DTU har afskediget Henrik Svensmark og nedprioriterer samtidig det forskningsområde, han har brugt det meste af sit liv på at udvikle. Det afgørende spørgsmål er ikke, om man på forhånd tror på hans teori. Spørgsmålet er, om den får lov til at blive undersøgt ordentligt.
Clintel har netop offentliggjort min engelske artikel om afskedigelsen af den danske klima- og rumforsker Henrik Svensmark.
Anledningen er en usædvanligt god og undersøgende artikel i Berlingske. Videnskabsjournalisten Lars Henrik Aagaard nøjes ikke med at sætte det sædvanlige mærkat »kontroversiel« på Svensmark. Han stiller det spørgsmål, som DTU helst vil slippe for at besvare:
Er der blot tale om afskedigelsen af en medarbejder, der nærmer sig pensionsalderen – eller lukker DTU reelt et internationalt anerkendt, men videnskabeligt ubekvemt forskningsprogram?
Henrik Svensmark kalder selv afskedigelsen et dødsstød mod den forskning, han i høj grad har været med til at grundlægge. Samtidig bekræfter direktøren for DTU Space, at forskningen i atmosfærisk fysik nu bliver »væsentligt nedprioriteret«.
Klimaet er ikke kun CO₂
Svensmarks forskning handler om, hvordan Solen og den kosmiske stråling kan påvirke Jordens skydække.
Mekanismen er i princippet forholdsvis enkel:
Når Solens aktivitet ændrer sig, ændres også den mængde kosmisk stråling, der når Jordens atmosfære. Den kosmiske stråling danner elektrisk ladede partikler – ioner – i luften. Ionerne kan hjælpe meget små partikler med først at blive dannet og derefter vokse sig så store, at vanddamp kan fortættes omkring dem.
De bliver med andre ord til små frø for skyerne.
Skyer har stor betydning for Jordens temperatur, fordi de både kan tilbagekaste sollys og holde på varme. Ændringer i skydækket kan derfor påvirke klimaet.
Flere led i denne kæde er blevet påvist eksperimentelt. Det store ubesvarede spørgsmål er, hvor stærk den samlede virkning er ude i den virkelige atmosfære.
Svensmark påstår ikke, at CO₂ ingen betydning har. Hans pointe er, at Solen, skyerne og den naturlige variation muligvis spiller en større rolle, end de nuværende klimamodeller regner med.
Det burde være et oplagt emne at undersøge – ikke et emne, man lukker administrativt.
DTU skylder en faglig forklaring
Svensmark var stadig aktiv og forberedte et nyt eksperiment. Ifølge ham selv havde ledelsen blot få måneder tidligere fortalt, at hans forskning var vigtig, og at den skulle fortsætte.
Han fortæller også, at han efter positive internationale bedømmelser var blevet udpeget til et professorat i 2016. Udnævnelsen blev imidlertid standset af en ny rektor, hvorefter Svensmark fortsatte som seniorforsker. I 2021 forsøgte DTU igen at afskedige ham, men han fortsatte blandt andet efter protester fra udenlandske forskere.
DTU vil ikke kommentere forløbet med henvisning til, at der er tale om en personalesag.
Det er kun halvdelen af historien.
De personlige forhold i en afskedigelsessag kan naturligvis være fortrolige. Men den videnskabelige begrundelse for at nedprioritere et helt forskningsområde bør ikke være hemmelig.
Hvorfor lukker man et aktivt forskningsprogram? Hvad er den faglige vurdering? Og hvad skal der ske med eksperimenterne, udstyret og den opbyggede viden?
Ordene »strategisk prioritering« er ikke en videnskabelig forklaring. Det er ledelseståge.
Svensmark er ikke en marginal forsker
Man kan være enig eller uenig i Svensmarks hypotese. Men man kan ikke seriøst afvise ham som en ubetydelig forsker.
Hans videnskabelige arbejder er citeret mere end 7.000 gange, og hans såkaldte h-indeks er omkring 30. Det er en ganske betydelig gennemslagskraft – især inden for et lille og omstridt forskningsområde, hvor man ikke automatisk samler tusindvis af citationer gennem deltagelse i enorme internationale forskergrupper.
Mange citationer beviser naturligvis ikke, at Svensmark har ret.
