Klima i Medier, Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

Prisen på klimaforandringerne

For nogle måneder siden udkom der en videnskabelig artikel i det en gang ansete tidsskrift Nature, M. Burke et al., hvor emnet er tab og skader i forbindelse med udledningerne af CO2. Den slags artikler har der været mange af i de senere år; der er en hel industri af forskere, der har specialiseret sig i emnet.

Som hovedregel er tallene grebet ud af den blå luft, og fordelen i branchen er, at materialet ikke skal genopfindes hver gang, man kan bare henvise til et tidligere lige så forvrøvlet værk.

M. Burke et al. trasker videre i det samme spor, men har til lejligheden opfundet et nyt princip til opgørelse af klimaskader. I udgangspunktet er man klog nok til ikke at kigge på f.eks. forurening og andre følger af brugen af kul, olie og gas, i stedet kigger man udelukkende på de højere temperaturers indflydelse på bruttonationalproduktet, BNP. Her er teorien, at enhver brøkdel af en grad celsius vil medføre et fald i BNP, og herefter kan man begynde at regne.

Grundlaget er en tåget kurve, vist her som fig. 1. Den antyder, at der er en helt bestemt temperatur, hvor væksten i BNP er optimal, alle andre temperaturer – og især de varmere – giver et fald i væksten. Derfor vil enhver opvarmning medføre et fald.

Fig. 1: Sammenhængen mellem temperaturen og ændringer i væksten

Ifølge forfatterne kan man direkte omsætte CO2-udledninger til temperaturforøgelser og derved også til tab i BNP. Udgangspunktet derefter er, at effekten er vedvarende, uanset hvor mange år, der går, vil vi fortsat have tabet.

Det betyder, at udledninger fra f.eks. 1990 har haft en virkning i alle årene frem til 2020. Men så kommer det nye. Forfatterne regner også med, at tabene vil fortsætte, år for år, helt frem til år 2100. Så kan vi for alvor få nogle store tal på bordet.

Vi anslår, at de fremtidige tab er langt større end de historiske, som en afspejling af den meget længere periode i tid hvor de fremtidige skader kan ske, og det faktum at fremtidig opvarmning vil virke i en [i forvejen] varmere verden. [Med 2% i diskonto] vil 1 gigaton CO2 udledt i 1990 medføre et tab på 184 US$ pr. ton i samlede diskonterede skader frem til 2020, og 1840 $ pr. ton i samlede tab mellem 2021 og 2100.

I artiklens sammendrag kan man se, at tallene er behæftet med betydelig usikkerhed, de 184 $ angives således til at være 40-530 $, mens de 1840 $ har et spæn på 500-5700 $.

Nu kan vi begynde at kortlægge vores synder i detaljer. En flyvetur på 8000 km hvert år i de seneste 10 år vil have givet et tab på 165 $ frem til 2020 – og 25.000 $ frem mod år 2100.

Privatflyvning er naturligvis noget griseri, ture taget af kendisser som Bill Gates, Jeff Bezos, Elon Musk og Taylor Swift i 2022 vil hver især føre til skader på mere end en million $ frem mod år 2100.

Udledningerne i forbindelse med et olieselskab som Saudi Aramco i perioden 1988-2015 har frem mod 2020 givet skader for 3 billioner dollars, hvilket svarer til 8 års omsætning for selskabet. Frem mod 2100 vil skaderne fra de samme udledninger løbe op i 64 billioner dollars, 20 gange mere end de nuværende tal. De tilsvarende tal for ExxonMobil er hhv. 1,6 og 29 billioner $.  

Men tallene kan også belyse de ”positive” effekter ved diverse klimatiltag. Frem mod år 2100 kan vi således globalt spare 6000 $ i skader hvis en person skifter til vegetarisk mad, installerer en varmepumpe eller begrænser sin bilkørsel med 10%. Bare én mindre bøf om måneden vil spare 1000 $.

Nu ville nogen nok indvende, at vi med tilpasning hen ad vejen allerede har afbødet en masse af skaderne og også vil kunne gøre det i fremtiden. Det tror forfatterne dog ikke på:

Investeringer i tilpasning kunne også begrænse fremtidige skader, men vi mangler konkrete beviser, der peger på investeringer, der begrænser risikoen og reducerer skaderne i global skala, og der er begrænset dokumentation for, at samfundet har haft nogen større succes med at nedbringe skaderne i de seneste årtier.

Alt i alt er det lidt vanskeligt at genfinde disse tal i virkelighedens Verden, det vender vi tilbage til. Først et eksempel på en dansk debattør, der har slugt budskabet råt og skriver et indlæg i mediet Klimamonitor, hvor der altid er højt til loftet, når det drejer sig om alarmistiske budskaber:

Den mest præcise samfundsøkonomiske omkostning ved CO2, der nogensinde er beregnet, er blevet offentliggjort i Nature.

