Vi har hørt mange gange, at vi kun har få år til at redde kloden. Men menneskernes levevilkår er i dag bedre end nogen sinde. Hver sommer beskrives som den værste nogensinde, og hver storm eller oversvømmelse fremstilles som et bevis på, at civilisationens undergang er lige om hjørnet. Men fakta viser noget helt andet.
Det er således på tide at genindføre proportionerne i klimadebatten.
Klimaet er generelt blevet varmere igennem de seneste ca. 300 år. Det vil sige, siden at den Lille Istid var på det koldeste. Menneskets udledning af CO₂ er en del af forklaringen. Men det betyder ikke, at verden er ved at bryde sammen. Tværtimod viser fakta en bemærkelsesværdig positiv udvikling.
Antallet af mennesker, der mister livet i naturkatastrofer, er faldet dramatisk gennem det seneste århundrede. Ikke fordi naturen er blevet mindre voldsom, men fordi mennesket er blevet bedre til at beskytte sig gennem teknologi, varsling og robuste samfund. En generelt bedre økonomi har gjort det muligt at investere i varsling, diger, bedre byggeri og effektivt katastrofeberedskab.
Den økonomiske belastning fra naturkatastrofer har over tid været faldende, da dette skal ses i forhold til den samlede velstand. Belastningen måles i promille af BNP. Verden i dag har således bedre råd til at udbedre skaderne fra diverse naturkatastroferne end tidligere.
Satellitter viser desuden, at Jorden er blevet væsentligt grønnere gennem de seneste årtier. Højere CO₂-koncentrationer fungerer som plantegødning, og sammen med bedre landbrugsmetoder og ændrede klimaforhold har det øget vegetationen mange steder på kloden. Jorden er således generelt blevet grønnere og mere frodig.
Den globale fødevareproduktion fortsætter med at sætte rekorder. Samtidigt er ekstrem fattigdom faldet markant, levealderen steget, og langt færre mennesker dør af infektionssygdomme end tidligere. Disse fremskridt skyldes velstand, innovation, rent drikkevand, bedre ernæring, vaccinationer og moderne sundhedsvæsener.
Et andet overset faktum er, at kulde fortsat dræber væsentligt flere mennesker end varme. Forskning peger også på, at faldet i kulderelaterede dødsfald indtil nu har været større end stigningen i varmerelaterede dødsfald. Det betyder naturligvis ikke, at hedebølger er ufarlige, men helt generelt må kulde anses som mere farlig end varme.
Homo sapiens udviklede sig i Afrika, hvor varmt klima har præget vores fysiologi. Vi er således udviklet til effektiv varmeafgivelse gennem sved, og vores største historiske udfordring har generelt været kulde og ikke varme. Det betyder ikke, at stigende temperaturer er uden problemer, men det minder os om, at mennesket i gennem tiderne har været gode til at håndtere varmen.
Også fortællingen om naturbrande fortjener noget interessant. Globalt er det samlede brændte areal faldet væsentligt over de seneste 100 år. Selv lande som Grækenland, Italien, Frankrig, Spanien og Portugal har over årene oplevet et fald i det brændte areal. Så vidt vides, er årsagen her bedre brandforebyggelse og -bekæmpelse.
Disse fakta er alle argumenter imod den alarmisme, som i alt for høj grad dominerer den offentlige debat.
Når unge mennesker fortæller, at de ikke tør få børn af frygt for klimaet, eller når skoleelever får indtryk af, at verden er tæt på at blive ubeboelig, har debatten mistet jordforbindelsen. Så er det på tide at vi får fakta på plads.
God klimapolitik kræver ikke panik. Den kræver teknologi, innovation, økonomisk vækst, internationalt samarbejde og en nøgtern vurdering af både risici og muligheder.
Velstående og velfungerende samfund er som bekendt væsentligt bedre til at beskytte både mennesker og natur end fattige samfund. Fokus bør således ikke kun være på at reducere CO₂-udledningen, men meget mere på at sikre fortsat økonomisk vækst igennem innovation og teknologisk udvikling.
