EU lukker for varmen

EU-Kommissionen arbejder utrætteligt på at gøre livet for EU-borgerne mere besværligt – ikke mindst i forsøgene på at løse problemer, der ikke findes i virkeligheden. Intet emne er for lille eller for ubetydeligt til, at det ikke kan blive genstand for en EU-forordning på 50-100 sider plus det løse.

De europæiske regeringer har allerede medvirket til, at borgerne kommer til at svede om sommeren, ved at stille hindringer i vejen for fornuftig aircondition. Men nu er der kommet et nyt initiativ fra EU, det skal sikre, at folk kommer til at fryse om vinteren, simpelthen pga. en selvforskyldt truende mangel på naturgas til opvarmning.

Man tror umiddelbart, at det må være en and, men den er god nok. For knap to år siden trådte en ny EU-forordning i kraft. Den skal tjene til at begrænse udledningerne af metan, der truer med at få Jorden til at koge over. Kilderne til metan, som EU tager fat i her, er udvinding og håndtering af naturgas, olie og i øvrigt udslip fra kulminer, som dog er mindre relevant for historien her.

Det er jo velkendt, at når man håndterer gasser som metan i de enorme mængder, der er tale om, kan det ikke undgås, at der opstår lækager i rør, ventiler, kompressorer, lagertanke osv. Det skønnes, at de mængder, der slipper ud, udgør en væsentlig del af den årlige tilvækst i atmosfærens metanindhold, der dog også er meget beskedent, kun ca. 2 ppm – hvor vi har 430 ppm CO₂. EU gør så i forordningen opmærksom på, at metan er en meget kraftigere drivhusgas osv. osv.

I forordningen kan man i indledningen læse:

Denne forordning bør i den forbindelse finde anvendelse på reduktion af metanemissioner … inden for udvinding og behandling af naturgas, inden for transmission, distribution og underjordisk lagring af gas og inden for terminaler til flydende naturgas (LNG).

Det gælder produktion og håndtering af naturgas og olie i Europa, men så sandelig også for de brændstoffer, som EU-landene importerer udefra:

Importører af råolie, naturgas og kul til Unionen bør derfor pålægges at give de relevante kompetente myndigheder oplysninger om foranstaltninger i forbindelse med måling, rapportering, verifikation og mitigering af metanemissioner foretaget af eksportører til Unionen og tredjelandsproducenter, … som f.eks. LDAR-undersøgelser … De måle- og rapporteringsniveauer, der er fastsat i de oplysningskrav, som gælder for importører, bør svare til dem, der gælder for EU-operatører.

”LDAR” står for ”lækagedetektion og reparation”. Det betyder at ejeren af anlæggene skal gennemgå dem grundigt og måle for utætheder med gasdetektorer (-målere), og derefter straks foranstalte reparationer. Det skal ske med jævne mellemrum, som vist i fig. 1, der gengiver et lille udpluk af en tabel i forordningen. Der skal opstilles et måleprogram, som skal indsendes til myndighederne. Om selve undersøgelserne skriver forordningen:

Operatørerne reparerer eller udskifter alle komponenter, der konstateres at udlede metan på eller over følgende niveauer ved standardtemperatur og -tryk og ved hjælp af detektionsanordninger i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer for drift og vedligeholdelse:
a) for type 1-LDAR-undersøgelser: 7 000 ppm metanmængde eller 17 gram metan pr. time.

Resultaterne skal indrapporteres årligt:

Hvert år forelægger operatørerne alle reparations- og overvågningsplaner og en rapport, der sammenfatter resultaterne af alle LDAR-undersøgelser, der er udført i løbet af det foregående år, for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de relevante aktiver befinder sig.

