EU i kovending

Klimapolitikken, både i Danmark og i EU, har hidtil stået fast på, at landbrugets dyrehold er en væsentlig kilde til metan- og CO₂-udledninger, og det er et afgørende problem, der skal håndteres på vejen mod det forjættede ”netto-nul” i udledningerne. En oplagt måde, hvorpå man kan opnå hurtige resultater, er simpelthen ved at nedskære antallet af dyr. Det fremføres af Klimarådet, og af aktivister, der vil have os til at dyrke og spise bønner (”bælgfrugter”) i stedet for. Kun derved kan vi blive frelst. I flere europæiske lande var man langt fremme med planer om massenedslagtninger af dyr, f.eks. Irland og Holland.

Men så er der sket noget, der næsten ligner et mirakel! EU-kommissionen – af alle – er kommet i tanke om, at der faktisk er mange fordele ved husdyrbrug, ikke mindst de forhadte køer. De er en kilde til værdifuldt protein i store mængder, og hvad der er lige så vigtigt, de kan græsse på arealer, der reelt ikke kan bruges til andet. Europa har således masser af områder, der er bevokset med græs, men hvor det ville være helt umuligt at dyrke bønner.

I en ny Meddelelse, med navnet ”En EU-strategi for husdyr” skriver Kommissionen nu:

I dagens Europa er husdyrbrug en mangfoldig og kompleks erhvervsaktivitet, som tegner sig for ca. 40 % af EU’s landbrugs merværdi og genererer en årlig omsætning på 400 mia. EUR. Det har stor social og territorial indvirkning, idet det beskæftiger omkring 7 mio. mennesker og hviler på 4 mio. bedrifter, der er fordelt over hele Europa, ofte i områder med få alternative erhvervsmuligheder.

I en beskrivelse fra EU kan man læse, at den nye strategi skal sikre

… at husdyrbrug fortsat er en hjørnesten i EU’s landbrug, fødevaresikkerhed og samfund på landet, mens det vil bidrage til en stærkere, mere modstandsdygtig og mere bæredygtig Europæisk Union.

I det amerikanske medie Politico kan man finde en letlæst gennemgang af sagen. Her nævnes det, at der faktisk er områder i EU, der er på vej til at blive affolkede, det gælder f.eks. i de mest østlige egne. Her har græssende kvæg traditionelt været en vigtig indtægtskilde, og det er bl.a. det, EU-kommissionen nu vil forsøge at styrke for at få vendt udviklingen. Politico skriver om kovendingen:

Kommissionen tog fat i et af de mest omdiskuterede hjørner af europæisk landbrug. Strategien spørger ikke om, hvorvidt Europa har for mange dyr; den betragter det som en trussel, hvis der er for få dyr.

Men hvad så med det frygtede metan fra køernes bøvser? Herom skriver strategien:

Vedvarende bestræbelser på at reducere emissioner fra husdyr er fortsat en af prioriteterne. Selv om EU’s … metanemissioner fra husdyr udgør en lille andel på globalt plan, udgør de den største kilde til emissioner fra landbruget i EU. Håndteringen af disse emissioner kræver en videnskabs- og systembaseret tilgang, der bygger på eksisterende god praksis og understøttes yderligere af innovation og teknologi. Forskellige former for husdyrproduktion har forskellige klimamæssige eksternaliteter [følger, red.] og forskellige muligheder for at håndtere dem, hvilket også skal tages i betragtning.

En effektiv politik for reduktion af metan kræver først og fremmest nøjagtige målinger. Visse eksisterende metoder til at estimere emissioner fra husdyr afspejler ikke fuldt ud den faktiske variation i emissioner på tværs af forskellige produktionssystemer, racer og fodringsregimer. IPCC-metodens tilgange giver muligvis et misvisende billede af værdien af bedriftsmæssige forbedringer og af genetisk mangfoldighed. Samtidig er der drøftelser med henblik på at undersøge behovet for i højere grad at tage højde for den biogene karakter af metanemissioner som en del af et kortsigtet kulstofkredsløb.

Her taler kommissionen om, at man bør kigge mere på, at metanen faktisk opstår naturligt (”biogent”) og derfor måske ikke skal betragtes som andre udledninger af drivhusgasser. Men EU er EU, og vi skal ikke slippe for mere bureaukrati. Hidtil har man brugt nogle tommelfingerregler fra IPCC, med standardudledninger pr. ko. Det eneste, man kunne sige om de tal, er, at de ikke afspejler virkeligheden. Men det skal der rådes bod på nu:

Kommissionen vil derfor arbejde på en harmoniseret metode for husdyrsektorens drivhusgasemissioner på bedriftsniveau og fremme overvågningsværktøjer, som bedre afspejler de foranstaltninger, der gennemføres på bedriftsniveau, og som er bedre tilpasset behovene i EU’s husdyrsektor.

Det hele peger jo i retning af, at ambitionerne skal slækkes alvorligt, og her beskriver Politico, hvordan de grønne organisationer er rasende:

Men grønne grupper er uenige, og mere end 30, inkl. Greenpeace, skrev til kommissionen og protesterede mod tilgange, der gør husdyrenes effekt på klimaet mindre alvorlig, og citerede forskere, der siger, at metan varmer lige meget op, uanset om det kommer fra en ko eller en gasledning.

[En Greenpeace-repræsentant] udtalte, at det ser ud til, at Kommissionen vil til at bruge de samme regnskabsmetoder som Irland og New Zealand, hvor metan fra husdyr betragtes som naturlig, for derved at undgå de store nedskæringer i bestanden, som landbruget så længe har kæmpet imod. Han betegnede denne slags ”ønsketænkning” fra Kommissionens side som ”en skandale”.

Kommissionen kredser jo om det faktum, at udledningerne af metan fra husdyr ikke vil medføre nogen stigning i atmosfærens indhold, sålænge antallet af dyr er konstant. Efter ca. ti år er metanen nedbrudt igen. Derfor vil en begrænsning i antallet af dyr ikke have nogen nævneværdig effekt på klimaet, men derimod store økonomiske følger.

Det er tydeligt, at Kommissionen nu tænker i de baner, hvor klimahensyn bliver prioriteret lavere end økonomien og fødevareforsyningen. Det er udslag af sund fornuft, og det kan vi kun glæde os over.