Historien viser tilsvarende, at menneskeheden igen og igen har løst enorme udfordringer gennem viden, forskning og velstand – ikke gennem frygt.
Der er således god grund til at bekæmpe klima-alarmismen. Og den mest effektive måde er via fakta.
Når fakta bliver ubehagelige, er løsningen ikke at ignorere fakta. En seriøs klimadebat kræver derimod, at alle former for fakta kommer på bordet.
Alarmister er generelt ikke interesseret i fakta, hvis de går dem i mod, da deres primære ønske er at blæse alarm. Alarmister vil således typisk undgå en konfrontation med fakta, som går dem imod. Men så må vi konfrontere dem med fakta igen og igen. Og hvis de systematisk flygter fra en konfrontation med fakta, så taler det for sige.
Fakta må således anses for at være det bedste våben imod alarmismen.
Danish
Udmærket indlæg som egner sig som avisindlæg. Jeg synes dog, der er tale om fakta dokumenteret på samme måde som klimaaktivisterne gør. Når jeg ser en sætning som denne: “Fokus bør således ikke kun være på at reducere CO₂-udledningen”, så gyser jeg. Tror forfatteren virkelig ligesom klimaaktivisterne, at det er stigningen i atmosfærens CO2-koncentration pga. menneskers udledninger, der er forklaringen på den nuværende varmeperiode? Er klimaet ikke mere kompliceret end, at stigningen i en enkelt drivhusgas kan forklare udviklingen samtidig med, at varmen i sig selv øger CO2 i atmosfæren (feedback), og der er en videnskabelig undersøgelse refereret her på siden, som konkluderede, at øgningen af solindstrålingen alene kunne forklare opvarmningen. Det er da kun klimaaktivister, der afviser, at solen er fundamentalt afgørende for Jordens klima!
Desuden tror klimarealister, ligesom klimaaktivister, på, at det med menneskelige kræfter, og uden hensyn til entropien, kan lade sig gøre at nedsætte CO2-koncentrationen, endsige stoppe stigningen, når omsætningen i C-kredsløbet er øget så meget? Min vurdering er, at dette vil kræve “gudekræfter” og et meget koldere klima. “Skaberen”, som sikkert også klimaaktivister tror på, har med regelmæssige mellemrum foranstaltet istider (ligesom årstider og El Niño’er) – dette vil nok ske igen indenfor 1000 år ifølge istidseksperter.
De allerfleste naturbrande er menneskeskabte. Enten (flest) påsatte eller ved skødesløshed.
Naturbrande var allerede for 70 år siden et almen kendt fænomen, prøv at google
“carl barks skovbrand”
Karl Iver Dahl-Madsen: Mange tak for dine meget positive kommentarer. Til det du skriver, kan jeg kun sige, at folk i dag generelt er dårligt informeret/uddannet i forhold til naturvidenskab og økonomi. Derfor er folk lette at manipulere og skræmme.
Karl Iver Dahl-Madsen: Mange tak for dine meget positive kommentarer. Til det du skriver, kan jeg kun sige, at folk i dag generelt er dårligt informeret/uddannet i forhold til naturvidenskab og økonomi. Derfor er de lette at manipulere og skræmme.
Fremragende indlæg, Jørgen. Du får klart og overbevisende genindført proportionerne i klimadebatten og viser, hvor meget fakta, velstand og menneskelig tilpasning betyder. Det store spørgsmål er næsten: Hvordan i alverden er det alligevel lykkedes at få så mange mennesker til at tro, at Jorden er på vej mod undergang, når udviklingen på alle afgørende områder går den modsatte vej?
Det handler om at forsyne det store flertal af befolkningen med fakta, så de kan modstå alarmismen. I et demokrati betyder det jo rigtigt meget, hvad flertallet mener.
Så rigtigt, men fakta kan vist sjældent trumfe det troende menneskes overbevisning. Så fakta har svære vilkår. 😕