller. Det er primært situationen i Tyskland, der dikterer de danske elpriser.
Elprisen er primært dikteret af producenterne – helt uafhængigt af forbruget. Og som nævnt i artiklen er det den sidste producent, der kommer med til at levere, der afgør priserne. Og det bliver så om natten ineffektivt kørende gas- og kulkraftværker.
Hvordan det ender med de nye havvindparker vil vise sig. De budte priser er overraskende lave for mange sagkyndige. Er det mon baseret på kinesiske vindmøller – som staten så vil ende med at forbyde – og hvad så?
“Elprisen er primært dikteret af producenterne – helt uafhængigt af forbruget”, skriver du. Den gængse forklaring er, at spotprisen på Nord Pool fastsættes ud fra forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Og elforbruget i Danmark er ifølge Green Power Danmark steget knap 10 % i første halvår af 2026 sammenlignet med første halvår af 2025.
Du fik vist ikke lige læst den artikel, jeg refererede til. Og stigningen i elforbruget i 2026 er ikke forklaringen på den prisstigning vi har set siden 2023.
Det undrer mig, at du uden videre afviser betydningen af batterier med udtryk som “pynt” og “hundedyre”. Du er uden tvivl bekendt med, at der nu investeres massivt i batterier kloden rundt, og at de er faldet voldsomt i pris og forventes fortsat at falde voldsomt i pris de kommende år.
Anca Galinescu-Almiray, salgsdirektør, Schneider Electric Danmark, har en artikel i Børsen i dag, citat: “På årets El & Teknik spurgte vi branchens aktører, hvad de ser som den største gamechanger de næste fem år. Og det var hverken Power-to-X, kunstig intelligens eller sågar udbygningen af elnettet, der toppede listen, men batterier. 31 pct. angav batterier og energilagring som den teknologi, der vil få størst betydning i energibranchen. Det er en interessant udvikling. Ikke kun fordi teknologien er modnet, men fordi 63 pct. i samme undersøgelse så elnettet som den største udfordring for elektrificeringen.”
Der er masser af rosenrøde fortællinger om batterier, men alle de projekter, der omtales, enten som planlagte eller gennemførte, udmærker sig ved, at lagerkapaciteten i MWh er alt for lille til for alvor at kunne gøre en forskel i elforsyningen. Man skal måske 100 gange op i størrelse, hvis batterierne skal løse sol og vinds fundamentale problemer, og så bliver det urealistisk store investeringer. Selvom batteripriserne er faldet noget i de senere år, har det regnestykke ikke ændret sig nævneværdigt.
Her i Vendsyssel er nogen helt vilde med flere vindmøller og solceller, mange flere er bekymrede for den udvikling. Og det er der flere grunde til jvf. opslaget, der handler om forsyningssikkerhed.
Vendsysselværket som er kommunes ejendom ligger 10 km øst for ålborg. Det kulfyrede værk er fra 98 og har længe været på “dødslisten” (planlagt til nedlukning i 28) Det vigtigste for enhedsliste-rådmanden er at kulfyringen stopper og med den en stor stabil generator og spildvarmen til byens fjernvarme. Planen er så at skaffe mere VE- kapacitet og varme byen op med varmepumper.
Et “energi-firma: CSP” foreslår offentligt at man erstatter kulkedlen med SMR … kernekraft I mindre moduler og på den måde genbruger det meste af det fysiske kraftværk. Desuden tilknytter et saltlager som varmepool. Men rådmanden mener stadig at kernekraft ikke kan være så tæt på en større by.
Ak ja, det nytter jo ikke at komme med gode ideer hvis rådmandens parti er imod kernekraft … af sikkerhedsmæssige grunde.
Der er så mange ting, man ikke forstår! Med krig I Europa og ankertræk over havbunden i Østersøen, så er der ikke langt til at tænke på: 7 ankertræk på havbunden omkring Danmark, så er vi elektrisk afskåret fra omverdenen. Bortset fra et enkelt kabel gennem Jylland til Tyskland. Jeg overvejer både et stort husbatteri og en dieselgenerator, da man højst må opbevare 5 l benzin.
Du må have 25 liter stående.
https://www.brs.dk/da/borger/forebyg-brand/brandsikker-bolig/brandfarlige-vaesker-i-hjemmet/
Har købt en lille håndværkergenerator.