Det er sommertid, og man kan tænke på at sidde ude i haven, tage på stranden, spise ispinde eller nyde kolde drikkevarer. Det er noget, som vi her i det kølige nord drømmer om i ni måneder af året.
Men man kan også iføre sig de negative briller og tænke på, at sommervarmen er ledsaget af hedebølger, der medfører overdødelighed og mange andre ulykker. Og næste skridt er at kæde hedebølgerne sammen med den menneskeskabte globale opvarmning, og så må der agiteres for grøn omstilling og ”netto-nul”, dvs. et totalt ophør af brugen af kul, olie og gas.
Holdningen blandt klima-aktivistiske sjæle er naturligvis, at man aldrig skal lade en god hedebølge gå til spilde. Den skal kædes sammen med de menneskeskabte klimaforandringer og det helst inden, at ispinden er spist.
Nogen vil indvende, at vi altid har en eller flere perioder om sommeren, hvor det er varmt, og måske adskiller nutiden sig ikke så meget fra de seneste 50-100 år. Men så er der heldigvis hjælp at hente fra ”videnskaben”.
Her skal vi naturligvis have fat i World Weather Attribution, WWA (”Verdens Vejr-Sammenkædning”), som er velkendt af læserne her på siden. WWA er en kreds af forskere, ledet af en Friederike Otto, der har specialiseret sig i lynhurtige analyser af tilfælde af ekstremvejr, og en sammenkædning med den globale opvarmning.
WWA har naturligvis været aktiv i forbindelse med hedebølgerne. Hurtige analyser er udkommet, og medierne har slugt det råt, som man ser her i New York Times:
NYT forklarer, at forskerne kiggede på en såkaldt Wet Bulb Globe Temperature, WBGT, som er et forsøg på at sætte tal på den varmestress, man vil opleve ude i solen. Det er en kombination af en temperaturmåling, en såkaldt våd temperaturmåling (heraf ”wet bulb”), et mål for vinden og varmestrålingen fra Solen.
WWA fremskaffer nu tal for WBGT i de ramte områder, i første omgang de målte værdier. Men da analysen skal udkomme, før hedebølgen er slut, bruger man vejrforudsigelser for den sidste del af perioden.
Derefter sættes computeren i gang med at fortolke data, og der foretages sammenligninger med et tilfælde, hvor der ikke havde været nogen global opvarmning. Herefter når man frem til konklusionen, som også fremgår af NYT’s overskrift: ”Hedebølgen ville i store træk have været umulig uden klimaforandringer”. Årsagen til, at vi ser den nu, er, at Jorden er blevet 1,4 grader celsius varmere.
I WWA’s egen rapport kan man læse mere om hedebølgen i det nordøstlige USA og Canada. De bringer diagrammet vist her som fig. 2. Her ser man, hvordan WGBT i år var langt over, hvad man har oplevet i de seneste 75 år. Herom skriver WWA:
Målingen denne gang overskred den tidligere rekord med en meget stor forskel. Mens man generelt taler om at ”rekorden bliver slået”, har man i den videnskabelige litteratur på det seneste brugt udtrykkene, at ”rekorden blev knust” eller ”smadret”, for på den måde at vise, hvor stor forskellen er. Forskning viser, at sandsynligheden for knuste rekorder hænger sammen med hastigheden på den globale opvarmning, hvilket betyder, at den meget hurtige stigning i udledningerne af drivhusgasser i de senere år har gjort den slags begivenheder meget mere sandsynlige.
WWA nævner, at man reelt ikke har målinger af WGBT, man bruger nogle tilnærmede og beregnede værdier på grundlag af temperatur og luftfugtighed. Så det er lidt uklart, hvordan deres tal overhovedet er fremkommet.
Også danske medier er hoppet med på vognen, her Weekendavisen:
I sidste uge, mens temperaturrekorder faldt på stribe i både Danmark og det øvrige Europa, udsendte en gruppe videnskabsfolk en rapport, der satte tal på, hvor meget af det ekstreme vejr der skyldtes den globale opvarmning.
Videnskabsfolkene, der er tilknyttet World Weather Attribution, et globalt netværk af klimaforskere, var ikke i tvivl: Hedebølgen i Europa i juni 2026 var blevet langt mere sandsynlig og mere intens som følge af menneskeskabte klimaforandringer.
