Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

FN om klimakrisen

Vi skrev for knap et år siden om ICJ, Den Internationale Domstols kendelse vedrørende klimaet, hvor det blev fastslået, at Verdens regeringer er forpligtet til at afbøde de kommende klimaskader, vel primært ved at gennemføre en grøn omstilling uden tøven. Kendelsen i sig selv tvinger ikke rigtigt nogen til noget, men nu har FN, anført af generalsekretær António Guterres, klima-alarmisten over dem alle, taget sagen op.

Således har FN’s Generalforsamling nu afholdt en afstemning om at iværksætte de pålagte tiltag i ICJ’s dom. Resolutionen, der blev vedtaget med 141 stemmer (8 var imod og 28 afstod fra at stemme), pålægger generalsekretæren at sikre, at medlemslandene handler i overensstemmelse med domstolens afgørelse. Det er på mange måder et indgreb i landenes frihed til selv at bestemme og fastlægge deres politik inden for energi og miljø.

António Guterres var naturligvis begejstret og udtalte:

Verdens højeste domstol har talt. I dag har generalforsamlingen svaret. [Resolutionen] er en tungtvejende bekræftelse af international lov, klimaretfærdighed, videnskab og landenes ansvar for at beskytte deres befolkninger mod den voksende klimakrise.

Der er udstrakt bekymring over de mulige følger af dommen fra ICJ og FN’s resolution. Det vil kunne bruges som grundlag for alle de retssager, der i disse år rejses både mod energiselskaberne og mod regeringer i den Vestlige Verden. Sagsøgerne kan nu hævde, at olieselskabet eller regeringen går imod både den højest rangerende domstols kendelse og en vedtagelse af FN’s generalforsamling.

ICJ har således udtrykt, at menneskeskabte klimaforandringer er et afgørende problem i global målestok, og udgør en fare for alle former for liv, dvs. både mennesker, dyr og planter. Regeringerne må samarbejde for, at målene for drivhusgas-udledninger nås, udfase fossile brændstoffer, og der skal betales ”klima-retfærdigheds”- erstatninger til fattige lande.

USA under Donald Trump er naturligvis i mod kendelsen og resolutionen, og her er der en stribe retssager i gang, som man forventer vil nå Højesteret, der derefter skal afgøre, om klimaet overhovedet kan være genstand for den type søgsmål.

Der er generelt bekymringer for, at processen ikke er nået langt nok, når Trumps valgperiode er slut, og en ny, måske demokratisk, præsident tager over. Hvis vedkommende ligner Joe Biden, kunne man forvente, at alskens klima-tiltag vil blive genoptaget, og støttedollars vil vælte ud i en sand syndflod.

I virkeligheden er situationen meget mere kompliceret. De domme, man kan forvente, vil jo i praksis være totalt umulige for regeringerne at leve op til. Det hele er som bekendt baseret på troen på klimakrisen og på mulighederne mht. grøn omstilling. En regering, der er blevet dømt, har derfor valget mellem at ignorere dommen eller at forsøge at efterleve den og derved ruinere landet totalt.

Det vil være et ægte dilemma for vestlige lande, hvorimod diverse diktaturer i resten af Verden vil tage det ganske afslappet. Dels vil man ikke tillade den slags irriterende sagsanlæg, og dels ville man aldrig gøre noget forsøg på at efterleve em eventuel dom.

De store energiselskaber kan også hurtigt komme i en umulig situation. Hvis de bliver dømt til at betale fantasilliarder i erstatninger, kan deres eneste reelle mulighed være at lukke virksomheden. Så vil energiforsyningen blive overtaget af selskaber hjemmehørende f.eks. i Mellemøsten eller Kina, hvor man ikke har de samme fine fornemmelser.

Det hele er noget rod, og udviklingen her vil vise sig at være endnu et par søm i Vestens ligkiste.

Hvorfor skal vi dog det her?

Del på de sociale medier

7 Comments

  1. Trájer János

    The new Hungarian government’s climate policy has focused on the forced use of wind and geothermal investments. Where 10-15% of actual output is expected due to the basin effect, and the extracted thermal water has to be pumped back due to geological characteristics. Both are brain-teasers!

  2. Michael Gotfredsen

    Bemærk at i FN vil det være 80 % af medlemslandene der ville skulle modtage klimakompensation og 20 % som skulle formodentlig betale. Dette sammen med at hvert land har en stemme , hvis det skulle komme til en afstemning, er nok medvirkende til at der råbes højt af mange i forsamlingen om kompensation.

  3. Kære Søren
    Det er fint.

    [Forkortet af red.]

  4. Kære Allesammen
    FN er ejet og administreret af Oligarkiet.

    [Forkortet af red.]

    • Søren Hansen

      Hej Kristian,

      Siden her skal ikke bruges på at sprede vilde konspirationsteorier, så dem må du sende andre steder hen.

      Tak.

  5. Jørgen Keinicke

    I dag taler TV2 om, at jorden har opbrugt sine ressourcer for i år. Og nu vil Antonio Guterres styre klimaindsatsen i verden. Målet er det samme. En verdensregering, som med planøkonomi styrer alt.

    Det, som TV2 og FN taler for er maxisme i ny forklædning. Fra Sovjetunionen ved vi, hvor galt det kunne gå.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*