Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

EU i kovending

Klimapolitikken, både i Danmark og i EU, har hidtil stået fast på, at landbrugets dyrehold er en væsentlig kilde til metan- og CO₂-udledninger, og det er et afgørende problem, der skal håndteres på vejen mod det forjættede ”netto-nul” i udledningerne. En oplagt måde, hvorpå man kan opnå hurtige resultater, er simpelthen ved at nedskære antallet af dyr. Det fremføres af Klimarådet, og af aktivister, der vil have os til at dyrke og spise bønner (”bælgfrugter”) i stedet for. Kun derved kan vi blive frelst. I flere europæiske lande var man langt fremme med planer om massenedslagtninger af dyr, f.eks. Irland og Holland.

Foto: Creative Commons

Men så er der sket noget, der næsten ligner et mirakel! EU-kommissionen – af alle – er kommet i tanke om, at der faktisk er mange fordele ved husdyrbrug, ikke mindst de forhadte køer. De er en kilde til værdifuldt protein i store mængder, og hvad der er lige så vigtigt, de kan græsse på arealer, der reelt ikke kan bruges til andet. Europa har således masser af områder, der er bevokset med græs, men hvor det ville være helt umuligt at dyrke bønner.

I en ny Meddelelse, med navnet ”En EU-strategi for husdyr” skriver Kommissionen nu:

I dagens Europa er husdyrbrug en mangfoldig og kompleks erhvervsaktivitet, som tegner sig for ca. 40 % af EU’s landbrugs merværdi og genererer en årlig omsætning på 400 mia. EUR. Det har stor social og territorial indvirkning, idet det beskæftiger omkring 7 mio. mennesker og hviler på 4 mio. bedrifter, der er fordelt over hele Europa, ofte i områder med få alternative erhvervsmuligheder.

I en beskrivelse fra EU kan man læse, at den nye strategi skal sikre

… at husdyrbrug fortsat er en hjørnesten i EU’s landbrug, fødevaresikkerhed og samfund på landet, mens det vil bidrage til en stærkere, mere modstandsdygtig og mere bæredygtig Europæisk Union.

I det amerikanske medie Politico kan man finde en letlæst gennemgang af sagen. Her nævnes det, at der faktisk er områder i EU, der er på vej til at blive affolkede, det gælder f.eks. i de mest østlige egne. Her har græssende kvæg traditionelt været en vigtig indtægtskilde, og det er bl.a. det, EU-kommissionen nu vil forsøge at styrke for at få vendt udviklingen. Politico skriver om kovendingen:

Kommissionen tog fat i et af de mest omdiskuterede hjørner af europæisk landbrug. Strategien spørger ikke om, hvorvidt Europa har for mange dyr; den betragter det som en trussel, hvis der er for få dyr.

Men hvad så med det frygtede metan fra køernes bøvser? Herom skriver strategien:

Vedvarende bestræbelser på at reducere emissioner fra husdyr er fortsat en af prioriteterne. Selv om EU’s … metanemissioner fra husdyr udgør en lille andel på globalt plan, udgør de den største kilde til emissioner fra landbruget i EU. Håndteringen af disse emissioner kræver en videnskabs- og systembaseret tilgang, der bygger på eksisterende god praksis og understøttes yderligere af innovation og teknologi. Forskellige former for husdyrproduktion har forskellige klimamæssige eksternaliteter [følger, red.] og forskellige muligheder for at håndtere dem, hvilket også skal tages i betragtning.

En effektiv politik for reduktion af metan kræver først og fremmest nøjagtige målinger. Visse eksisterende metoder til at estimere emissioner fra husdyr afspejler ikke fuldt ud den faktiske variation i emissioner på tværs af forskellige produktionssystemer, racer og fodringsregimer. IPCC-metodens tilgange giver muligvis et misvisende billede af værdien af bedriftsmæssige forbedringer og af genetisk mangfoldighed. Samtidig er der drøftelser med henblik på at undersøge behovet for i højere grad at tage højde for den biogene karakter af metanemissioner som en del af et kortsigtet kulstofkredsløb.

Her taler kommissionen om, at man bør kigge mere på, at metanen faktisk opstår naturligt (”biogent”) og derfor måske ikke skal betragtes som andre udledninger af drivhusgasser. Men EU er EU, og vi skal ikke slippe for mere bureaukrati. Hidtil har man brugt nogle tommelfingerregler fra IPCC, med standardudledninger pr. ko. Det eneste, man kunne sige om de tal, er, at de ikke afspejler virkeligheden. Men det skal der rådes bod på nu:

Kommissionen vil derfor arbejde på en harmoniseret metode for husdyrsektorens drivhusgasemissioner på bedriftsniveau og fremme overvågningsværktøjer, som bedre afspejler de foranstaltninger, der gennemføres på bedriftsniveau, og som er bedre tilpasset behovene i EU’s husdyrsektor.