Rapporten er et eksempel på attributionsvidenskab, [der] er nyttig i et politisk perspektiv, fordi forskerne gradvist kan opbygge et vidensgrundlag om ændringer i sandsynligheden for alvorlige vejrhændelser, men samtidig kan den også bruges til at råbe folk op:
Erkendelser fra attributionsvidenskab bliver i stigende omfang brugt ved domstole i sager mod dem, der beskyldes for at have et særligt ansvar for klimaforandringerne og det ekstreme vejr, der er forbundet med dem.
Som vi allerede har nævnt flere gange her på siden, er Sammenkædningen ikke videnskab, men derimod et værktøj til politisk agitation. På WUWT tager Anthony Watts fat i New York Times’ artikel. Han klandrer den for ukritisk at referere alt, hvad WWA kommer med, uden på nogen måde selv at forsøge at tage stilling. Derefter piller Watts WWA’s fremgangsmåde totalt fra hinanden:
WWA begynder med klimamodeller, skaber en tænkt version af Jorden uden nutidens udledninger af drivhusgasser og sammenligner den fantaserede verden med nutidens klima, som også fremgår af modeller. Resultatet er ikke en måling, det er et gæt baseret på antagelser om CO₂ som drivkraft bag klimaforandringer, som allerede er lagt ind i klimamodellerne. NYT forklarer aldrig den forskel. I stedet fremlægger det fortænkte modelresultater, som om det var noget, man har målt. Og endnu mere betænkeligt er det, at NYT helt ser bort fra de historiske hedebølger.
Herefter gennemgår Watts hedebølger, tilbage i 1930’erne og helt tilbage til 1901 og 1911. De var mindst lige så alvorlige som den i 2026.
Tilbage til Weekendavisen, hvor journalisten dog i modsætning til NYT forsøger at dele sol og vind lidt mere lige. Han citerer ingen anden end Roger Pielke Jr., en arg kritiker af WWA:
»Hvis man designer videnskab med det formål at vinde en retssag, er det næppe en opskrift på den bedst mulige videnskab,« siger han.
Efter hans opfattelse går den moderne attributionsvidenskab for langt, når den forsøger at beregne, hvor stor en rolle drivhusgasser spiller for en konkret hedebølge eller storm, fordi vejret er et kaotisk system, hvor mange faktorer er involveret.
Pielke kritiserer desuden attributionsvidenskab for at skippe besværlig fagfællebedømmelse ved at levere lynanalyser af aktuelle vejrfænomener, som for eksempel sidste uges rapport fra World Weather Attribution.
»De udsender pressemeddelelser, ofte dagen efter en begivenhed, så de kan komme hurtigt ud i medierne. Derfor mener jeg, at feltets medieprofil er langt større end dets videnskabelige profil,« siger han.
Men det kan Weekendavisen naturligvis ikke leve med, så til sidst får vi det sædvanlige forsvar for Sammenkædningen. Ja, det er rigtigt, at de enkelte lyn-rapporter ikke er fagfællebedømt, men det er til gengæld de anvendte metoder. Så er alt i orden igen.
Vi kan slutte med et muntert lille eksempel gravet frem af Paul Homewood fra Not a Lot of People Know That.
I et engelsk medie ved navn GBN kunne man læse, at de seneste hedebølger i England havde kostet 2700 mennesker livet. 550 dødsfald indtraf mellem 21. og 29. maj, mens hedebølgen 18.-28. juni kostede 2200 menneskeliv.
Det fremgik af en videnskabelig rapport fra London, hvor man også kunne læse, at menneskeskabte klimaforandringer havde forværret situationen i betydelig grad. Den globale temperatur er steget med 1,4 grader siden førindustriel tid, og det bevirkede, at hedebølgerne blev 3-4 grader varmere, end de ellers ville have været.
Beskeden lyder bekendt, og det fremgår da også, at en professor ”Fredi Otto” har deltaget i forskningen. Det er jo nok Friederike Otto fra WWA, hun huserer netop i London.
GBN giver ikke udtryk for den mindste tvivl, på nær et enkelt citat fra forskergruppen:
Forskningsholdet brugte historiske data for dødeligheden for med computermodeller at beregne de mulige dødsfald under de seneste hedebølger, selvom de erkender, at deres skøn bygger på antagelser, der måske ikke viser sig at være præcise.