Det, forskere fra Stanford …. har fundet, ændrer hele det økonomiske argument omkring klima. Opvarmning reducerer ikke bare produktionen midlertidigt. Den sænker væksten permanent.

Det betyder, at hvert eneste argument om, at emissionsreduktioner er »for dyre«, bygger på en pris, vi nu ved er forkert. At undlade at reducere udledninger er … det dyreste valg, der findes.

Man må nok stille spørgsmål til ”præcisionen” da tabene frem mod år 2100 som nævnt er opgjort til et tal mellem 500 og 5700 $ pr. ton CO2. Debattøren glæder sig imidlertid over, at hvis alle blev tvunget til at betale hvad de ”skylder”, ville det medføre ”den største omfordelingsmekanisme i menneskehedens historie”.

Ingen tvivl om debattørens politiske ståsted.

Men både vores danske ven og M. Burke et al. afslører en hårrejsende uvidenhed om, hvordan samfundet og den moderne økonomi fungerer. Deres udgangspunkt er, at stigningen i BNP gennem tiderne er foregået helt uafhængigt at vores forbrug af de fossile brændstoffer. De forestiller sig en Verden, der i dag ville have været endnu rigere, bare den var drevet af sol og vind som energikilder i stedet. Men sådan hænger det naturligvis ikke sammen.

Hele velstandsstigningen hænger netop sammen med adgangen til rigelig og billig energi i form af kul, olie og gas, der også har været råvarerne til en lang række produkter, som vi omgiver os med, og som er helt uundværlige i et moderne samfund. Det globale BNP er steget voldsomt gennem de seneste 50-100 år og reelt må man tvivle på, at den smule opvarmning, vi har set, overhovedet har haft nogen negativ indflydelse på væksten. Hele ideen med sammenkædning af global temperatur og vækst er på ingen måde underbygget af fakta, og dermed falder argumentationen i M. Burke et al. totalt til jorden.

Man kan undre sig over, at Nature synker så dybt som til at udgive den slags nonsens.

Del på de sociale medier

5 Comments

  1. allan astrup jensen

    Citat: “Den opvarmning der er sket, skyldes den menneskelig ageren, eller er det en naturlig temperatur-variation?
    Temperatur-variationer i historisk tid har været betydelige, men den menneskelige CO2-udledning har en langt kortere tidshorisont.”
    Hvad mener du egentlig? Mener du ligesom IPCC og DMI, at der ikke mere er klimavariationer forårsaget af naturlige faktorer, såsom solen, kosmisk stråling, skyer, vanddamp, havstrømme, Jordens bevægelser, vulkanudbrud, månens og andre himmellegemers position og bevægelser, etc etc., og at alle klimavariationer nu og i fremtiden udelukkende skyldes den konstant stigende CO2 koncentration? Og de naturlige klimavariationer stoppede ved en bestemt CO2-koncentration? Hvilken?

  2. allan astrup jensen

    “Man kan undre sig over, at Nature synker så dybt som til at udgive den slags nonsens”
    Det kan man da ikke blive overrasket over, det er vist den nuværende norm for Nature’s artikler. Redaktionen kan ikke være natur- eller tekniskvidenskabelig uddannet.

  3. Martin Dalgaard Gosvig

    Sikke dog en gang vås disse parasitter sidder og shit-spreder!! Så der er overhovedet ingen positive sider af CO2?? Som eks fotosyntese?? Ellers er det et ukendt begreb for denne dommedagsprofet som virker som en terrorist!! Mere CO2 gør planter mere tørkeresistente, hjælper det ikke Afrika, Australien og andre varme lande??
    Ja det virker grebet ud af den blå luft og de kan sgu da ikke engang forudsige vejret to dage ud i fremtiden!! Hvorfor begynder de at regne og smide om sig med tal over noget der sker i år 2100?? Vi kan være i en ny istid til den tid – de har ingen anelse overhovedet

  4. Dines Jessen Petersen

    Den opvarmning der er sket, skyldes den menneskelig ageren, eller er det en naturlig temperatur-variation?
    Temperatur-variationer i historisk tid har været betydelige, men den menneskelige CO2-udledning har en langt kortere tidshorisont.

  5. Jørgen Staadsen Petersen

    Der findes mange lande med et varmt eller relativt varmt klima, og hvor man samtidig har og har haft en rigtig fin økonomisk vækst. Det er f.eks. Singapore, Vietnam, Australien, Malaysia, Thailand, Chile og Israel med flere.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*