Det hele peger jo i retning af, at ambitionerne skal slækkes alvorligt, og her beskriver Politico, hvordan de grønne organisationer er rasende:

Men grønne grupper er uenige, og mere end 30, inkl. Greenpeace, skrev til kommissionen og protesterede mod tilgange, der gør husdyrenes effekt på klimaet mindre alvorlig, og citerede forskere, der siger, at metan varmer lige meget op, uanset om det kommer fra en ko eller en gasledning.

[En Greenpeace-repræsentant] udtalte, at det ser ud til, at Kommissionen vil til at bruge de samme regnskabsmetoder som Irland og New Zealand, hvor metan fra husdyr betragtes som naturlig, for derved at undgå de store nedskæringer i bestanden, som landbruget så længe har kæmpet imod. Han betegnede denne slags ”ønsketænkning” fra Kommissionens side som ”en skandale”.

Kommissionen kredser jo om det faktum, at udledningerne af metan fra husdyr ikke vil medføre nogen stigning i atmosfærens indhold, sålænge antallet af dyr er konstant. Efter ca. ti år er metanen nedbrudt igen. Derfor vil en begrænsning i antallet af dyr ikke have nogen nævneværdig effekt på klimaet, men derimod store økonomiske følger.

Det er tydeligt, at Kommissionen nu tænker i de baner, hvor klimahensyn bliver prioriteret lavere end økonomien og fødevareforsyningen. Det er udslag af sund fornuft, og det kan vi kun glæde os over.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Kristian

    Kære allesammen.
    Det er ikke alene videnskaben der er købt og betalt af Oligarkiet (Multi Milliadær Enevældet)
    Menneskeheden står for maksimalt 3,3% af de 0,04 volumenprocent CO2 i atmosfærisk luft.
    Naturen inkl. Verdenshavene står for minimum 96,7% af de 0,04 Volumen procent. Og de varierer naturligvis fra år til år. Der er ingen grøn omstilling i Verdens største land mod øst og de gode amerikanere ruller “The New Green Scam” retur. Så hvis der endeligt var et problem med CO2 ville EU ikke kunne gøre noget som helst.
    kiggede i fars kalender fra 1976 og der var over dobbelt så mange dage i Juli over 25*C som i år. Desuden var der 7 dage i februar med over 12 graders varme !!! Vi er ganske enkelt i begyndelsen af en 50-60 års periode hvor det bliver koldere (En mikro mellemistid) Men det er der ingen afgiftskroner i !
    De arbejder på at sabotere Europæernes Energi & Fødevare forsyning og meget mere. Eks.: Russisk gas købes ved Kineserne og sejles syden om Afrika så den bliver 3 gange så dyr og genererer langt mere CO2. Der er mindst én ubeskadiget Nordstream 2 rørledning !

    VIGTIGT:
    Ifølge denne kilde steriliserer Bovaer dyr og mennesker.
    Gå ind på thehighwire.com og klik på de 3 vandrette streger i øverste højre hjørne og skriv bovaer i søgefeltet scroll ned og klik next: Vælg “UDDER MADNESS: COW FEED ADDITIVE LINKED TO STERILIZATION”
    Det er meget informerende med links til den oprindelige EFSA rapport. Ja et EU laboratorie forsøg du ikke må kende til eller hvad !

    Jeg vil ikke skrive mere for denne gang. Andet end at i kan søge bovaer på den ucensurerede platform rumble . com
    Desuden kan man læse om bovaer på bovaer.dk samt psst-nyt.dk

    Vi lever i en meget spændende men også ekstremt kritisk tid af verdens historien. Alt imedens at folk holdes for nar af de almindelige medier og det korrumperede politiske system.
    De bedste hilsner
    Kristian

  2. Bastardo

    Det statspålagte dyrplageri i form af bovaer bruges IKKE af Thieses producenter.

  3. Børge krogh

    Metan og ammoniak var det jordens første atmosfære bestod af. Andre planeter især Neptun har en flydende kappe af metan, ammoniak og vand. Hvor metan er dominerende. Neptun er så kold at intet liv er til stede. Så metan, som her flydende er et skabelsesprodukt og ikke på nogen måde et biologisk produkt på Neptun. Det kunne jo sagtens ske denne kulbrinte er kommet sammen med alt det andet som jorden blev dannet af, ja faktisk kan det umuligt være anderledes når jordens metan-atmosfære var der længe gør livet opstod her. For metan regnes i gængs omtale at være biogent, altså stammende fra bakteriers nedbrydning af plantedele, som også sker hele tiden sammen med CO2 I kulstoffets kredsløb. (Biogasanlæg producere begge gasarter)
    Men ud af jordens kappe strømmer der af sig selv metan som kan konstateres utallige steder. Hvor meget det beløber sig til kan man kun gætte på, men det mest sandsynlige er vel at mængden fra undergrunden langt overstiger den biologiske produktion?!
    Hvis det er tilfældet er det helt ude af proportion at kaste sig over køer og andre omdannere af cellulose. Og i sidste ende er det nok ligegyldigt om det sker i en ko-mave eller i jordoverfladen af de utallige andre bio-nedbrydere.

  4. Oudrup Lars

    Læs Strange Skovs bog om “Kost & kronisk sygdom” Der står meget om oksekød og bønner.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*