I en opfølgende artikel, også fra GBN tager et par Oxford-professorer WWA-folkene ved vingebenet og påpeger, at det hele er baseret på luftige computermodel-beregninger. De ekstra dødsfald burde jo vise sig i statistikken, som en top på kurven, men den kan man ikke se. Der døde rent faktisk ikke flere under de to hedebølger, end man har set i de samme uger i de seneste 10 år. En af Oxford-folkene siger:
Modeller fortæller os ingenting. Modeller udforsker muligheder, men overvågning fortæller os, hvad der skete. Når de to er uenige, bør vores instinkt være at kigge på data, fremfor at stole på modellen.
Ja, hele WWA’s virksomhed er så tæt på svindel, som noget kan være. Den er født af et brændende politisk ønske om at ”redde” Verden fra klimakrisen, og så gælder alle kneb. Fig. 2 er jo et fint eksempel på hvordan, der uhæmmet manipuleres. 2026 stikker ud, ja, men lige fra 1950 og frem til 2025 er der slet ikke nogen tendens i opadgående retning. Det skulle man vel ellers forvente, i takt med den gradvise globale temperaturstigning. Om 2026 reelt var så meget varmere, fortaber sig naturligvis i computermodellernes tåge, men selvom det var, så er det et udslag af vejr og ikke klima.
Man kunne imidlertid, i forbindelse med sager som disse, godt tænke sig, at medierne var lidt mere vågne – og kritiske.
Danish
Jeg undrede mig over de netop mente at en af de steder der slog varmerekord, var vist nok HC Andersens lufthavn – det var hele 37 grader, men da man så kiggede på målinger på DMI, sagde de maks 36 grader? Og det var jo ikke langt fra den sidste varmerekord – og hvordan har lufthavne udviklet sig siden 70erne?? I Vestjylland var temp noget lavere
HC Andersens “Lufthavn” er jo brugt meget lidt nutildags, men der er stadigvæk masser af asfalt og beton.
Ja, det var mærkeligt, at DMI’s målinger fra stationen viser 36 grader som maksimum, men pludseligt, i dagsoversigten for Odense Kommune er maksimum sat op til 37 grader. Det er der ikke nogen god forklaring på.
Dr. Friederike Otto er PhD i videnskabsfilosofi og er bl.a. forfatter til værket “Klimaungerechtigkeit: Was die Klimakatastrophe mit Kapitalismus, Rassismus und Sexismus zu tun hat”. Måske er det bare mig, der er en gammel konservativ klaphat, men jeg ville forvente et andet fokus fra en klimatolog, der burde være optaget af naturvidenskabelige sammenhænge.
At slette folks indlæg, uanset hvor “dumme” klimarealisme mener de er, giver ikke flere læsere. I er velkommen til at komme med modsvar, men slette folks indlæg er ikke særligt godt og der er vel “plads” til alle tanker eller hvordan?
Hvad er det, vi har slettet?
Mit indlæg var væk da jeg skrev det, nu er den tilbage?
Når man skriver en kommentar, ligger den til godkendelse, der godt kan tage noget tid. Først derefter er den synlig på hjemmesiden.
“Forskning viser, at sandsynligheden for knuste rekorder hænger sammen med hastigheden på den globale opvarmning, hvilket betyder, at den meget hurtige stigning i udledningerne af drivhusgasser i de senere år har gjort den slags begivenheder meget mere sandsynlige.”
Krige udleder rigtig meget CO2, hvor stor indflydelse har de på CO2 i atmosfæren?
Jeg har stillet spørgsmålet til ChatGPT:
https://chatgpt.com/share/6a5b9f8c-7694-83eb-997f-d0abfeee787b
Citat :
“Fig. 2 er jo et fint eksempel på hvordan, der uhæmmet manipuleres. 2026 stikker ud, ja, men lige fra 1950 og frem til 2025 er der slet ikke nogen tendens i opadgående retning. ”
Hmmmm…,
Det afhænger vel af øjnene der ser.
Jeg har gjort mig den lille ulejlighed ( efter bedste evne ? 😉 ) at aflæse dataene i Fig.2 og indsætte dem i mit regneark og lavet et tilsvarende søjlediagram.
