Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

Det, vi godt kan lide at høre – om naturbrande

Vi mennesker er nemme at narre. De oplysninger, vi ikke bryder os om, undersøger vi med lup. De oplysninger, vi godt kan lide, tager vi langt lettere for gode varer. Det kaldes bekræftelsesforvridning, og klimarealister er naturligvis ikke immune. Jeg har tidligere skrevet om fænomenet på Klimarealisme: Det, vi godt kan lide at høre | Klimarealisme.dk

For nylig cirkulerede en figur, som viste, at det brændte areal i »Europa« i 2026 var rekordlavt. Det var jo en historie, vi godt kunne lide. Derfor var der heller ingen af os – inklusive mig – der straks gik tallene efter i sømmene.

OpenAI: De tal kan jeg godt lide

Så gjorde nogle af vores kritikere opmærksom på, at figuren medregner hele Rusland, inklusive Sibirien. Og så er den reelt ubrugelig til at sige noget om brandene i Sydeuropa.

De havde ret.

Havde kurven vist rekordstore brande, fordi det brændte voldsomt i Sibirien, havde vi formentlig opdaget problemet med det samme. Men fordi resultatet passede os, stillede vi ikke de samme kritiske spørgsmål.

Det bør være en lære.

Hvad viser de relevante tal?

Jeg har derfor set på den lange statistik for Portugal, Spanien, Frankrig, Italien og Grækenland. Det fulde tekniske notat med data og beregninger ligger nederst.

Resultatet er klart:

Det brændte areal er faldet markant siden 1980’erne. Gennemsnittet faldt fra omkring 557.000 hektar om året i 1980’erne til cirka 324.000 hektar i 2010’erne.

Men nedgangen er fladet ud. Siden 2006 har udviklingen samlet set været omtrent vandret, og landene går i forskellige retninger.

Det betyder, at problemet skal tages alvorligt. Men det betyder ikke, at enhver brand blot kan forklares med klimaforandringer.

Varmt, tørt og blæsende vejr gør brandene farligere. Men landskabsplejen afgør i høj grad, om en lille brand vokser til en katastrofe.

Tilgroede marker, ophobet biomasse, manglende afgræsning, ensartede skove og utilstrækkelige brandbælter gør landskabet til et sammenhængende brændselslager.

Derfor skal Sydeuropa sætte mere fart i forebyggelsen: afgræsning, rydning, kontrollerede afbrændinger, brandbælter, adgangsveje og mere robuste skove.

Og én ting er 100 procent sikker:

Skovbrandene i Sydeuropa bliver ikke styret ved at bygge flere vindmøller i Danmark.

Den vigtigste lære er dog vores egen: Vi skal være lige så kritiske over for de tal, vi godt kan lide, som over for dem, vi ikke kan lide.

Ellers er vi ikke realister. Så har vi bare vores egen behagelige fortælling.

Her er et grundigt notat om naturbrandene i Sydeuropa:

Del på de sociale medier

7 Comments

  1. Hans Henrik Hansen

    Ugens udgave af Weekendavisen bringer en glimrende artikel om natur-/skovbrande, skrevet af Jens Olaf Pepke Pedersen.

    I lørdagens udgave af DRs ‘P1morgen’ uddyber Jens Olaf dele af emnet.

    Begge indslag kan varmt anbefales!

  2. Martin Dalgaard Gosvig

    En anden faktor der ikke nævnes er jo hvor meget er menneskeantændt!! Bare fordi klodens temp stiger 1 eller 3 grader fører det jo ikke til at træ bare sådan lige selv antænder!! Lyn er jo som bekendt fra cumulus-nimbus-skyer som ofte er forbundet med kraftig regn – hvis man ville forsøge at skabe fokus på klimahysteriet og den dermed forbundne frihedsberøvelse af befolkningen – var det jo meget smart at få nogen til at tænde ild rundt omkring – har iøvrigt set videoer, før AI, af migranter som kommer til Grækenland og som stikker ild i buskadser og lignende — at det så er varmt og tørt – og det blæser — og man garanteret også har sparet på brandslukning (læs i øvrigt hvordan russiske brandslukningsfly jo nu er blevet forbudt at hjælpe hvilket de ofte før gjorde -) osv osv ja så kan journalister skrive omkring det hele ud fra et dommedags-synspunkt.
    Som det nævnes ja så har der nok ikke været så lidt brand som nu pga vi bruger træ til energi, har udført skovdyrkelse ud fra sikkerhedsprincipper ved at fjerne brændstoffet i form af dødt træ som folk nok ved ikke trækker vand op fra jorden og er meget tørt og derved brænder godt – et vådt træ er svært at få ild i. En praksis som de “grønne røde” vandmelonpartier nu vil lave om – så træer bare ligger og vælter omkring i “vild” natur — så forvent øget problemer med skovbrande i fremtiden pga stupiditet –

