Klimarealisme i medierne, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer

Løgn, forbandet løgn og klimastatistik

I forbindelse med den globale opvarmning og tilhørende klimaforandringer er der et udbredt ønske om, at alting helst skal udvikle sig til det værre. Vi skal have flere oversvømmelser, hedebølger og naturbrande og voldsommere storme og orkaner. Når naturen ikke rigtigt vil opfylde de ønsker, sætter en vis desperation ind.

Kigger man f.eks. på orkanerne over hele Jorden i de seneste 40-80 år, er det umiddelbart svært at se nogen udvikling, hverken i antal eller styrke. Det er stærkt utilfredsstillende og nogle forskere valgte så i 2020 at kigge på et finurligt tal: Andelen af orkaner, der tilhører de kraftige kategorier 3-5. Det resulterede i kurven vist her som fig. 1.

Fig. 1: Den gængse fremstilling af udviklingen mht. orkaner

Her ser man netop den kraftige stigning, som klimaforkæmpere altid higer efter. Diagrammet har da også opnået en stor udbredelse og har bl.a. fundet vej ind som en fast bestanddel i ”faktatjekkernes” univers. Men er der overhovedet tale om lødig videnskab? Det har en Robert Vislocky skrevet en artikel om på WUWT, med samme titel, som vi har valgt her. Artiklen bringes her i let forkortet udgave:

Desværre ser jeg alt for ofte de samme forkerte (men populære) tal, der bliver brugt til at understøtte fortællingen om at visse typer af ekstremvejr er blevet betydeligt værre pga. den globale opvarmning.

Med orkansæsonen, der nu er i gang, skal vi kigge på et tal, der er kendt som andelen af kraftige orkaner af det totale antal orkaner (herefter benævnt ”Forholdet”).

I deres artikel fra 2020 viste forfatterne, at fra 1980 til 2017 blev Forholdet forøget med en statistisk synlig mængde, som forfatterne derefter pustede op til, at der er en stigning i styrken af orkanerne. Fig. 2 viser Forholdet frem til 2025, som jeg har fremstillet ud fra officielle data. Selvom forfatterne i 2020 brugte et lidt anderledes datasæt, så er den procentvise ændring i Forholdet den samme som i min figur. 

Fig. 2: Stort set samme kurve som fig. 1, men frem til 2025 og med en anden lodret skala

Naturligvis hoppede medierne med på klimavognen, så snart 2020-artiklen var udsendt. F.eks. skrev New York Times at: ”Klimaforandringerne gør orkanerne kraftigere”.

NOAA hævdede også at der er en ”betydelig global stigning i orkanernes styrke i løbet af fire årtier”.

Så hvad er problemet? Sagt meget simpelt, forholdet mellem kraftige orkaner og alle orkaner er IKKE et brugbart mål for den absolutte styrke af orkanerne. Det er en brøk med en nævner, der er skiftende. Det vil være ligesom at forbinde en høj relativ luftfugtighed med et højt dugpunkt, de to følges dog ikke nødvendigvis ad. For at vise fejlen med et ekstremt simpelt eksempel, så tænk på en orkansæson, hvor der kun var én kraftig orkan, og kun én orkan i alt. Forholdet ville få størrelsen 1, hvilket er den størst mulige værdi, og skulle være vidnesbyrd om en meget kraftig orkansæson. Og dog, med kun én orkan måtte man sige, at det var en meget mild sæson.

Det er ikke bare et tænkt eksempel, fordi man kan finde åbenlyse uoverensstemmelser over hele år globalt på basis af de faktiske tal. Som et eksempel havde 2018 43% flere orkaner i alt og 43 flere kraftige orkaner end 2024. Den samlede styrke af orkanerne var også 75% højere. Men ifølge metoden med Forholdet, ville de to år give samme resultat!! Som et andet eksempel, så havde 1990 53% flere orkaner, både totalt og kraftige, end 2009. Hertil kommer, at den samlede styrke af orkanerne var 53% større end 2009. Og dog var Forholdet i 2009 53% højere end i 1990, hvilket er en vittighed.