Da du har givet udtryk for at du ikke mener min Loell-smoothing metode er brugbar, har jeg denne gang i stedet brugt “Least Square Metoden” til at beregne tendensen fra 1950 til 2025.
Jeg har ikke medtaget 2026, da året jo endnu ikke er omme.
Resultatet ses her :
https://www.dropbox.com/scl/fi/3cr1dlelpajnkd4nc9ikl/klim1807C.png?rlkey=2sgdbecuzw7gmw5xf1hj2a3zl&dl=0
Mig synes altså at det for mig ser ud til at der er en stigende tendens,ca. 0,13⁰C pr. årti for at være helt ( nogenlunde ) præcis.
Og så har jeg såmænd da også, bare for sjov, lavet en Lowell-smooth beregning på den samme kurve, som så kan ses her :
https://www.dropbox.com/scl/fi/m7vyzumk7azaz1jfk0pmn/klim1807E.png?rlkey=zy16rf9ykonedtofjrm1ugbnq&dl=0
Mig synes altså at forskellen ser ud til at være næsten ( nogenlunde ) ens!
😉
Ha’ en fortsat go’ W/E!
Maxima:
1955
1966
1977
1988
1999
2011
2024
Det ligner solens 11 års cyklus. Burde kurven ikke sammenlignes med antallet af solpletter i perioden?
Godt observeret, og fra
https://www.sidc.be/SILSO/datafiles
har jeg hentet årlig opgørelse over solpletter siden 1950.
Disse har jeg lagt i mit regneark og “kompatibiliseret” med min Lowess (!!!) kurve, så de kan sammenlignes, resultatet bliver dette :
https://www.dropbox.com/scl/fi/8kfnf9vus5mbay5p5s7ch/klim1807F.png?rlkey=cutzwr3dhtxzev0xg346ahs5r&dl=0
Blå er 5-year Lowess-smoothed WBGT for det nordøstlige USA ( fra den tidligere graf ) , og orange er gennemsnitlig årlig antal solpletter, som er “kompatibiliseret”, så de kan sammenlignes med wbgt, y-aksen skal altså ikke tages bogstaveligt som udtryk for det faktiske antal solpletter.
Jeg skal ikke kloge i, hvorvidt der er en åbenlys sammenhæng, men bare konstatere at den årlige variation af wbgt viser en stigende tendens, hvilket ikke er tilfældet med solplet-antal.
Noget andet må altså påvirke WBGT!
Hvad mon?
I øvrigt skal det bemærkes at WBGT ikke er helt det samme som temperatur, men en kombination af temperatur og fugtighed. Og om det i det hele taget er “langtidsholdbart” at sammenholde en forholdsvis lille del af jordens overflade (nordøstlige usa ) med solpletter kan vel diskuteres. Andre forhold end solpletter ( f.eks havstrømme, nino osv. ) kan vel have indvirkning på WBGT i NØ USA, så …,
Børge Krogh, Jeg ved ikke, om solens 11 års cyklus skulle vise sig i antal solpletter. Det gør den åbentbart ikke. Men en 11 års cyklus ligner det, og den eneste jeg kender med den periode er solens 11 års cyklus. Så det er måske bare endnu et tegn på, at det er solen, som er den styrende faktor.
@Børge Krogh
Du har medtaget tal for alle årene, og dermed viser din kurve vel bare den generelle opvarmning, som ingen bestrider. Nogle af årene har der næppe været hedebølger af betydning. Kigger man derimod på toppene på WWA’s figur, så er der ikke nogen tydelig tendens før det store spring i 2026. Derfor er 2026 ikke nødvendigvis nogen følge af en udvikling, men derimod et udslag af faktorer i vejret. Andet skal du ikke lægge i mit udsagn.
Klimasvindel er når man skræmmer befolkningen og beriger sig selv på påstande om klima, som ikke kan måles, dokumenteres og eftervises.
Man skal ikke tilskrive meningsmedløbere (fx Panik-Mættøøøh) onde eller egoistiske motiver, hvis der blot er tale om uvidenhed og naivitet.
Med Panik-Mættøøøh tror jeg nu nok der også er tale om karrierepleje.