Men de beviser, at hans forskning er seriøs nok til, at andre forskere over hele verden har været nødt til at forholde sig til den.
Kritik kræver argumenter
I Berlingskes artikel antyder klimaforskeren Jens Hesselbjerg Christensen, at Svensmark har tilpasset sin forskning for at få sin oprindelige teori til at passe. Når teorien ikke holdt, skulle Svensmark efter sigende blot have tilføjet »en arm eller et ben«.
Det er en alvorlig beskyldning mod en kollegas videnskabelige hæderlighed.
Men Hesselbjerg nævner ikke én bestemt artikel, ét forkert eksperiment, én problematisk måling eller én konkret metodefejl.
Sådan bør videnskabelig kritik ikke foregå.
Når eksperimenter viser, at virkeligheden er mere indviklet end den første hypotese, undersøger man de ekstra mekanismer. Det er ikke fusk. Det er netop sådan naturvidenskaben udvikler sig.
Hvis Hesselbjerg mener, at Svensmark har arbejdet uvidenskabeligt, må han fremlægge dokumentationen. En løs mistænkeliggørelse er ikke nok.
Forskningen skal fortsætte
Det vigtigste er nu ikke at føre en langvarig personalesag mod DTU. Det vigtigste er at sikre, at forskningen overlever.
Der bør findes et nyt institutionelt hjem til Henrik Svensmark og hans medarbejdere. Udstyret og den opbyggede ekspertise skal bevares, og der bør skaffes international finansiering til det næste afgørende skridt.
Det næste skridt er at udvikle en klimamodel, hvor sammenhængen mellem solaktivitet, kosmisk stråling, dannelse og vækst af partikler samt skydannelse indgår sammen med CO₂ og de øvrige kendte klimapåvirkninger.
Så kan hypotesen testes mod observationerne.
Hvor meget af den moderne temperaturudvikling skyldes menneskelig påvirkning – og hvor meget skyldes naturlige variationer?
Det er ikke blot et akademisk spørgsmål. Svaret har kolossal betydning for en klimapolitik, der koster verdenssamfundet enorme beløb.
Hvis Svensmarks mekanisme viser sig at have lille betydning, har vi lært noget vigtigt. Hvis den viser sig at have stor betydning, har vi lært noget endnu vigtigere.
Begge resultater er bedre end ikke at undersøge sagen.
Videnskabelige hypoteser skal ikke afgøres af universitetsledelser, politiske hensyn eller løse beskyldninger. De skal afgøres af eksperimenter, observationer og modeller, der kan efterprøves.
Henrik Svensmarks forskning må derfor ikke ende med en administrativ beslutning på DTU.
Den skal have mulighed for at møde den eneste dommer, der virkelig tæller: Virkeligheden.
Titlen sætter både personsagen og det egentlige problem på spidsen: Det afgørende er ikke Svensmarks ansættelse, men at et væsentligt forskningsspor risikerer at blive lukket.
Den engelske Clintel-version findes her. (Clintel)
Danish
Jeg er oprørt. Jeg er godtnok gammel forsker (genetik), omend hverken klimatolog eller rumforsker. Men jeg kender reglerne for god forskning og administration af den i universitets-sammenhæng. DTU vil gerne være et universitet (det ville AUC også), men opfører sig efterhånden som Trump, der egenhændigt vil bestemme, hvem der må forske i hvad, og mene hvad. I Danmark!
Jeg mindes ikke nogensinde at være blevet så oprørt, som da jeg – for snart mange år siden – første gang hørte om Henrik Svensmark, der var ved at blive frosset ud p.g.a. sin originale forskning i noget, der ikke harmonerede med den grasserende klimatisme. Jeg kan faktisk ikke huske, om det var før eller efter den tåkrummende fyring af Henrik Møller fra Ålborg Universitet?
Men Svensmark fik åbenbart lov til at overleve med lav profil på ”tålt ophold”, og nu er den så gal igen. DTU skulle skamme sig: De kryber i ly og har ”ingen kommentarer, det er en personalesag”. Vi er snart tilbage i den sene middelalder, hvor bl.a. Giordano Bruno blev brændt på bålet i 1600, fordi han bl.a forfægtede den kopernikanske opfattelse af solen som universets centrum. Galilei blev først i 1633 idømt livsvarigt fængsel/husarrest, og døde i 1642 med en vis frihed til at skrive. Men det er snart 400 år siden!