De samme regler skal nu i den allernærmeste fremtid også gælde for importører af f.eks. naturgas. De skal forlange af leverandørerne uden for EU, at de lever op til forordningens krav og udleverer de nødvendige rapporter om ”LDAR”:

Fra den 1. januar 2027 påviser importører over for og rapporterer … til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret, at de kontrakter, der er indgået eller fornyet den 4. august 2024 eller derefter, om levering af råolie, naturgas eller kul produceret uden for Unionen kun omfatter råolie, naturgas eller kul, som er underlagt overvågnings-, rapporterings- og verifikationsforanstaltninger anvendt på producentniveau, der svarer til dem, som er fastsat i denne forordning

Senest den 5. august 2028 og hvert år derefter for leveringskontrakter, der er indgået eller fornyet den 4. august 2024 eller derefter, rapporterer … EU-importører metanintensiteten af produktionen af råolie, naturgas og kul, som de bringer i omsætning på EU-markedet, til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret, beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i henhold til nærværende [forordning].

Det er vel overflødigt at nævne, at EU foreskriver strenge straffe for enhver overtrædelse af forordningen.

I disse år rejser indkøbere fra Europa rundt i Verden med hatten i hånden og tigger om leverancer af naturgas, til erstatning for den bortfaldne import fra Rusland. Nu er det imidlertid ikke mere nok, at indkøberne betaler en god pris for leverancerne, de skal også stille krav til gasproducenterne om opfyldelse af den nye forordning. Producenterne skal oprette et måleprogram for deres anlæg og tilhørende bureaukrati med afrapportering. Vil de det?

I en situation med mangel på naturgas er det mest sandsynlige resultat, at nogle af producenterne bare går til andre kunder, f.eks. i Asien. Gaspriserne bliver måske en smule lavere, men hellere det end alt bøvlet og omkostningerne i forbindelse med EU’s papirnusseri. Og så får vi ikke fyldt de livsvigtige naturgaslagre op inden vinteren!

Uvidende aktivistorganisationer ser naturligvis helt anderledes på det. Her Rådet for Grøn Omstilling:

Det danske arbejde med at implementere kravene i EU’s Metanforordning herhjemme er særdeles forbilledligt. Og det tjener som et konkret vidnesbyrd om, at det kan lade sig gøre at omsætte ambitiøse regler i praksis, sådan at vi kan få reduceret den klimaskadelige metanudledning.

Uden for Europa har man imidlertid reageret temmelig skarpt på dette nye udslag af EU’sk vanvid. Således har Chris Wright, amerikansk energiminister, sammen med Nigeria, Algeriet og Qatar skrevet et brev til EU’s ledelse og anmodet om at få lempet på kravene. Landene er jo stor-eksportører af flydende naturgas til Europa – uden den ville f.eks. Tyskland for alvor være i vanskeligheder i vinterkulden. I brevet står der:

Som en stor og alsidig importerende region, køber EU olie og naturgas fra et bredt udvalg af eksportører, hvoraf flertallet ikke kan leve op til EU’s regler for måling af metanudslip, rapportering og kontrol indenfor de fastlagte tidsrammer. Ifølge en uafhængig og omfattende analyse af industrien, vil næsten hele EU’s import af olie og en stor del af naturgasimporten ikke kunne leve op til EU-forordningen pr. 1. januar 2027.

Brevet opfordrer derefter EU til at slække på kravene og især tidsfristerne for deres ikrafttræden:

Selv med en fleksibel tilgang vil der helt sikkert være negative følger for leveringen og priserne. EU har nu en kort frist til at gennemføre de nødvendige ændringer af forordningen, idet importørerne allerede er i gang med at indkøbe olie og gas, der skal lægges på lager til leverance i 2027 – og for nærværende er der ikke nogen mulig vej til at leve op til forordningens krav.

I brevet står der endvidere, at snak om lokale lempelser, f.eks. af kravene om straf for overtrædelser af forordningen, ikke er tilfredsstillende, fordi de ikke vil fjerne risikoen ved kontrakter, der indgås nu og som indebærer leverancer over flere år.

Brevet slutter med endnu en opfordring til EU om hurtigst muligt at få lempet kravene, således at importen kan fortsætte uhindret.

Det bliver jo interessant at følge udviklingen. Vil EU-kommissionen fortsætte i vanlig arrogant stil, eller vil man erkende, at der er grænser for hvor mange idiotiske regler og bureaukrati – og lidelser – man kan påføre den europæiske befolkning? På et tidspunkt vil nogen sige, at nok er nok.