Tabel 1: Tallene fra eksemplerne i teksten

Der er masser af andre åbenlyse fejl ligesom disse. Bundlinjen er, at Forholdet ikke er en brugbar metode til at vurdere den samlede styrke af orkaner eller beregne nogen udvikling heri. Forholdet kan jo sagtens stige, selvom orkanernes samlede antal er faldet.

På trods af dets uegnethed bliver der ofte henvist til Forholdet, hver gang en klimaforsker eller en aktivist har behov for at tale om, at orkanernes styrke er stigende (mest fordi de andre mål, f.eks. global samlet styrke efter satellitterne blev taget i brug, eller orkaner, der er gået i land i USA i de seneste hundrede år, ikke viser nogen synlig udvikling).

En anden interessant iagttagelse er, at selvom forfatterne til 2020-artiklen kunne vise en statistisk synlig udvikling i Forholdet i perioden 1980-2017, så har der faktisk ikke været nogen udvikling i løbet af de seneste 31 år, fra 1994-2025, jfr. fig. 3.

Fig. 3: Som fig. 2, men for perioden 1994-2025
Del på de sociale medier

6 Comments

  1. Jørgen Staadsen Petersen

    Som jeg ser det, så er det ikke stormenes og orkanernes antal og styrke, som er relevant. Det er derimod konsekvenserne. Og de bliver mindre og mindre. I Danmark har vi således et bygningsreglement, som siger, at vi skal bygge huse (beboelsesejendomme) så bundsolide, at de kan modstå den orkan, som aldrig kommer.

  2. Claus Hillerup Emborg

    Men hvad er det rigtige svar på spørgsmålet så? Hvad er den absolutte udvikling i såvel antallet af orkaner totalt og antallet af store orkaner?

    • Søren Hansen

      Reelt er der ingen udvikling over de seneste 50-70 år. Måler man på orkanernes samlede styrke, er den uforandret, omend der er store udsving fra år til år.

  3. Børge krogh

    Hvis havoverfladens temperatur er stigende over et vist punkt..og det vil sige mere end 28 C⁰ vil der typisk dannes orkaner. En orkan er naturens mest effektiv måde til at afkøle et overophedet hav. Derfor må der ifl. naturens orden opstå mere orkan-aktivitet hvis der er stigende havtemperatur. Og det er der vel !?.. uanset årsagen, så hvad er problemet? Det skulle lige være at den manglende stigning i orkan-katastrofer ikke understøtter det altoverskyggende udsagn at vi har en farlig/forværret klimasituation. At den påståede “farlige” klimaændring ikke ser særlig farlig ud… så “klimapolitikken” er på vej ind i en blindgyde. Når “forholdet” mellem de kraftige orkaner og de moderate af slagsen ikke flytter sig er der vel kun at sige … hvad skulle i naturen begrunde det?

    • Søren Hansen

      Her lagde du så for med en af klimavidenskabens høkerteorier: Varmere havvand giver flere og/eller kraftigere orkaner. Det har bare ikke vist sig at være tilfældet i praksis. Temperaturen af havoverfladen er steget i takt med den globale opvarmning og hele havet ned til 2000 m’s dybde menes at have fået tilført en smule energi. Men der er ikke nogen stigning i forekomsten af orkaner, så åbenbart er der andre mekanismer på spil – der kan hjælpe havet af med overskudsvarmen.

    • Børge krogh

      Øv .. Søren H. har jo helt ret i sit svar på min kommentar. Jeg har læst “tabel 1” helt forkert! Sorry. Når jeg søger lidt bedre i “litteraturen” viser det sig at det faktisk var paradoxet vdr. orkaner der gav et ekstra stød til formulering af “kaos-teorien” i klima-henseende.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*