Det er bundløst uakademisk og uretfærdigt at lukke munden på en forsker, hvis resultater har så stor internationial gennemslagskraft. Jeg finder hans publicerede resultater meget overbevisende og grundigt underbyggede.
DTU skulle skamme sig: ”DTU skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed inden for videnskabsetiske rammer samt bidrage til at udbrede kendskabet til videnskabens arbejdsmetoder, ingeniørmæssig kreativitet, teknologiske og samfundsrelaterede resultater, herunder sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for ikke-forskningsbaserede uddannelser.” (sic!)
Der bør rejse sig et ramaskrig i hele den akademiske verden!
Den bedste hævn vil være, at han får success på et anerkendt universitet.
Galileo Galilei skrev i 1610, at solen er centrum i vores solsystem ligesom Nicolaus Kopernikus i 1500-tallet havde gjort det før ham. Galileo Galilei blev tvunget af kirken til at afsværge denne opdagelse og fik først en undskyldning af den katolske kirke i 1992 da pave Johannes Paul II efter en 13 års kommissionsundersøgelse kom frem til at det var forkert af kirken at dømme Galilei som kætter.
Det minder om fyringen af Henrik Møller, professor ved Ålborg Universitet. Denne skandale er grundigt belyst i P.Skeel Hjorts bog “En Skjult magt”, hvor specielt efterskriftet er værd at læse, hvis man ønsker et indblik i hvilke beskidte metoder, der bruges for at stoppe dygtige menneskers forskning, hvis det strider imod regeringens politik. Med den skandale i baghovedet, skulle det ikke undre mig, om fyringen af Svensmark er endnu et eksempel på, at forskningen ikke er fri, men holdes i stramme tøjler af regeringen og af de “grønne” industrier, som finder forskningen “uhensigtsmæssig” for deres butik. I skandalen med Henrik Møllers fyring var det Vestas, som vandt kampen over den frie forskning, idet Vestas støttede Ålborg Universitet med mange millioner kroner årligt. Lad os håbe, at Svensmarks forskning overlever. Eventuelt i udlandet. Schweitz ville være et oplagt sted.
Tak, Karl Iver, for dette indlæg. Jeg er chokeret over fyringen, jeg troede ikke vi i Danmark havde berufsverbot for anderledes tænkende forskere. Det var noget man læste om skete i udlandet for IPCC kritikere. Hvad har fx Hesselbjerg af forskningsmæssig baggrund, andet end IPCC møder, til at kritisere Svensmark’s forskning??
Jeg kan selv mærke, at nogle af mine tidligere samarbejdspartnere indenfor miljøkemi og LCA har trukket sig, fordi jeg skriver klimaindlæg, der ikke er i tråd med den herskende mening/klasse. De tror heller ikke på mine objektive diagrammer over havisens udvikling i Arktis, der viser, at isen ikke på vej til at forsvinde, som DMI siger, og de derfor tror på uden selv at checke.
Heldigvis er jeg eller mit institut ikke mere afhængig af statslige projektbevillinger, men hvorfor ikke mere bruge min viden indenfor fx. PFAS, hvor jeg har landets bedste CV og bl.a. en publikation med over 4000 citations?
Ja det kræver et godt bryst at tale fanden midt imod.
Jeg håber du kan komme til min recepton: https://dahl-madsen.dk/2026/07/fisk-boeger-og-fremtidens-mad-jeg-fylder-80/
Hvor jeg tror Henrik også kommer
“Clintel har netop offentliggjort min engelske artikel om afskedigelsen af den danske klima- og rumforsker Henrik Svensmark”
– artiklen er også offentliggjort på WUWT:
https://wattsupwiththat.com/2026/07/21/henrik-svensmark-fired-by-his-university/
, hvor den (til nu) har resulteret i ikke mindre end 105 kommentarer – et vidnesbyrd om, at Henrik Svensmarks indsats er kendt over den ganske verden! 👍
Det er meget trist. Vi troede, at vi var færdige med at brænde hekse på bålet.
Jeg kan forstå, at processen har været meget hurtig. Kan det have noget at gøre med ”Danmarks grønneste regering”?