  3. Børge Krog

    Hvis man virkelig meget gerne vil have ens læsere til i ramme alvor at tro på, at man da så sandelig ikke har det fjerneste imod at vise data der strider imod ens “confirmation biases”, kunne det da så også være en virkelig god ide om man i sit “notat” også viste de seneste (2006-2026) satellit-data fra Copernicus EFFIS :
    https://forest-fire.emergency.copernicus.eu/apps/effis.statistics/estimates/ESP
    Men dette ser så ikke lige just ud til at være tilfældet, så undertegnede har jo da så været inde på ovennævnte side for at hente 2006-2026 satellit-data fra de fem middelhavslande (Portugal, Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland) og lagt dem i denne tabel:
    https://www.dropbox.com/scl/fi/nm1xuoi2t8yoglmo5bzyj/Brand.TXT?rlkey=ghj9ipa7vb76j0s3940wgetzs&dl=0
    Og ud fra denne har jeg så lavet denne graf med Total (summen af de fem lande) og Least Square beregning:
    https://www.dropbox.com/scl/fi/dkhubdnye5h6llwm1n3s6/brand1.png?rlkey=pkcvfmjervlyggg0y1n9oauia&dl=0
    Jeg synes ikke lige just man kan kalde trenden for “stagnerende”, jeg synes nærmere man kan kalde det for en stigende trend på ca. 15000 ha/år. Svarende til næsten 400 gange arealet af den bondegård undertegnede i sin tid voksede op på, for en del år siden.
    Nuvel, jeg synes jo da jeg er rimelig godt klar over, at der er mange andre ting end klima, tørke osv. der spiller ind, men lad dog for himlens skyld da være med at undlade at vise den slags data.
    Især når man forsøger på at fremstå som troværdig!

    • Søren Hansen

      Uenigheden opstår vis primært pga. de evige problemer med korte tidsserier. I artiklen er sidste år på kurverne 2023, hvorimod Børge Krog har 2024-26 med. Da 2025 var et af periodens højeste resultater, trækkes kurven derved op i den ende. Så uenigheden er nok ikke så stor, når det kommer til stykket. I øvrigt er det interessant at se, at de i meget høj grad er Frankrig der er steget i brændt areal. Det er fejltagelsen med storstilet beplantning med nåletræer, der nu viser sine konsekvenser.

      • Børge Krog

        Jeg er ganske enig i, at en tidsserie på 21 år ( 2006 – 2026 ) er lige lovlig kort til at konkludere noget som helst, og at det også er hensigtsmæssigt ikke at blande satellit-serien sammen med EUMED5-serien, da dette jo vil svare til at sammenligne æbler med bananer.
        Men derfra og så til helt at undlade at omtale satellit-serien?
        I øvrigt har jeg lavet en Least Square beregning på satellit-dataene for årene 2006-2023, og resultatet bliver “kun” en stigning på ca. 10000 ha/år, svarende til 250 gange arealet af den bondegård undertegnede i sin tid voksede op på.
        Mht. Frankrig :
        Det er da vist nok ikke en god ide at lægge en tabel op på dropbox som en tekstfil, da dette kan forstyrre overskriften, f. eks. hvis landets navn er længere end syv bogstaver ( eks. Portugal ).
        Jeg har forkortet Portugal til “Port.” så landene nu står over de rigtige kolonner.
        Og så synes jeg ikke det er Frankrig der skiller sig ud, men derimod Spanien og Portugal.
        https://www.dropbox.com/scl/fi/8u3of38p3fmnfmzgqg742/brand5.png?rlkey=rb30vaw9a81sux4w61vv72x7c&dl=0
        Det er jo ikke så nemt at overskue, så jeg har lavet Least Square på alle landene som kan ses her :
        https://www.dropbox.com/scl/fi/6p4e63umfqvjwb3hxu5vm/brand4.png?rlkey=q7bfxksrfno7u9t2e6c46sg9s&dl=0

  4. Børge Krog

    I min browser ( Chrome ) er det temmelig besværligt at læse notatet, så jeg har lavet en pdf-udskrift og lagt den i min drop box :
    https://www.dropbox.com/scl/fi/zo688l02gquu9sex11brw/Det-vi-godt-kan-lide-at-h-re-om-naturbrande.pdf?rlkey=799g0a3zzum018j6yhk8bf4qt&dl=0

    Jeg aner ikke hvad der er galt, men håber at det hjælper.
    Mvh
    Børge Krog

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*